Find mere om:
Så meget taber din bil i værdi | bil.guide.dk

Så meget taber din bil i værdi

Analyse: Der er fornuftige bilkøb, og så er der biler, man økonomisk set bør undgå. Se oversigt.

Økonomi og prestige kan godt gå hånd i hånd, når det gælder bilkøb. Til gengæld kan man også tabe rigtig mange penge ved at vælge en bil, der skiller sig markant ud fra mængden.

Det viser en værditabs-analyse, som bilpriser.dk har udarbejdet for FPN. Analysen omfatter dels udvalgte bilmodeller på det danske marked og dels en Top 10 over de modeller, der holdes prisen bedst, samt de modeller der taber mest. Der er ikke medregnet driftsudgifter i analysen, så analysen fortæller ikke noget om, hvad det koster per kilometer at køre i bilerne.

Bilernes pris er de enkelte mærkers såkaldte listepris. Det betyder, at mange af bilerne vil kunne købes væsentligt billigere, hvis man som køber kan forhandle sig frem til en rabat. Hvis man køber bilen med rabat, vil værditabet derfor være mindre.

Bilen beholdes i 4 år

Værditabet er beregnet for en 4 år gammel bil, der har kørt 80.000 kilometer, da de fleste danske bilkøbere beholder den nye bil i i fire år. For sammenligningens skyld er der også beregnet et værditab efter 1 år og 20.000 kilometer.

Desuden er der lavet en skillelinje ved 50 pct. værditab efter fire år - under 50 pct. regnes som lavt værditab, over 50 pct. er det et højt værditab.

Listen over top og bund viser, at prestigemærker som BMW, Audi, Porsche sagtens kan være med blandt modellerne med det laveste værditab. Det kan også en lidt speciel bil som VW Scirocco.

"Der er mange, der gerne vil have en stor Audi eller en stor BMW, men som ikke har råd til. Derfor køber de måske en Audi A3 eller en BMW 1. Der følger prestige med, fordi der stadig står Audi eller BMW på bilen, og det er også med til at holde prisen oppe på de brugte biler, forklarer Niels Grøftehauge, der er chefanalytiker hos bilpriser.dk.

Store tab på nogle modeller

Til gengæld kan købere af biler som Chrysler 300 C, SsangYoung Rexton, Chrysler PT Cruiser, Dodge Nitro og Jeep Cherokee imødese et tab på omkring to tredjedele af bilens købspris. Det samme gælder i øvrigt den europæiske Renault Laguna.

"Det er der flere årsager til. En bil som Chrysler 300 C har en meget høj listepris, men den kan købes parallelimporteret med en rabat på op mod 45 pct. Så hvis bilen er købt til listeprisen, vil der være et meget stort værditab. For en model som Renault Laguna gælder, at prisen har svinget op og ned. Derfor tør kunderne ikke købe, men det er importørens egen skyld," siger Niels Grøftehauge.

"Bilerne med de største værditab er ofte modeller, der sælges med store rabatter, ligesom en del af mærkerne har været ude i økonomiske vanskeligheder, tilføjer Niels Grøftehauge.

Store rabatter

Store rabatter er ifølge chefanalytikeren også grunden til, at biler som Toyota Avensis og Ford Mondeo havner i gruppen med de store værditab.

"Det er absolut gode biler, men man kan sige, at hvis man ikke har fået bilerne med rabat, så har man købt for dyrt. Det påvirker selvfølgelig værditabet," forklarer Niels Grøftehauge.

På samme måder forklarer han, at nogle biler har en meget stort værditab efter det første år.

"Det betyder ikke, at det er dårlige biler. Det er mere et udtryk for, at forhandlerne giver store rabatter. Mercedes har eksempelvis lige sat priserne kraftigt ned, og det betyder selvfølgelig, at værditabet bliver mindre. Derfor ligger en bil som Mercedes E 220 højt på listen over bilerne med de mindste tab," siger Niels Grøftehauge.

I øvrigt er der en tendens til, at dieselbiler og stationcar-modeller holder prisen bedst.

TV: Pas på: Bilfarven kan koste dig kassen

Se listen over værditab for udvalgte modeller på det danske marked.

Se bilerne med de mindste og største værditab.

Læs også: Analyse: Disse biler er dyrest at reparere

Nyhed: Selv den billige bil fylder i budgettet

30-01-2014: Brugtpriserne er nærmest blevet overhalet af nypriserne, mener økonom. Læs artikel

Guide: Pas på brugte leasingbiler

17-11-2012: Især på nyere brugte leasingbiler kan der være fusket med kilometertallet. Det kan havarere motoren. Læs artikel

Nyhed: Ny mikrobil eller en lettere brugt?

17-02-2012: Mange har købt ny mikrobil til 100.000 kr. frem for en brugt. Nu kan der gøres gode handler. Læs artikel

Guide: Her er to gode brugtkøb

16-02-2012: Fiat Panda og Suzuki Swift med et par år på bagen er fine alternativer til en ny mikrobil. Læs artikel

Nyhed: Brug lommeregneren før bilkøbet

15-09-2011: Økonomisk kan der være stor forskel på to brugte biler i klassen 100.000 kr., viser analyse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...