Find mere om:
Test: Her er de sikreste biler | bil.guide.dk

Test: Her er de sikreste biler

Kun 27 biler fra årgang 2010 har fået topkarakter i ny amerikansk crashtest, der stiller større krav til bilernes tagkonstruktion.

De amerikanske bilkøbere har på et år fået 67 færre biler at vælge imellem, hvis de vil have en bil med topkarakter, når det gælder sikkerhed.

Det er dog ikke bilproducenterne, der har slækket på kvaliteten. Derimod har den amerikanske The Insurance Institute for Highway Safety (IIHS) skærpet kravene til bilerne. Derfor har kun 27 bilmodeller fået topkarakter, når det gælder 2010-modeller, mens tallet var 94 for et år siden. Læs mere om testen hos IIHS.

The Insurance Institute for Highway Safety har bl.a. skærpet kravene til bilernes tagkonstruktion for at sikre bedre beskyttelse af passagererne, hvis bilen i en ulykke vælter rundt. For at bestå testen skal bilens tag kunne klare en belastning, der svarer til fire gange bilens vægt. Ved den påvirkning må taget ikke blive presset mere sammen mod kabinen end 5 tommer - cirka 13 centimeter.

Toyota ud af listen

Det har betydet, at kun 19 biler samt 8 SUV'er har fået topkarakter denne gang. For at få topkarakter skal bilerne bl.a. også have elektronisk stabiliserings program (ESP). Læs hele rapporten her.

Det japanske mærke Subaru er det eneste mærke, der har modeller, som får topkarakter i alle de klasser, hvor mærket er repræsenteret. Ford og Volvo har tilsammen seks modeller med topkarakter, mens VW/Audi har 5. Blandt hjemmebane-vinderne er Chrysler med topkarakterer til fire modeller.

Til gengæld er et mærke som Toyota blandt taberne ved den nye test. Sammen med undermærkerne Lexus og Scion opnåede mærket topkarakter 11 gange ved testen for et år siden. Denne gang har ingen af modellerne fået topkarakter. Det samme gælder mærker som BMW, Mazda, Mitsubishi og Saab.

En guide før køb

"Med de nye krav til tagkonstruktionens styrke dækker vores crashtest-resultater de fire oftest forekommende typer af ulykker, så nu kan bilkøberne bruge listen til at spore sig ind på den mest sikre bil," siger Adrian Lund, der er præsident for The Insurance Institute for Highway Safety.

"Biler, der har fået topkarakter, er alle konstrueret, så de langt overgår de gældende minimumskrav," tilføjer Adrian Lund.

Volvo må rette fejl

Volvos SUV XC60 var tæt på at gå glip af topkarakteren, fordi at stykke plastic fra førersædet under crashtesten ramte udløseren til sikkerhedsselen og løsnede selen.

"Det kunne være meget alvorligt, hvis det skete i en rigtig ulykke, men det er usandsynligt, at det kan ske. Og Volvo har lovet at løse problemet, så det ikke kan opstå på biler fra november 2009. Topkarakteren gælder derfor kun bilerne produceret fra november, og Volvo-ejere, der har købt bilen tidligere, bør kontakte deres værksted for at få problemet løst," forklarer Adrian Lund.

"Udviklingen inden for bilsikkerhed er gået meget stærkt det seneste tiår, og nu da vi har sat fokus på tagets styrke, forventer vi, at bilproducenterne vil have særlig fokus på det i de kommende år," tilføjer han.

To standarder i USA

Ifølge Adrian Lund tester instituttet 50-55 biler om året for egne midler. Hertil kommer et antal test, hvor producenten beder om det og betaler for det.

I øvrigt opereres der med to standarder i USA. The National Highway Traffic Safety Administration har fastsat nogle minimumskrav, som alle biler skal kunne opfylde. Derimod har test fra The Insurance Institute for Highway Safety til formål at vise forbrugerne forskellene fra bil til bil ved alvorlige ulykker.

For et år siden strammede den europæiske Euro NCAP-organisation kravene til sine crashtest ved at simulere påkørsler bagfra for at kontrollere bilernes beskyttelse mod de såkaldte piskesmældsskader.

Læs også: Folksam: Børns bil-sikkerhed for ringe

De får topkarakter

Store biler:

Buick LaCrosse

Ford Taurus

Lincoln MKS

Volvo S80

Mellemklasse biler:

Audi A3

Chevrolet Malibu - modeller fra november 2009

Chrysler Sebring med ESP

Dodge Avenger med ESP

Mercedes C-klasse

Subaru Legacy

Subaru Outback

Volkswagen Jetta sedan

Volkswagen Passat sedan

Volvo C30

Små biler:

Honda Civic med ESP

Kia Soul

Nissan Cube

Subaru Impreza - dog ikke WRX-modellen

Volkswagen Golf

Mellemklasse SUV'er:

Dodge Journey

Subaru Tribeca

Volvo XC60

Volvo XC90

Små SUV'er:

Honda Element

Jeep Patriot med sideairbags som ekstraudstyr

Subaru Forester

Volkswagen Tiguan

Nyhed: Se forsikringsselskabernes yndlingsbiler

18-11-2009: Forsikringsselskaberne er langt fra ligeglade med, hvilken bil du køber. Læs artikel

Nyhed: Fiat-chef: Kun seks bilmærker om få år

09-12-2008: Det vil kræve en årsproduktion på 5,5 mio. biler at overleve, mener Sergio Marchionne. Disse mærker kan overleve - se om dit bilmærke er iblandt. Læs artikel

Nyhed: VW-gruppen blev den store taber

20-10-2009: Både Volkswagen, Seat og Skoda tabte salg og markedsandele i 2008. Læs artikel

Test: Stor test: 13 firmabiler til lyst og last

08-05-2014: Nye firmabiler er rullende kontorer og alt, hvad en moderne forretningsmand m/k kan forlange. Benhård konkurrence giver lav beskatning og ekstra højt udstyrsniveau i de nye modeller. Christian Schacht, redaktør på JP Aarhus Motor, har testet biler siden 1997 og gennemgår her 13 aktuelle businessmodeller i den klassiske størrelse. Læs artikel

Guide: Stor forskel på firmabilernes siddekomfort

30-01-2015: Komfort: Ergoterapeut tester sæderne i de nyeste firmabiler. Her er stor forskel, selv blandt de dyreste. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...