Find mere om:
Nyhed: Så ruller Toyotas fremtidsbil ud i Danmark | bil.guide.dk

Nyhed: Så ruller Toyotas fremtidsbil ud i Danmark

Danmark har allerede et landsdækkende net af tankstationer, hvor man kan tanke brint. Nu triller den første brintbil fra Toyota

Vi har infrastrukturen, og der triller allerede en del Hyundai brintbiler rundt i landet, men nu kommer den første rigtige brintbil.

Når Toyota kan tillade sig at slå på tromme for, at deres nye Mirai er første rigtige brintbil, skyldes det, at Hyundais ix-35’ere er ombygget til at køre på brint. Mirai er fra første streg udviklet til brint.

Under alle omstændigheder er fremtiden rullet ud i Danmark, idet Toyotas Mirai kan leases for 8.000 kr. om måneden plus moms.

I første omgang er Danmark sammen med Tyskland og England udvalgt som det sted i Europa, hvor brintbilen rulles ud først.

Bilen bygges i hånden i Japan, og Danmark har fået tildelt omkring 25 biler nu og i hele 2016, så Mirai starter stille og roligt.

- Bilen bygges i hånden fordi vi vil være sikre på, at alt er helt i orden, inden kunderne får bilen. Det er også derfor, at vi som importør står for en stor del af det praktiske omkring bilerne, forklarer projektleder og General Manager, Toyota Danmark A/S, René Mouritsen.

En egentlig serieproduktion ventes først om et par år, men præcis hvornår bilen kommer ud i et større antal afhænger af, hvordan verden modtager bilen i form af underskrevne slutsedler.

Mirai har plads til 4 personer og har brint i to tanke svarende til ca 5 kg brint under 700 bars tryk.

Modsat en lang række andre teknologier er brintbiler så heldig, at man har en fælles standard for, hvordan brinten skal tankes og dermed har brintbilerne i hvert fald på det punkt ikke samme start-op-problemer, som de første elbiler havde.

El og brint i symbiose

Toyota er blandt de fabrikker i verden, der har hældt flest penge i forskning omkring brintbiler, og man har siden 2002 haft en flåde trillende verden over for at samle data omkring, hvordan bilerne klarer sig i den virkelige verden.

Sammenlignet på energi-effektivitet er brintbilen ikke så god som rene elektriske biler med batteri, men brint har fordelen af længere rækkevidde.

Verden over er eksperter derfor enige om, at vi over de næste 35 år vil opleve, at elbilerne bliver brugt i byerne, mens brintbilerne takket være længere rækkevidde fortrinsvis benyttes til længere ture.

Mirai har en rækkevidde på omkring 550 km og kan tankes på omkring 3 minutter. Nogen sinke er den bestemt heller ikke, for den kører til 100 km/t. på lige under 10 sekunder og topper ved 178 km/t.

Toyota er ikke ukendt med at være først på en teknologibølge og har eksempelvis solgt flere end 8 mio. biler med hybrid-teknik. Alene i indeværende år forventer Toyota at sælge 1,3 mio. hybrider, svarende til 12 pct. af det globale salg.

Toyota Mirai

  • 4 personers sedan
  • Længde 4,89 cm(14 cm længere end Toyota Avensis)
  • Bagagerum: 361 liter
  • To tanke rummer ca. 5 kg brint
  • Køreklar vægt: 1850 kg
  • Ydelse: 154 hk
  • Topfart. 178 km/t
  • Udledning: 8,1 liter vand pr. 100 km
  • Forbrug: 0,76 kg/100 km
  • Pris: 8000 kr./4 år/15.000 km årligt
  • Garanti: 3 år mekanisk/5 år dele der vedrører brint
  • Rækkevidde: ca. 550 km

Test af Toyota Mirai

27-10-2015: Egentlig en elbil, men en elbil på en helt ny måde. Den nye Toyota Mirai har nemlig sit eget kraftværk med om bord, og derfor er rækkevidden overraskende lang. Dernæst ingen, altså virkelig ingen CO2-udledning. Læs artikel

Nyhed: Denne elbil har ingen svage sider

21-12-2014: Toyota Mirai med brændselscelle kan køre over dobbelt så langt på en tankfuld brint end elbiler kan på en ladning strøm. Læs artikel

Nyhed: Din bil får snart nyt styresystem

28-12-2015: Premiere: De færreste tænker over styresystemet i telefonen. Det vil også gælde biler, for der er ikke ret meget forskel på, om din bil drives af benzin, diesel, el eller brint. Læs artikel

Nyhed: Her er Hondas ”danske” brintbil

20-11-2015: Selvfølgelig er japanerne med på de internationale biludstillinger i både Europa og USA. Men det virkelige kig ind i japanernes fremtidstanker får man på deres hjemmebane – på Tokyo Motor Show. Og her er ingen tvivl: Fremtiden er elektrisk. Med el fra en stikkontakt eller et brintværk ombord. Som i en ny Honda, der får bl.a. Danmark som testmarked. Læs artikel

Nyhed: Bilfabrikker i brintdyst

09-12-2014: Miljø: Danmark er et af de første lande, der får Toyotas nye brintbil, Mirai. VW viser brint-prototypen Golf HyMotion. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...