Find mere om:
Nyhed: Lygtefejl dominerer på bilerne | bil.guide.dk

Nyhed: Lygtefejl dominerer på bilerne

Problemerne stiger med alderen, viser tysk undersøgelse. Toyota Prius er mest fejlfri.

Tabere og vindere udpeges med usvigelig sikkerhed, når det tyske analyseinstitut TÜV kaster sig over fejlbehæftede biler på de lokale autobahns. Det står klart i den nyeste udgave af Auto Bild TÜV Report 2012, hvor Toyotas hybridbil, Prius, med en mangelprocent på 1,9 kan smykke sig af at være en af de mest fejlfrie biler overhovedet.

De grundige tyskere har gennemgået næsten otte millioner biler for de mest elementære fejl og opdelt dem i en række aldersgrupper.

Lygtefejl stiger med alderen

Da det er TÜV, som står for bilsynene i Tyskland, svarer resultaterne til at tjekke, hvad der sker i danske synshaller. Og selv om lidt over halvdelen var fejlfrie og kun 0,1 pct. direkte farlige for trafiksikkerheden – det er trods alt 80.000 biler – så er der altså også noget at komme efter.

Det står klart, at langt de fleste biler har problemer med lygterne. Et tal, som stiger fra otte pct. på de nyere biler til små 30 pct. på de lidt ældre op til en halv snes år.

Næst i rækken kommer problemer med for- og bagtøj, udstødning, bremserør og slanger, ratslør, bremser og rust i de bærende dele. Forholdene kan ikke nødvendigvis oversættes direkte til de danske forhold, da tyskerne har mere motorvejskørsel, og vi har mere salt på vejene. Men der kan trækkes tråde. Resultaterne skal dog tages med et gran salt, konstaterer Jørgen Jørgensen, der er leder af FDM’s tekniske rådgivning.

Forbered bilsynet

»De tyske tal siger først og fremmest, hvor grundige folk har været, før de kommer til syn,« siger han.

Det drejer sig nemlig om deres forberedelse og om, hvad deres værksteder har lavet.

»Det handler selvfølgelig også om, hvorvidt man lige har gået en tur rundt om bilen og tjekket lygterne, før turen i synshallen. Det skal man for øvrigt gøre jævnligt,« siger han.

I Tyskland er lygterne et tilbagevendende problem. Og myndighederne opfordrer da også bilisterne til at være deres ansvar bevidst og selv manuelt tjekke pærerne jævnligt og ikke kun tro på kontrollampen i panelet.

Prius mest fejlfri

Det er i gruppen op til tre år, vi finder den vindende Toyota Prius - tyskerne springer to år i hver aldersgruppe. Men også lidt ældre Prius klarer sig godt; i gruppen op til fem år ligger den nummer to – her er flyderen VW Phaeton på førstepladsen.

Men i gruppen op til syv år er Priussen langt nede af listen. Her dominerer Porsche 911, lige som sportsvognen gør det i de efterfølgende år. Blandt de yngre biler er det især modeller som Dacia Logan og Renault Espace, der enten ikke sælges, eller er sjældne herhjemme, som skraber bunden.

Mens vi for de ældre bilers vedkommende finder modeller som Seat Alhambra, Fiat Stilo, Ford Galaxy og Ford Ka i bunden.

LÆS OGSÅ: Er din bil klar til vinteren?

Guide: Her er de gode værksteder – og de dårlige

03-05-2016: Hvilket bilmærke giver størst sikkerhed for et godt værksted? Og er er der nogen mærker, der er lige omvendt? FDM gennemfører undersøgelser, der giver et tydeligt fingerpeg. Så her er de gode, de knap så gode og de virkelig dårlige mærkeværksteder i Danmark. Læs artikel

Nyhed: Toyota kan klare skærene

18-03-2010: Krise: Professor i krisehåndtering mener, at Toyota kan klare sig gennem krisen herhjemme. Stor forskel på amerikanske og danske forbrugerforhold. Læs artikel

Nyhed: Tjek din Toyota på nettet

08-02-2010: Omkring 26.000 Toyotaer i Danmark skal have repareret speederpedalen - se om din er blandt. Læs artikel

Test af Toyota Land Cruiser 150 T1 2.8 D-4D

17-11-2015: Premiere: Toyotas Land Cruiser er en driftsikker Sahara-krydser og udvikles kun ganske lidt fra generation til generation. Vi tog i vildmarken for at prøve den nyeste. Læs artikel

Nyhed: Ekspert: Så hurtigt kan brint- og elbiler overtage markedet

22-10-2015: Vi står på kanten af en teknologisk revolution, mener ekspert, som forudser, at alle kører i en el- eller brintbil i år 2050. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...