Find mere om:
Her er det sikrest at sidde i en.. | bil.guide.dk

Her er det sikrest at sidde i en bil

Sikkerheden forrest i kabinen er efterhånden så forbedret, at det i dag er bedre for voksne at sidde på forsæderne, hvis uheldet er ude.

Voksne personer, som sidder på bagsædet af en moderne bil, har større risiko for at pådrage sig alvorlige kvæstelser end dem på forsædet i tilfælde af en kollision, viser ny forskning.

En undersøgelse fra Neuroscience Research Australia viser, at forsæder på det sikkerhedsmæssige område har overhalet bilens bagsæde over de seneste årtier. Airbags og bedre sikkerhedsseler er en stor del af forklaringen.

Flere liv kunne spares

"Vi kunne spare endnu flere liv og undgå mange kvæstelser, hvis vi havde lige så stor fokus på de bageste sæder," siger professor Lynne Bilston fra the University of New South Wales til dailymail.com.

Tidligere undersøgelser af ældre biler har ifølge professoren påvist, at bagsæde-passagerer var mindre udsatte end forsædepassagerer.

Børn sikrest på bagsædet

"Imidlertid er forsæderne både i fører- og passagersiden blevet langt mere sikre siden midten af 1990'erne," understreger hun.

De samme sikkerhedsanordninger findes dog ikke på bagsædet af selv nyere biler, så konklusionen er, at forsæderne i dag er relativt sikrere for voksne passagerer. Børn er stadig sikrest på bagsædet, viser undersøgelsen.

Nyhed: Billige autostole er farlige og fyldt med skadelige stoffer

23-10-2014: FDM har testet 11 discount-autostole, som kan købes på nettet og som spotvarer i supermarkederne. Læs artikel

Nyhed: Bilka-bulen kan blive yderst kostbar

24-01-2012: Nye bilers elektroniske støttehjul kan gøre selv småskader uventet dyre, viser undersøgelse. Læs artikel

Test: Livsfarlig autostol dumper i test

24-10-2011: Autostole bliver generelt bedre, men pas på ved handel på nettet, advarer FDM. Læs artikel

Nyhed: Du lever livet farligere på bagsædet

21-06-2011: Moderne biler beskytter forsædepassagerer godt, men det kniber mere på bagsædet, viser test. Læs artikel

Nyhed: Ny guide til elektroniske bilhjælpesystemer

04-11-2010: Et hav af nye sikkerhedssystemer byder sig til, når danskerne skal vælge bil. Ny mærkning fra Euro NCAP guider gennem elektronikjunglen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...