Find mere om:
Guide: Pas på: Her dækker kaskoen ikke | bil.guide.dk

Guide: Pas på: Her dækker kaskoen ikke

Det kan være vanskeligt at finde rundt i alle forsikringsbestemmelserne. Her er guiden, der skaber overblik over ti ting, som man selv hænger på, hvis uheldet er ude.

Hmm, dækker bilens kaskoforsikring nu også en mobiltelefon, der ligger i bilen? Og hvad nu, hvis værkstedet går konkurs – er det så bilens forsikring, der gælder? Forsikringen dækker jo også hærværk? Eller gør den? Og hvad med lynnedslag?

Det er svært at vide, men denne guide giver alle svarene og flere til – guiden med de 10 ting, som bilforsikringen ifølge sammenligningsplatformen mikonomi.dk alligevel ikke dækker.

1. Bortkomst til forskel fra tyveri: Hvis man frivilligt har givet sin bilnøgle til andre, klassificeres det ikke som tyveri, men som bortkomst, hvis bilen ”forsvinder”.

Eksempelvis hvis værkstedet går konkurs og tager bilen med sig eller ved prøvekørsel i forbindelse med privat bilhandel.

2. Mobiltelefon, GPS og andet ”løst” udstyr: Alle typer af ekstraudstyr, der let kan fjernes fra bilen, dækkes ikke af bilforsikringen, medmindre at dette står eksplicit i policen. Det vil altså sige, at ”løst” navigationsudstyr, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr typisk ikke dækkes.

Leasing – for godt til at være sandt?

3. Særlige typer hærværk: Nogle forsikringsselskaber dækker slet ikke hærværk, mens andre dækker, såfremt man kan identificere gerningsmanden, eller hvis der er tale om seriehærværk. Der er typisk tale om seriehærværk, hvis flere biler bliver raseret på samme tid.

Det er dog op til forsikringstageren at bevise dette.

4. Selvrisiko: Når ens børn kører bilen: Når ens børn bliver gamle nok til at få et kørekort og gerne vil låne bilen, er det vigtigt at læse policen igennem.

Mange vil opleve, at forsikringsselskabet forlanger op mod dobbelt selvrisiko, hvis der sker et uheld med en fører, der er under 25 år bag rattet. Pas på de usynlige tyve

5. Tyveri af benzin og andre væsker: Ingen former for væsker dækkes – så det gælder altså også brændstof.

Får man stjålet sit brændstof og eventuelle dunke i bagagerummet med sprinklervæske, kølervæske og eventuel ekstra benzin, er disse ikke dækket af din bilforsikring.

6. Dækning ved udlejning: Benytter man private udlejningstjenester, skal man være opmærksom på, at ens egen bilforsikring ikke dækker eventuelle skader i forbindelse hermed. Det er derfor vigtigt at undersøge, om udbyderen tilbyder en form for forsikring.

7. Vejr- og vindskader: Skader, der skyldes vind og vejr, dækkes typisk ikke af bilforsikringen. Dette kan f.eks. være skader som frostsprængning og rusttæring. Desuden bliver skader, der skyldes slid og tæring, ikke dækket af kaskoforsikringen.

8. Skader på trailer og campingvogn: Hos de fleste forsikringsselskaber er det nødvendigt at tegne en særlig forsikring på trailer og campingvogn. Skader på dyr eller ting, der transporteres i en ”tilkoblet enhed”, som forsikringsfolk siger, er ligeledes ikke dækket.

Nøglefrie biler kan nemt stjæles med ny teknologi

9. Skader på elektroniske og mekaniske dele: Skader, der kun opstår i – og dermed er begrænset til bilens mekaniske, elektroniske eller elektriske dele – er ikke dækket af kaskoforsikringen. Det kan eksempelvis være skader på motor, transmission og elektriske styresystemer. Hvis skaden er opstået som følge af brand, lynnedslag, hærværk eller lignende, er den dog dækket.

10. Gebyrer og afgifter er ikke inkluderet: Ud over at tage et eventuelt opkrævningsgebyr i forbindelse med den årlige præmie, skal man desuden betale 101 kr. om året i miljøbidrag. Dette beløb opkræves på alle bilforsikringer og er en lovpligtig afgift, som forsikringsselskaberne skal opkræve.

Guide: Pas på de usynlige tyve

15-08-2015: Tyvene kan blokere din fjernbetjening og helt ubemærket komme ind i bilerne ad elektronisk vej. Læs artikel

Guide: Giv tyven en lang næse

15-08-2015: Med enkle råd kan du snyde den tyv, som har kig på din bil. Læs artikel

Guide: Færre tyverier fra biler – men udbyttet er større

15-08-2015: Antallet af tyverier fra biler er faldende. Værdien af udbyttet er dog større, oplever stort forsikringsselskab. Læs artikel

Guide: FDM: Sådan halverer du bilforsikringen

25-01-2013: Gå benhårdt efter prisen, lyder det fra FDM, der har tjekket forsikringspriser. Læs artikel

Nyhed: Disse biler gør det sværest for tyven

15-06-2011: Citroën C5 er bedst til at holde tyven ude, viser en svensk undersøgelse af 120 modeller. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...