Find mere om:
Let at spare på brændstofregningen | bil.guide.dk

Let at spare på brændstofregningen

Med planlægning kan du skære en pæn luns af benzin- eller dieseludgifterne. Her kan du læse hvordan.

Planlægning betaler sig. Selv om udsvingene i benzinpriskrigene blev mindre end for et par år siden, da Statoil satte den vejledende listepris ned med 80 øre for at undgå elevatorpriser, og de andre fulgte efter, er der stadig mange penge at spare.

Mens besparelsen tidligere var på 1.500 kr. om året for en bilist i benzinbil, der kører 15.000 km årligt, er den nu på 750-1.000 kr. Det vurderer Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom hos FDM, som driver hjemmesiden Benzinpriser.dk og den tilhørende app.

Her er dagligt indberetninger fra informatører og stationer, mens selskabernes listepriser registreres, når de meldes ind kl. 10.00 hver dag. Priserne falder så typisk i løbet af dagen og frem til næste regulering et døgn senere.

Find billigt brændstof med din smartphone

Stadig udsving

Interessen toppede for et par år siden, da literprisen for benzin nærmede sig 14 kr. per liter. Men der er stadigvæk 75.000-100.000 månedlige hits på hjemmesiden.

B971362154Z.1_20140903124952_000+GBAF9JEE.1-0.jpg

»Det er noget, som fortsat har interesse for mange. Fordi det er let, hvis man kan spare penge bare ved at rulle et par hundrede meter ned ad vejen,« siger Allan Skytte Christensen.

Der er dog stadig mest at spare ved at time tidspunktet for tankning. Tank tidligt om morgenen eller sent om aftenen, og undgå at tanke på motorvejen. Et tjek i Aarhus-området en torsdag i august viste, at literprisen på oktan 95 faldt med 90 øre i løbet af dagen.

Et tilsvarende tjek i Kolding viste, at prisen ved tre billigselskaber steg fra 11,36 kr til 12,72 kr. for igen at falde til 11,54 kr. over en periode på bare to timer en fredag eftermiddag. Altså udsving på 1,36 kr per liter. Lokalt kan der typisk være forskelle på 40-70 øre.

Lokale priskrige flammer fortsat op, især hvis der er ubemandede lavprisstationer tæt på de bemandede. Og især hvis der for eksempel er et mere aggressivt firma som Haahr Benzin i nærheden. Sådan undgår du at køre tør

Dyre motorveje

Priskrigen er aflyst på motorvejene. Mens de andre selskaber fulgte trop med Statoil i by og på land, har de ikke sænket prisen her.

Ifølge Allan Skytte Christensen er det kun Statoil, som har justeret ned her, mens Q8 og Shell har holdt fast. Shell går dog nogle steder med i lokale priskrige.

»Det betyder, at man kan spare 1-1,5 kr. per liter ved at tanke væk fra motorvejen, så undgå det, hvis det ikke er strengt nødvendigt,« siger han. Da der var mulighed for større besparelser, tankede flere om morgenen. Det er nu fladet mere ud over dagen, lyder det fra FDM. Det er en udvikling, som bekræftes af Statoil.

»Vi har ikke sat konkurrencen ud af kraft. Men tilstrømningen er jævnet mere ud over dagen,« siger Peter Rasmussen, som er olieanalytiker og fuel-direktør hos Statoil.

Tidligere holdt mange i kø for at tanke om morgenen, hvor hver anden bilist købte sit brændstof, i dag er tallet 38 pct., mens hver tredje køber ind sidst på dagen.

»Det betyder, at vi har måttet ændre vores varesortiment på tankstationerne, som sælger mindre morgenbrød, men mere pizza og flere burgere. Her kommer en mere jævn strøm i løbet af dagen, fordi kunderne ikke hele tiden skal køre og være opmærksomme på store prishop«, det er en fordel for alle, mener Peter Rasmussen.

Spar penge

Gode tankråd

  • Tank før klokken 10.00 eller sidst på dagen.
  • Vælg gerne en station i et område, hvor der er flere stationer, og hvor der er billigmærker. Mere konkurrence giver lavere priser.
  • Tank med det samme, når du ser det billige brændstof, og ikke lige før, du kører tør. Priserne reguleres typisk med halvtimes-intervaller.
  • Brug appen eller hjemmesiden Benzinpriser.
  • Hvis du har et benzinkort med rabat, så vær sikker på, at rabatten er på den aktuelle såkaldte standardpris, der er prisen her og nu, og ikke på listeprisen.

Guide: Varevognsejere overser sparefinte

14-07-2016: Mange danskere aner ikke, at de kan veje deres gulpladebil ned og spare op til 7.000 kr. årligt i afgift. Læs artikel

Guide: Skift gear korrekt, og spar 4.000 kr.

10-12-2014: Alle nye biler skal nu have indikator for korrekt tidspunkt for gearskifte. Rigtig brug kan gøre bilen mere økonomisk. Læs artikel

Guide: Ram plet, når du skifter dæk på bilen

10-12-2014: Dæk skal have minimal rullemodstand og sikre lavt forbrug, men samtidig være sikre. Læs artikel

Guide: Vinterdæk skal have et let overtryk

15-10-2014: Når det er koldt, falder dæktrykket, derfor skal der være overtryk i vinterdæk. Læs artikel

Guide: Find billigt brændstof med din smartphone

04-09-2014: Brændstof-app kan give et overblik på gode tilbud, men har også sine begrænsninger. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...