Find mere om:
Nyhed: Flere bilmærker vil være premium | bil.guide.dk

Nyhed: Flere bilmærker vil være premium

Eksklusive biler sælger godt. VW og flere andre hopper nu med på premium-bølgen.

Audi, BMW og Mercedes har længe haft patent på at kalde sig premium-mærker.

Den nye VW Passat tager åbenlyst kampen op og betegner sig fra starten som en premium-model i samme klasse som Audi A4, BMW 3-serie og Mercedes C-klasse. Citroën har lanceret luksusbrandet DS, mens Ford vil bygge mere eksklusive modeller, senest med den kommende Vignale-serie. Og ordene ”mere premium-agtig” lyder ofte ved bilpremierer.

Store ændringer

Bilmarkedet ændrer sig i disse år, lyder det fra brancheanalytiker Rene Tønder Nielsen, Udvikling A/S.

B971659759Z.1_20141028111305_000+GL9G813G.2-0.jpg

»Filosofien er ”follow the money”. Bilfabrikkerne tjener flere penge på premium-modeller,« forklarer han.

Nu skal Passat lege med de store

I Danmark og resten af Europa buldrer de tre store luksusbrands frem som mere foretrukne for firmabilsfolket, og de andre mærker kan se mulighederne i at sælge biler, hvor brandet løfter prisen. Samtidig er markedet for mere luksuriøse biler steget, så kagen er vokset.

Lang vej

Det er dog en kompliceret proces.

B971659759Z.1_20141028111305_000+GL9G80AC.2-0.jpg

»Mens luksusmærkerne vokser ligesom billigmærker som Dacia, er mærkerne i midten pressede. De har kun én mulighed, nemlig at bygge på deres forhistorie og forsøge at gøre sig mere eksklusive,« siger René Tønder Nielsen. Det er en svær opgave.

Flere nye udfordrere i firmaklassen

»Det tager mange år at opbygge et image som luksusbrand. Audi var for 30-40 år siden mainstream, men har ved hjælp af blandt andet teknologi som Quattro-firhjulstræk fået opbygget et premium-image, selv om det stadig er VW-teknologi,« siger han.

B971659759Z.1_20141028111305_000+GL9G804Q.2-0.jpg

Men hvorfor vil VW nu selv konkurrere mod Audi?

»Det kunne tyde på, at Audi skal skubbes yderligere op ad rangstigen, så VW rykker ind som et premium-brand. Det vil om nogle år give plads til et nyt VW-billigmærke, der er Dacia-konkurrent og ligger under Skoda,« vurderer han.

VW viser vejen

I bilverdenen kigger konkurrenterne opmærksomt på VW-gruppen, som med Skoda, Seat, VW og Audi har skabt forskellige brands på samme platforme. Det vil bl.a PSA rendyrke med DS som det eksklusive mærke, Peugeot som det dyre og Citroën som det ungdommelige, mens Hyundai skal være storebroren over for Kia. Tendensen går også den anden vej, så BMW, Audi og Mercedes breder paletten ud i de mindre klasser.

Citroën fejrer DS med ny skønhed

»Spørgsmålet er så, om mærkerne kan bevare eksklusiviteten, når der kommer så små modeller,« lyder det fra Rene Tønder Nielsen.

VW har en klar filosofi ved at gøre Passat eksklusiv.

»Vi vil gerne lægge afstand til vores konkurrenter i firmabilsklassen som Opel, Ford og Mazda, så vi giver noget ekstra,« siger Søs Righolt Ilum, pressechef hos VW.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Baggrund

Sådan kender du premium-produkter

Der er mange forklaringer på, hvorfor du vil betale mere for at få et premium-produkt med samme funktionalitet som billigere  alternativer.

Marketingeksperten David Murphy har et par bud:

  • Det skal udstråle sex og mystik, være tro mod en autentisk forhistorie, og der skal være en stabilitet i udtrykket.
  • Samtidig skal produkterne have kvalitet og være forholdsvis sjældne.

Kilde: Wikibranding

Nyhed: Ny trend: Voksen-GTI’en

09-04-2014: Kørerne af 80’ernes GTI’er er blevet seniorer, der nok så meget drømmer om lædersæder og automatgear – og power under højre fod er stadig et must. Derfor lokker tyskerne nu de gamle kunder med det nyeste: voksen-GTI’en. Læs artikel

Test: Stor test: 13 firmabiler til lyst og last

08-05-2014: Nye firmabiler er rullende kontorer og alt, hvad en moderne forretningsmand m/k kan forlange. Benhård konkurrence giver lav beskatning og ekstra højt udstyrsniveau i de nye modeller. Christian Schacht, redaktør på JP Aarhus Motor, har testet biler siden 1997 og gennemgår her 13 aktuelle businessmodeller i den klassiske størrelse. Læs artikel

Nyhed: Audi, BMW og Mercedes i nyt våbenkapløb

01-02-2014: Superbiler: Der er udbrudt våbenkapløb i overhalingssporet på den tyske autobahn. Audi, BMW og Mercedes kæmper om at have den hurtigste firmabil på programmet. Foreløbig er Mercedes og Audi vinderne. Læs artikel

Nyhed: Luksus er standard i ny Mercedes

30-07-2013: Den nye Mercedes S-klasse bliver et af højdepunkterne på udstillingen i Frankfurt. Læs artikel

Guide: Kunsten at køre langsomt i cabriolet

06-05-2011: I cabrioleternes verden handler det om stil og cruising. Vi er bag rattet i 10 af de bedste. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...