Find mere om:
Elbil får bedre beskyttelse af batteri | bil.guide.dk

Elbil får bedre beskyttelse af batteri

GM gennemfører mindre ændringer på Volt og Ampera-modellerne efter batteribrand.

En batteribrand tre uger efter en crashtest af elbilen Chevrolet Volt har nu fået bilproducenten General Motors til at foretage et par konstruktionsændringer, der skal forhindre, at batteriet kan bryde i brand.

Ændringerne gælder også den identiske bil Opel Ampera.

Kølevæske årsag til brand

General Motors forklarer på sin hjemmeside, at man dels forstærker bilens bund omkring batteriet og dels forbedrer batteriernes kølesystem for at hindre, at kølevæske kan løbe ud i forbindelse med en alvorlig ulykke.

Det var den amerikanske organisation National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), hvis test stort set svarer til den europæiske EuroNCAP crashtest, der i maj 2011 gennemførte crashtesten, som i øvrigt gav topkarakter til Volt-modellen.

Men tre uger senere udbrød der brand i den skrottede bil. Læs også: Opel stopper leveringen af Ampera

Brand fremprovokeret under test

En efterfølgende undersøgelse viste, at batteriet efter ikke var blevet afladet efter crashtesten. GM gennemførte derfor flere forsøg med at beskadige batterier for at fremprovokere en brand. En uge efter forsøget brød endnu et batteri i brand, og siden har GM samarbejdet med NHTSA for at finde forklaringen. Mistanken har været rettet mod lækage i batteriernes kølesystem.

"Kølevæsken skal dels være med til at give længere rækkevidde og dels forlænge batteriets levetid," forklarer Erik Morsing, der er informationschef for GM/Opel i Danmark.

Tre ændringer

"Volt-modellen har altid været en sikker bil. Men nu går vi et skridt længere, så ejere efter en eventuel kollision kan have fred i sindet og ikke spekulere på, om batteriet efterfølgende bryder i brand," forklarer Mary Barra, vicepræsident for GM's udviklingsafdeling.

Ændringer på Volt og Ampera-modellerne består af:

  • En forstærkning af bunden omkring batteriet. Det skal især give bedre beskyttelse ved sidekollisioner.
  • En sensor i batteriets kølevæskesystem skal holde øje med niveauet.
  • Beholderen til batteriernes kølevæske bliver sikret, så brugeren ikke selv kan fylde kølevæske på.

"Disse forbedringer skulle løse de problemer, som crashtesten har peget på. Der er ikke foretaget ændringer på selve batteripakken. Vi har testet Volts batterisystem i hvad, der svarer til 25 år, og vi er sikre på, at battericellernes design er blandt de mest sikre på markedet," tilføjer Mary Barra.

Kølevæske gav kortslutning

Undersøgelserne efter den oprindelige crashtest har vist, at den kraftige sidekollision medførte en mindre lækage i batteriernes kølesystem, så cirka 50 ml af kølevæsken løb ud.

Under en efterfølgende test, hvor bilen blev rullet rundt for at teste brændstofsystemets hårdførhed og tæthed, løb lidt mere kølevæske ud inde i batteripakken. Kølevæsken kom dermed i kontakt med noget at batteripakkens elektronik, og det udløste så brænden tre uger efter. Rulletesten indgår i de amerikanske crashtest, men ikke i den europæiske Euro NCAP-test.

"Rulletesten betød, at noget af kølevæsken blev fordelt til batteripakkens top, hvor der bl.a. er nogle printplader til elektronikken. Da kølevæsken senere tørrede ind, krystalliserede den. Det gav en ledende effekt, så der kunne ske en kortslutning," forklarer Erik Morsing.

Ejerne får besked

General Motors oplyser, at Volt og Ampera-ejere vil blive indkaldt for at få foretaget ændringer på allerede solgte biler. I USA er udleveringen af biler nemlig fortsat, mens Opel i bl.a. Tyskland har stillet udleveringen af bilerne i bero. Bilerne vil få foretaget ændringerne, inden de udleveres til kunderne.

Opel Ampera, der blev kåret som "Årets Bil" i Danmark, er endnu ikke kommet ud til danske forhandlere.

"Vi vil sende nogle demobiler ud til forhandlerne i løbet af januar, og de biler bliver modificeret, når vi får stumperne hjem," siger Erik Morsing.

Læs også: Elbil blev Årets Bil i Danmark

Nyhed: Opel stopper leveringen af Ampera

14-12-2011: Amerikansk udgave af elbilen brød i brand efter en crashtest. Nu skal årsagen findes. Læs artikel

Nyhed: Ekspert: Så hurtigt kan brint- og elbiler overtage markedet

22-10-2015: Vi står på kanten af en teknologisk revolution, mener ekspert, som forudser, at alle kører i en el- eller brintbil i år 2050. Læs artikel

Nyhed: Tesla X med flyvedøre klarer 0-100 km/t på 3,2 sekunder

21-10-2015: Den nye Tesla X suv åbner og lukker selv de bagerste falkevingedøre, når du kommer. Læs artikel

Nyhed: Ringe rækkevidde i nye elbiler

02-02-2014: Test: Stortest af Renault Zoe, VW e-Up og Nissan Leaf viser, at elbilsteknologien stadig byder på masser af udfordringer. Rækkevidden om vinteren er alt for ringe, og VW Up nåede kun 82,5 km på vores testrute. Læs artikel

Nyhed: Kun 100 km i en elbil

02-02-2014: Problem: Nye elbiler har kun en rækkevidde på cirka 100 km i vinterhalvåret viser test, hvor VW e-Up kun kørte 82,5 km. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...