Find mere om:
Bilsynsfirmaer vil overtage køreprøver | bil.guide.dk

Bilsynsfirmaer vil overtage køreprøver

De store private bilsynsfirmaer Applus og A-Inspektion er nu parat til at påtage sig opgaven som prøvesagkyndige ved udstedelse af kørekort.

Der er i øjeblikket lange ventetider på køreprøver, fordi politiets prøvesagkyndige ofte trækkes ud til andre politimæssige opgaver. Ventetiden er i de fleste politikredse over en måned, og den bliver ifølge kørelærerne stadig længere.

- Vi har tilbudt politiet at løse denne opgave. Det falder naturligt i forlængelse af de opgaver vi ellers udfører, siger adm. direktør i den største private bilsynskæde Applus, Arne Willerslev-Legrand, til ErhvervsBladet.dk.

Applus overtog i 2005 Statens Bilinspektion, der dengang havde til opgave at stille køreprøvesagkyndige til rådighed ved køreprøver til stort kørekort.

- Vi har en lang række medarbejdere, som allerede har uddannelsen, og de ville kunne aflaste politiet, siger Arne Willerslev Legrand.

Idéen om at privatisere køreprøverne under statslig kontrol bakkes op af Danske Kørelæreres Landsforbund.

- Vi har selv foreslået justitsministeriet, at området privatiseres - gerne under politiets kontrol og sådan, at private kørelærere uddannes til at påtage sig opgaven, men vi får intet svar, siger formanden, Frank Dencker, til ErhvervsBladet.dk, der forgæves har forsøgt at få en kommentar til bilsynsfirmaernes tilbud fra justitsminister Brian Mikkelsen.

Ritzau

Nyhed: Forbrugerrådet kritiserer bilankenævn

24-01-2012: Forbrugerrådet savner forbrugerindflydelse og frygter, at branchen bedømmer sig selv. Læs artikel

Nyhed: 100 år med firhjulede udfordringer

20-10-2009: FDM har lavet et digert værk i anledning af organisationens 100 års jubilæum. Det er samtidig et stykke danmarkshistorie. Læs artikel

Nyhed: Mens vi venter…

31-07-2009: Elbilerne kommer - så meget ved vi. Læs artikel

Guide: Her er de gode værksteder – og de dårlige

03-05-2016: Hvilket bilmærke giver størst sikkerhed for et godt værksted? Og er er der nogen mærker, der er lige omvendt? FDM gennemfører undersøgelser, der giver et tydeligt fingerpeg. Så her er de gode, de knap så gode og de virkelig dårlige mærkeværksteder i Danmark. Læs artikel

Nyhed: Ekspert: Så hurtigt kan brint- og elbiler overtage markedet

22-10-2015: Vi står på kanten af en teknologisk revolution, mener ekspert, som forudser, at alle kører i en el- eller brintbil i år 2050. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...