Find mere om:
Guide: Så meget koster det at bruge klimaanlægget | bil.guide.dk

Guide: Så meget koster det at bruge klimaanlægget

Brændstofforbruget øges med 5-20 pct. Men du kan give klimaanlægget et hjælpende hånd.

Bumser og mælkebøtter kommer af sig selv.

Men når det drejer sig om en behagelig temperatur i din bil, kommer den ikke af sig selv, selv om du har klimaanlæg i bilen. Dit velbefindende koster.

Nu har den tyske bilistorganisation ADAC gennemført en omfattende test for at få et mere præcist svar på, hvad klimaanlægget betyder for bilens brændstofforbrug. Undersøgelsen viser, at det især er den første afkøling, der er dyr, mens udgiften falder, når temperaturen i bilen blot skal holdes konstant.

Otte timer koster 37-60 kr.

ADAC's undersøgelse viser således, at det alt efter biltype koster mellem 2,47 og 4,15 liter per 100 kilometer, hvis temperaturen en sommerdag skal køles ned fra 31 til 22 grader. Det stærkt forhøjede forbrug blev dog kun målt i tre minutter. Når temperaturen i bilen er kommet ned på de 22 grader, koster det mellem 0,76 og 2,11 liter per 100 kilometer at holde temperaturen konstant ved bykørsel, mens det ved motorvejskørsel kun koster mellem 0,09 og 0,66 liter per 100 kilometer. Tallene gælder en mellemklassebil.

Undersøgelsen viser, at merforbruget af brændstof varierer mellem 5 og 20 pct.

På den baggrund vurderer ADAC, at otte timers bilkørsel i sommerferien typisk vil koste 5-8 euro - 37-60 kr. - ekstra med klimaanlægget i funktion. Ekstreme udetemperaturer, længerevarende kørsel i kø eller en meget lav indetemperatur gør det dyrere. Generelt er de "mere intelligente" klimaanlæg billigere i brug end de mere simple anlæg.

Hjælp selv til

Hvis du vil give klimaanlægget en hjælpende hånd, kan du lade døre eller vinduer stå åbne et minut eller to, inden du starter bilen. Luk også for luften udefra, så klimaanlægget kun skal køle luften i kabinen. Du har allerede fået temperaturen lidt ned ved at åbne døre eller vinduer.

Under kørslen skal du holde bilens vinduerne lukket. Har du også soltag i bilen, letter du klimaanlæggets arbejde ved ved at have dækket af for sollyset. Hold så vidt muligt temperaturen i kabinen på 21-23 grader. En lavere temperatur betyder, at klimaanlægget skal arbejde mere.

Men husk også, at en behagelig temperatur i bilen betyder, at du bedre kan koncentrere dig om kørslen. Det har betydning for sikkerheden.

Guide: Find billigt brændstof med din smartphone

04-09-2014: Brændstof-app kan give et overblik på gode tilbud, men har også sine begrænsninger. Læs artikel

Nyhed: Ny Passat med mere upperclass

03-09-2014: Langt mere elektronik, det bredeste udvalg af motorer og flottere design skal bringe Passat derhen, hvor den var engang: som kongen af firmabiler. Læs artikel

Guide: Her er vinterens største benzinsluger

02-01-2014: Unødvendig brug af udstyr går voldsomt ud over brændstofforbruget. Læs artikel

Guide: Cyklen er en benzinsluger

08-05-2012: Det er overraskende dyrt, hvis man selv vil bringe motion med på ferien. Læs artikel

Test: Find den billigste benzin med mobiltelefonen

24-02-2011: I en tid med rekordhøje priser kan internet og smartphones finde den billigste benzin. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...