Find mere om:
Guide: Detaljerne kan være guld værd | bil.guide.dk

Guide: Detaljerne kan være guld værd

Læs det med småt, før du skriver under på leasingkontrakten. Selv om det er blevet lettere at gennemskue, er der faldgruber.

Det er let at lade sig forblænde af en lav førstegangsydelse eller ditto månedlig ydelse, der er lette at sammenligne. Men der er mange andre faktorer, som kan spille ind på det samlede regnestykke over udgifter, når det gælder privatleasing.

En lav førstegangsydelse kan vise sig at være dyrere end en højere, når de samlede udgifter regnes sammen efter 36 måneder. Hvis du skulle have brug for at træde ud af en aftale på f.eks. 36 måneder før tid, skal det også kunne foregå uden ekstragebyrer. Du mister dog førstegangsydelsen.

Man har ikke mulighed for at forudse sit liv tre år frem, derfor skal man have mulighed for at træde ud uden ekstra omkostninger inden da, siger Abid Khan, der er advokat hos FDM og henviser til Forbrugeraftaleloven. Det var der tidligere nogle firmaer, som så stort på, men de fleste steder er det nu rettet op.

Det er dog blevet noget billigere at komme ud af en aftale end tidligere, da førstegangsydelsen er faldet markant i de senere år fra 25.000-30.000 kr. og helt ned til få tusinde kr.

Der er også en forskel, når bilen skal afleveres tilbage igen. De fleste bilmærker har en aftale med FDM, som er med, når bilen skal gennemgås for eventuelle ridser og buler. Men du skal i nogle tilfælde betale et afleveringsgebyr. Det er 600 kr. hos Mitsubishi, mens der eksempelvis ikke er noget hos Citroën.

Som udgangspunkt får du altid service med i prisen, mens dækslid, forsikring og grøn ejerafgift er for egen regning. Der kan til gengæld være forskel på, hvordan eventuelt ekstraudstyr indregnes. Hos Fiat kan det være ved at lægge halvdelen ind i førstegangsydelsen og fordele resten ud over de månedlige ydelser.

Overkørte km kan blive en dyr fornøjelse

Hvis dækkene ikke slides så meget, at de skal skiftes i leasingperioden, er de med i prisen, mens du selv må have pungen op og købe vinterdæk, hvis du ønsker dette. Til gengæld slider du så mindre på bilens standardmonterede sommerdæk. Kontrakterne er typisk påhæftet et såkaldt gebyrark. Det skal man læse ekstra grundigt.

Spørg ind til, hvis der er noget, som ser underligt ud, og som dækker en ekstra indtægt uden indhold, siger Abid Khan.

Det kan for eksempel være et administrationsgebyr ved oprettelsen af førstegangsydelsen.

Nyhed: Travlhed i rustbranchen: Få år gamle drømmebiler plages af begyndende rustangreb

09-01-2016: Rust: En tre år gammel tidligere leasingbil er en genvej til en stor bil til en fornuftig pris. Men den skal undersøges for begyndende rust, inden du kører bort i drømmebilen. Læs artikel

Guide: Ram plet, når du skifter dæk på bilen

10-12-2014: Dæk skal have minimal rullemodstand og sikre lavt forbrug, men samtidig være sikre. Læs artikel

Guide: Her er sommerens bedste dæk

27-03-2014: Hold dig fra discountdækkene, lyder rådet fra bilistklubben FDM. Læs artikel

Guide: Tre bilråd bringer dig gennem vinteren

03-11-2010: Få vinterdæk på. Hav mindst tre mm. mønsterdybde. Og tjek dæktrykket ved hver anden optankning. Læs artikel

Guide: Fart, cykelholdere, og vægt koster dyre dråber

18-07-2016: Ferieoppakning og tung speederfod hæver forbruget. Du kan spare meget brændstof med få enkle tips. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...