Find mere om:
Bliv dus med din kørecomputer | bil.guide.dk

Bliv dus med din kørecomputer

Hverdagsøkonomi: Mange biler har elektronik, som kan hjælpe dig med at spare dyredråber og skåne miljøet. Men du skal kende funktionerne for at få mest gavn af elektronikken.

Bilfabrikkerne sprøjter sparemodeller ud, der lover at køre længere på literen og pynte på de økonomiske og miljømæssige regnskaber.

Men der kan være langt fra teori til praksis, når bilen er et redskab, der i en fart skal fragte familien gennem morgentrafikken. Her er de kørecomputere – og måske også gearskifteindikatorer – som mange biler efterhånden har som standard, gode støtter.

Imidlertid får du mest ud af elektronikken, hvis du kender den på travet. For eksempel kræver det lidt tilvænning at køre med en gearskifteindikator, der fortæller, hvornår man skal geare op eller ned, for at få mest ud af dråberne.

Som udgangspunkt kan de fleste indikatorer aflæse kørestilen, og de indretter sig efter, om man vil køre økonomisk, eller for eksempel accelererer på motorvejen, forklarer Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM.

- Nogle bilister bliver overraskede over, hvor tidligt de skal op i gear. På dieselbiler kan det være allerede ved 1700 omdrejninger, mens det ved små benzinmotorer kan være ved 2500 omdrejninger, siger Søren W. Rasmussen.

Ved sidstnævnte motorer med mindre moment, kan man dog også opleve, at skulle geare en del ned og op.

Læs trafikken

Det kan dog være en svær opgave både at skulle følge med den raske bytrafik og samtidig spotte efter vejledningen fra gearskifteindikatoren. Rådet fra Søren W. Rasmussen er at bruge den som vejledende.

- Man kan bruge den i den første måned, man har sin nye bil. Og efter noget tid, har man skiftemønstret i rygraden og kan køre efter ”gehør”, siger han.

- Det vigtigste er at se ud af bilruden, være forudseende og holde øje med trafikken, forklarer han.

Her kan man spare meget på forbruget, for eksempel ved at rulle langsommere frem mod et kryds, hvis trafikken her bremser ned.

Noget andet er kørecomputeren. Den er nemlig ikke altid lige præcis.

Søren W. Rasmussen har oplevet, at nogle mærkers computere har udsving på op til 10 procent, men andre er meget præcise, for eksempel hos BMW, hvor fejlvisningen er målt til 1 procent, og dermed betegnes som præcis.

- Udsving på 10 procent er ikke godt nok, konstaterer Søren W. Rasmussen, og henviser til, at det altid har været til den positive side, så brændstofforbruget ser bedre ud, end det i virkeligheden er.

Hvis man vil være helt sikker, er der en enkel metode.

- Tank op helt til randen, nulstil triptæller og kørecomputer, og kør så bilen næsten tom. Fyld på igen, og sammenlign det reelle forbrug med kørecomputeren, så har du fejlvisningen, konkluderer den motortekniske redaktør fra FDM.

Guide: Her er vinterens største benzinsluger

02-01-2014: Unødvendig brug af udstyr går voldsomt ud over brændstofforbruget. Læs artikel

Guide: Benzinmotorer forurener mindre end dieselmotorer på småture

08-07-2010: Med en benzinmotor slipper man for at regenerere partikelfiltret, dvs. brænde partiklerne af, så de ikke stopper filtret. Det skal man jævnligt med en dieselmotor, hvis man kører bykørsel og småture. Læs artikel

Nyhed: Billig biltuning kan udløse stor regning

24-02-2010: Chiptuning er en nem og billig vej til flere hestekræfter, men faldgruberne er mange. Læs artikel

Nyhed: Bilejer gjorde selv bilen mere aerodynamisk

30-12-2009: Amerikansk bilist brugte et par timer i redskabsskuret - og sparede 15 procent i brændstof bagefter. Se video. Læs artikel

Test af Fiat 500

20-10-2009: Økonomikørsel: En smule software i bilen, en usb-nøgle og så ellers ud over hajtænderne. Ecodrive er Fiats nye bud på at køre grønt og spare penge. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...