Find mere om:
På dette område bliver bilerne dårligere | bil.guide.dk

På dette område bliver bilerne dårligere

25 år gammel bil banker i mange tilfælde de nye, når det drejer sig om udsyn, viser tysk undersøgelse.

Den skal være sikker at køre i, og så skal den helst også se godt ud, den nye bil.

Og bilfabrikkerne leverer varen. Nye biler bliver stadig bedre, når det drejer sig om både aktiv og passiv sikkerhed. Elektroniske støttehjul i form af ABS-bremser, antispin-systemer, kameraer og sensorer hjælper bilisterne til både at holde en forsvarlig afstand til de forankørende, og systemerne er også klar til at bremse bilen, hvis føreren skulle være uopmærksom. Samtidig er bedre sikkerhedsseler, deformationszoner og airbags med til at begrænse personskaderne, når der sker ulykker.

Designmæssigt er der også sket store fremskridt. Selv om smag kan diskuteres, vil de fleste nok være af den mening, at dagens biler generelt ser bedre ud end forgængerne.

Ringere udsyn

Men design og sikkerhed kan paradoksalt nok også været med til at gøre en parkering mere besværlig, selv om mange nye biler har parkeringssensorer - eller kameraer. Ja, nogle biler kan faktisk parkere af sig selv.

Men hvis bilen ikke kan parkere sig selv, kan en parallelparkering være en vanskelig sag, fordi moderne bildesign i mange tilfælde har givet dårligere udsyn rundt om bilen. Kraftigere tagstolper gavner sikkerheden, men bagude tager de brede stolper ofte en store del af udsynet. Dermed er det blevet sværere at overskue bilens hjørner, når den skal kantes ind mellem to andre biler.

Et af de bedste - eller værste - eksempler på dette er ifølge det tyske Auto Motor und Sport Hondas lille CR-Z model. Føreren har stort set ikke noget udsyn bagud, så derfor er han eller hun i den grad afhængig af parkeringssensorerne bag.

Den gamle bil bedst

Det tyske motormagasin har sammenlignet bl.a. Audi A1, VW Touran, Toyota Prius, Opel Insignia, Porsche Panemera og Peugeot 5008 med en 25 år gammel BMW 3, og når det drejer sig om udsyn, sætter den alle de nye biler på plads.

Det er bilens smalle tagstolper, de overskuelige hjørner og førerens forholdsvis høje siddeposition, der giver det gode udsyn, som gør bilen hurtigere at parkere end de moderne biler.

Til gengæld skal man ikke sammenligne sikkerheden.

TV: Sådan reparerer du selv ridsen i bilen

Læs også: Ny Ford parkerer selv

Test: Stor test: 13 firmabiler til lyst og last

08-05-2014: Nye firmabiler er rullende kontorer og alt, hvad en moderne forretningsmand m/k kan forlange. Benhård konkurrence giver lav beskatning og ekstra højt udstyrsniveau i de nye modeller. Christian Schacht, redaktør på JP Aarhus Motor, har testet biler siden 1997 og gennemgår her 13 aktuelle businessmodeller i den klassiske størrelse. Læs artikel

Nyhed: 40 års biludvikling på parade

20-10-2009: Jubilæum: Årets Bil i Danmark er nu blevet kåret i 40 år. Hædringen viser bilernes teknologiske udvikling og er et spejl af samfundet. Læs artikel

Test: Crashtest-fadæse for Toyota

25-11-2009: 15 biler i stortest - Toyota-ingeniører må have fået sushien galt i halsen, da de så test-karaktererne til en bestemt model. Læs artikel

Nyhed: Fiat-chef: Kun seks bilmærker om få år

09-12-2008: Det vil kræve en årsproduktion på 5,5 mio. biler at overleve, mener Sergio Marchionne. Disse mærker kan overleve - se om dit bilmærke er iblandt. Læs artikel

Nyhed: Se forsikringsselskabernes yndlingsbiler

18-11-2009: Forsikringsselskaberne er langt fra ligeglade med, hvilken bil du køber. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...