Find mere om:
Guide: Vinterdæk skal have et let overtryk | bil.guide.dk

Guide: Vinterdæk skal have et let overtryk

Når det er koldt, falder dæktrykket, derfor skal der være overtryk i vinterdæk.

Det er snart tid for mange til at skifte til vinterdæk.

Mens der er uenighed i branchen om, hvorvidt der skal et let overtryk i sommerdækkene, er der mere enighed, når vi taler om vinterdækkene.

Her er det en klar fordel med et let overtryk på 0,2 bar, oplyser Jacob Mortensen, som er teknisk konsulent hos FDM.

»Når luften i dækkene bliver kold om vinteren, falder trykket også, derfor skal det lidt op,« siger han.

Samme melding lyder fra Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchens Fællesråd.

Mens FDM som udgangspunkt anbefaler det dæktryk til sommerdækkene, der er beskrevet i instruktionsbogen, siger dækbranchen konsekvent, at der skal være et overtryk på 0,2-0,4 bar. Overtrykket skal dog ikke løftes yderligere, når vi taler vinterdæk, mener Volker Nitz.

»Her er det samme overtryk, som man kører med i sommerdækkene, tilstrækkeligt, ellers ville det blive for meget«, lyder det.

Hold øje med dæktrykket

Dæk taber en smule af pusten hele tiden. Derfor bør du måle dæktrykket en gang om måneden. Det er der ikke mange, der gør. Derfor skal alle nye biler, som sælges fra 1. november i år, have automatisk dæktrykskontrol, kaldet TPMS.

Forvirring om det rigtige dæktryk

Her findes forskellige systemer, hvor nogle måler på dækkenes omdrejningshastighed gennem bilens ABS-system, som er bestemt af mængden af luft i dækkene, mens andre fungerer gennem en måler i dækkenes karkasse eller i ventilerne. Systemerne reagerer, hvis dæktrykket falder med mere end 20 pct. eller kommer under 1,5 bar.

En stor europæisk undersøgelse viser, at flere end hver tredje bilist kører med forkert dæktryk, og en familie, der kører 25.000 km om året, vil kunne spare 1.000 kr. på brændstofregningen årligt ved at tjekke det jævnligt. Dæktrykket har også betydning for bremseevne og kørestabilitet.

Guide: Skift gear korrekt, og spar 4.000 kr.

10-12-2014: Alle nye biler skal nu have indikator for korrekt tidspunkt for gearskifte. Rigtig brug kan gøre bilen mere økonomisk. Læs artikel

Guide: Ram plet, når du skifter dæk på bilen

10-12-2014: Dæk skal have minimal rullemodstand og sikre lavt forbrug, men samtidig være sikre. Læs artikel

Guide: Fart, cykelholdere, og vægt koster dyre dråber

18-07-2016: Ferieoppakning og tung speederfod hæver forbruget. Du kan spare meget brændstof med få enkle tips. Læs artikel

Guide: Varevognsejere overser sparefinte

14-07-2016: Mange danskere aner ikke, at de kan veje deres gulpladebil ned og spare op til 7.000 kr. årligt i afgift. Læs artikel

Nyhed: Der er forskel på dæk – stor forskel

29-05-2016: Hvorfor skifter Formel 1-kørerne dæk afhængigt af vejret? Fordi de kører på dæk, der kan mere i ét slags vejr og mindre i et andet. Dette princip breder sig nu til gadedæk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...