Find mere om:
Sådan undgår du indbrud i feriebilen | bil.guide.dk

Sådan undgår du indbrud i feriebilen

FDM: Fjern gps'en, åbn handskerummet og tag dækkenet af bagagerummet i stationcars.

Tøm bilen før tyven gør det, siger man. Og her i ferietiden er det ekstra vigtigt, når indbrudstyvene går efter de feriepakkede biler med GPS’ere i forruden og iPod og digitalkamera liggende frit fremme som en klar invitation til tyven.

I den nye udgave af FDM’s medlemsblad Motor bliver emnet af gode grunde taget op igen.

»I virkeligheden handler det om at bruge sin sunde fornuft, så man undgår at få ferien ødelagt af en smadret siderude og en tur på politistationen. Tøm derfor bilen for værdier og fjern også holderen til GPS’en, hvis man har sådan en og tør gerne ruden over, så man fjerner mærket efter holderen. Lad lågen til handskerummet stå åben, og har man en stationcar så rul bagagerumsdækkenet fra, så det udefra er tydeligt, at her er der ikke noget at komme efter,« siger Frederik Valmin fra FDMs ferieservice.

Brug det lokale politi

Han peger desuden på en principiel afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring, som slår fast, at forsikringen ikke nødvendigvis dækker alle ting, hvis man handler groft uagtsomt og f.eks. efterlader værdier i bilen.

Er uheldet ude, skal man anmelde det til det lokale politi og ellers søge hjælp hos SOS International, som er en del af bilens kaskoforsikring.

Tjek dæktrykket

Af andre tips til kør-selv ferien nævner FDM bl.a. også kontrollen af dæktrykket. Det skal sættes op til maksimal belastning, da det både gør bilen meget mere sikker på vejen og giver en bedre brændstoføkonomi. Husk også at tjekke bilens reservehjul.

»Det er alt sammen små simple ting, men som bør gøres hjemmefra og i god tid, ligesom der er en række dokumenter og attester man også skal huske at have med. Er den slags på plads, når man kører hjemmefra, er risikoen for, at man undervejs skal finde advarselstrekanten frem mindre,« siger Frederik Valmin.

Guide: Fart, cykelholdere, og vægt koster dyre dråber

18-07-2016: Ferieoppakning og tung speederfod hæver forbruget. Du kan spare meget brændstof med få enkle tips. Læs artikel

Guide: Pas på: Her dækker kaskoen ikke

12-02-2016: Det kan være vanskeligt at finde rundt i alle forsikringsbestemmelserne. Her er guiden, der skaber overblik over ti ting, som man selv hænger på, hvis uheldet er ude. Læs artikel

Test: Her er de bedste dæk til de våde vinterveje

22-09-2015: Der er stor forskel på de bedste og de dårligste vinterdæk, konkluderer FDM, der sætter navn på vindere og tabere blandt Goodyear, Michelin, Continental og mange andre. Læs artikel

Guide: Pas på de usynlige tyve

15-08-2015: Tyvene kan blokere din fjernbetjening og helt ubemærket komme ind i bilerne ad elektronisk vej. Læs artikel

Guide: Giv tyven en lang næse

15-08-2015: Med enkle råd kan du snyde den tyv, som har kig på din bil. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...