Find mere om:
Sådan finder du de mest sikre brugte biler | bil.guide.dk

Sådan finder du de mest sikre brugte biler

Vi guider dig gennem junglen af brugte biler og til de mest sikre. Fra 2004 klarer de fleste nye modeller sig rimeligt. Men der er brodne kar imellem.

Selv om pengene måske kun rækker til en brugt bil med nogle år på bagen, behøver du ikke gå på kompromis med sikkerheden. Du kan nemlig styre efter enkle retningslinjer.

Som udgangspunkt er bilerne rimeligt sikre, hvis de har mindst fire Euro NCAP-stjerner og er højst 10-12 år gamle, altså med en dåbsattest, som betyder, at de er Euro NCAP-testede fra 2004 og frem, lyder rådet fra sikkerhedseksperten Leif Nielsen, Sikkerbil.dk.

Fra 2002 blev kravene til den indbyggede kollisionssikkerhed nemlig strammet hos Euro NCAP, som sikkerhedstester bilerne, hvilket betød, at de skulle være meget mere sikre for at opnå de rimelige fire stjerner og topkarakteren på fem. I årene efter steg grundniveauet også.

Se på dåbsattesten

Faktisk fik Renault Laguna fra 2002 topkarakter og var i mange år en af de mest sikre i sin klasse. Du skal dog have for øje, at mange af de biler, som blev solgt i det sidste årti, er lanceret langt tidligere og derfor har en ringe sikkerhed.

Det gælder for eksempel VW Sharan og søstermodellen Seat Alhambra, der først i 2010 fik en afløser, som var lysår mere sikker. Ford Galaxy, som var den sidste i trekløveret, blev udskiftet allerede i 2006. I den gode gedigne ende fra midten af sidste årti finder du f.eks. biler som Ford Focus og Citroën C4. Kig den brugte bil i kortene på sikkerhedsfronten

Hav dog et ekstra øje på de koreanske biler.

»Koreanske biler var mange år skidt kørende på sikkerhedsområdet. Men de lærte af europæerne og kom efter det, så de blev lige så gode og på nogle områder bedre,« siger Leif Nielsen. Det betyder f.eks., at modeller som Chevrolet Matiz og Aveo samt Hyundai Atos og Getz er langt fra at være i top, mens tingende ændrede sig med f.eks. Hyundai i10 fra 2008. I den sikre ende finder vi tyske modeller som Opel Corsa generation D fra 2006.

Nyt ryk i 2009

Som udgangspunkt er større biler mere sikre end mindre. Det handler dog også om økonomi, og da en ældre firmaklassebil kan være dyr i drift, er det også værd at skæve til, at både mikro- og miniklassebilerne voksede i størrelse op gennem sidste årti. Så hvis du går efter en model med ESC-antiskrid, der er noget af det mest effektive til at forebygge ulykker, og gerne gardinairbags, er du hjulpet et godt stykke. Størst risiko for at komme til skade i gamle biler

I 2009 sker der et ryk, så Euro NCAP nu også vurderer mere indgående på skader på kroppen, piskesmæld, børne- og fodgængersikkerhed. Så herfra har stjernerne større værdi.

Guide: Kig den brugte bil i kortene på sikkerhedsfronten

30-03-2016: Tænk mere over sikkerheden, når du køber brugt bil, og søg oplysninger, lyder rådet fra myndighed. Læs artikel

Guide: Klassiske bilmærker kører flest kilometer

09-05-2016: Leder du efter en bil, der kan køre længe? Så bør du måske skele til bestemte mærker. Men tjek, hvad tidligere ejere har investeret i bilen. Læs artikel

Nyhed: Her er de bedste brugte biler - og dem du skal undgå

27-11-2015: De brugte biler bliver stadig bedre og mere sikre, fastslår tysk prøveinstitut. Læs artikel

Guide: Køb youngtimer uden overraskelser

13-09-2015: Priserne på de mere sjældne nyklassiske biler stiger. Læs artikel

Nyhed: FDM dumper 6 af 10 slutsedler

19-03-2015: Fejl i slutsedler kan skyldes alt fra travlhed og sjusk til forhandleres bevidste forsøg på at fraskrive sig ansvar. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...