Find mere om:
Guide: Fart, cykelholdere, og vægt koster dyre.. | bil.guide.dk

Guide: Fart, cykelholdere, og vægt koster dyre dråber

Ferieoppakning og tung speederfod hæver forbruget. Du kan spare meget brændstof med få enkle tips.

Få et flow, så du følger trafikken i det inderste motorvejsspor med cirka 110-120 km/t. og undgå kraftige nedbremsninger og accelerationer.

Sådan lyder et klart råd til dig, som vil spare mest muligt brændstof, når ferieturen går mod Sydeuropa, fra Søren Holten Jacobsen, ecodriver og instruktør på FDM Sjællandsringen.

Fart er nemlig den største kilde til brændstoftørst, og forbruget stiger med 20 pct., hvis du hæver farten fra 110 km/t til 130 km/t.

Hvis du har sømmet i bund på strækningerne med fri fart gennem Tyskland, kan du endda risikere at bruge tre gange så meget brændstof. De, som vil spare, kan med fordel bruge fartpiloten og samtidig få pulsen ned.

Spar penge ved at tanke rigtigt på bilferien

»Et godt flow handler ikke kun om brændstoføkonomi, det giver også en mere afstresset kørsel,« siger Søren Holten Jacobsen.

»Derfor kan du også spare ved at planlægge turen, så du undgår kø og vejarbejde, hvor du skal bremse meget ned,« siger han

Det kan også ske ved at køre på tidspunkter uden meget trafik, som også giver forstyrrelser. Hvis dæktrykket ikke er korrekt, kan forbruget stige yderligere fem pct., og en tungt pakket bil kan blive ustabil. En tagboks skal kun indeholde lette ting, mens de tungere skal i bunden af bilen. Husk, at hver 100 kg ekstra bagage hæver forbruget med fire pct.

Hvis du har fuld oppakning med tagboks, to cykler på taget og to på anhængertrækket, betyder den større vindmodstand, at forbruget stiger med hele 30 pct. ved 130 km/t. Hvis du kun har boks og cykler på taget, hedder det 20 pct., mens et par cykler bagpå alene giver seks pct. forøgelse. Så det kan måske betale sig at pakke bilen anderledes og leje cyklerne på stedet.

Aircondition var tidligere en stor synder. Men anlæggene er blevet sparsommelige, og det er en del af sikkerheden at kunne holde hovedet koldt.

Guide: Samtale forebygger bilstridigheder

05-06-2016: Mange reparationstvister handler om teknik. Men en del stridigheder opstår ved uklarhed om, hvad der skal laves ved bilen. Så få en klar aftale. Læs artikel

Guide: Over alle bjerge

20-04-2016: Sommerens ture går ofte til bjergrige egne, og da der jo ikke er mulighed for at træne i bjergkørsel her i landet, er det en god ide gøre sig nogle tanker om bjergkørsel på forhånd. Læs artikel

Guide: Skift gear korrekt, og spar 4.000 kr.

10-12-2014: Alle nye biler skal nu have indikator for korrekt tidspunkt for gearskifte. Rigtig brug kan gøre bilen mere økonomisk. Læs artikel

Nyhed: Ny Renault kører 100 km på literen

30-09-2014: Massivt vægttab og hybriddrift i konceptbilen EOLAB. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...