Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test: Originalen fra Bürstner leverer varen | bil.guide.dk

Test: Originalen fra Bürstner leverer varen

Bürstner var hurtig med prisvenlige campere. Ixeo Time 650 har plads og rimelig finish.

Det går ikke så hurtigt med salget af store, luksuriøse campere i Danmark. Det har øget konkurrencen blandt de billige campere, hvor der er rigtig mange nye mærker og modeller at vælge imellem.

Når vi tør tage ordet "billige" i anvendelse, skyldes det naturligvis de vanvittige danske afgiftsregler, der pålægger campere hårde skatter, mens campingvognene slipper, blot fordi de skal spændes på krogen og trækkes efter en afgiftsbelagt bil.

Er man på udkig efter en camper, er Bürstner klar til at opfylde de flestes ønsker - lige fra mindre autocampere til de rene luksusbusser på hjul og endda ekstrastore modeller med plads til op til syv personer. I alt har Bürstner fire forskellige modelserier med totalt 51 forskellige planløsninger. Det var blandt andet Bürstner, som med sine Ixeo-modeller skabte en ny klasse af halvintegrerede autocampere med hæve/sænke seng.

Med tre forskellige modeller og i alt 17 planløsninger har Bürstner et af de største udvalg i denne klasse.

Billigst er modellerne Ixeo Time, hvor fokus er stillet ind på mest mulig plads og komfort for de beskattede danske kroner.

Småt med køkkenplads

Explorer har kørt modellen Ixeo Time 650, der er en delintegreret udgave. Standard er den velkendte Fiat-motor på 2,0-liter og 115 hestekræfter, men den vil nok for de fleste være lidt for spinkel til camper med indhold.

Testeksemplaret er en 3.500 kg-udgave med 2,3-liters motor med 130 hestekræfter og mere moment. Merprisen er 17.000 kr., og er man i markedet for at spendere over 600.000 kr., bør man vælge den store motor, for den kræver færre gearskift, som er med til at gøre kørslen mere afslappet. Med 130 hestekræfter har camperen overskud, uden man behøver presse motoren. Herudover gør det sjette gear motorvejskørsel op til omkring 90-100 km/t. behagelig.

Den generelle finish og kvaliteten af de valgte materialer i Ixeo overrasker positivt. Vognen opleves som komfortabel, hvor skabe med mere åbner og lukker med god præcision, og skulle man ønske sig opgraderinger, kunne det fint være støjdæmpningen under kørslen.

Planløsningen er traditionel med fokus på den store hæve/sænke seng, der er ideel til en familieferie i camperen.

Modsat en del af konkurrenterne har Bürstner i denne model valgt en fast bænk til spiseafdelingen, som koster lidt på pladsfornemmelsen, når man ikke blot drejer de to forstole og ommøblerer, når der skal spises eller hygges ved spisebordet. Skal man sidde fire personer ved bordet, gælder det om ikke at have et for højt BMI.

Carado-camper med nydelig finish 

25 år med campere

  • Bürstner begyndte i 1986 med den første alkovemodel. Senere i 1988 var Bürstner blandt de første, som producerede delintegrerede autocampere.
  • I 2010 kom Ixeo-modellen, den første delintegrerede autocamper med en hæve/sænke seng, som var med til at skabe en ny autocamper-klasse og på mange måder revolutionerede hele autocamperbranchen.

Bürstner Camperen:

Bürstner Ixeo Time it 650 2,3 M jet

  • Længde: 654 cm
  • Bredde: 230 cm
  • Højde: 275 cm
  • Totalvægt: 3.500 kg
  • Lasteevne: 695 kg
  • Antal sovepladser: 4-6
  • Pris: Fra 620.900 kr.
  • www.buerstner-autocamper.dk

Test af Knaus Sky I 650 LEG

05-05-2012: Det tyske firma er tilbage med nye campingvogne og en camper, der ligner et stærkt udspil. Læs artikel

Test af Hymer Exsis - i Fiat

15-04-2012: Tyske Hymer er kendt for store og tunge campere. Den nye model Exsis-i er et lettere bud. Læs artikel

Test af Bürstner Premio Comfort 485 TK

04-12-2011: Bilerne bliver mindre og mindre, så alene derfor er det værd at kigge nærmere på Bürstners Premio-serie, der består af 11 indretninger. Den lette campingvogn kan trækkes af stort set alle familiebiler, og prisen er fornuftig. Læs artikel

Test af Adria Matrix M 680 SP

11-03-2011: Den nye Adria Matrix en autocamper, der får opmærksomhed på motorvejen og på campingpladsen. Læs artikel

Test af Hymer Carado T348

18-05-2012: Autocampere fra tyske Hymer er dyre. Men Hymer har også deres billigere Carado-serie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...