Find mere om:
Test: Snekæder skal være af stål | bil.guide.dk

Test: Snekæder skal være af stål

Snekæder hører til, hvis man drager på vinterferie i egen bil. Dækspray er spild af penge.

Foreløbig har der ikke været meget skiføre over den danske vinter, og det kan måske få endnu flere danskere til i den nærmeste tid at tage på skiferie enten i Alperne eller i de nordiske fjelde.

Hvis turen til skisportsstedet foregår i egen bil, skal man være opmærksom på, at der i flere lande er pligt til at medbringe snekæder. De kan være den eneste mulighed for at komme videre, hvis bilen er ved at sætte sig fast i sneen.

Vælg de rigtige kæder

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke snekæder man medbringer. Det viser en test gennemført af den tyske bilistorganisation ADAC, som har testet 11 snekæder samt en dækspray, der skulle give bedre greb i sneen.

Den sidste skal man dog holde sig fra. Dækspray er simpelthen ikke pengene værd, lyder dommen.

Blandt snekæderne var 8 af stål, mens tre var fremstillet i kunststof. ADAC's dom er dog entydig. Det er kun stålkæderne, der dur.

Vejgreb og slidstyrke

Det synspunkt bakkes op hos den danske bilistorganisation Forenede Danske Motorejere, FDM.

”Det er et resultat, vi i FDM kan nikke genkendende til. Gennem årene har vi testet alternativer til de klassiske snekæder, og selv om de er nemme at montere, er de altid dumpet, når det gælder holdbarhed og deres evne til at få vejgreb,” siger lederen af FDMs tekniske rådgivning, Jørgen Jørgensen.

ADAC's testhold har bedømt snekæderne på, hvor nemme de er at montere på bilen, deres greb i sneen samt slidstyrken. Og især på de to sidste punkter falder kunststofkæderne igennem. Se skema med testresultater.

Øv dig inden ferien

”Det er sjældent, at vi i Danmark får brug for snekæder, og i øjeblikket er der lange udsigter til, at det bliver aktuelt. Alligevel anbefaler vi, at man prøver at montere snekæderne på sin bil. På den måde har man øvelsen, hvis det skulle blive nødvendigt at sætte dem på en dag. Det er især aktuelt for de mange, der skal på skiferie. I flere lande er der ligefrem krav om, at man ikke bare har snekæder med, men også at de er godkendt af de nationale myndigheder,” siger Jørgen Jørgensen.

Hos FDM kan du læse mere om vinterdækregler i udlandet.

LÆS OGSÅ: Test: Helårsdækkene dumper på is

Test: Helårsdækkene dumper på is

23-09-2011: Gå efter de kendte mærker, når du vælger vinterdæk. Se hvilke dæk, der klarer sig bedst. Læs artikel

Test: Her er de bedste sommerdæk

24-02-2011: Hold dig fra de billigste dæk, lyder det fra FDM. Kinesisk dæk eksploderede under testen. Læs artikel

Test: Stortest: Her er de bedste vinterdæk

04-10-2010: FDM og ADAC har testet 28 vinterdæk i størrelserne 15" og 17". To dæk kåres som vindere. Læs artikel

Nyhed: Hver femte kører stadig på vinterdæk

09-06-2010: Vinterdæk om sommeren giver ringere vejgreb og længere bremselængde på grund af blødt gummi. Læs artikel

Test: Her er de bedste og de værste

22-12-2009: Kun 11 ud af 34 testede vinterdæk udmærker sig rigtig positivt i ny test. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...