Find mere om:
Test af VW Beetle Cabriolet, Audi A5 Cab,.. | bil.guide.dk

Test af VW Beetle Cabriolet, Audi A5 Cab, Opel Cascada

Cruising med taget nede. Langs kysten, gennem skoven, ind gennem byen. Det er en af sommerbilismens herlige discipliner. I år har kalechen fået sit store comeback – det viser sammenligningen af to af de nye mod den hidtidige konge blandt cabrioleter.

Sportsvognen: Ingen bil kan æde sving og lægge sort gummi på asfalten som den. Limousinen: Ingen bil kan den køre så blidt og tyst som den. Mikrobilen: Ingen bil kan købes for så lidt. Og cabrioleten: Ingen bil kan cruise så fortryllende som netop den.

B97317414Z.1_20130904201541_000+GA06LMMF.2-0.jpg

”Fortryllende”. Et ord, du måske ikke lige forbinder med det at køre bil. Men ikke desto mindre. Hvis du selv har oplevet det – taget er nede, vinden kildrer lidt i nakken, du kan høre motoren på den direkte måde, den forskellige duft i næsen fra en nyhøstet mark og den let fugtige aftenskov. ”Fortryllende” er god nok.

For cruising, glæden ved bare at glide gennem landskabet, er en helt disciplin for sig. Der bliver dobbelt så god, når det sker med taget nede, gerne i en rigtig topersoners sportsvogn, men allerhelst i en cabriolet – eller cab, som vi oftest siger, eller convertible, der er amerikanernes ord.

Cabrioleten. Som type en bil, der allerede eksisterer som lukket sedan. Og som nu har fået taget kappet af og i stedet monteret med en kaleche. Dét er den klassiske cab – som f.eks. BMW 3 Cab fra 1990’erne og den oprindelige folkevogn, Boblen, fra 1960’erne for at pege på et par typiske fra hver deres tid.

Fint skal det være

Cabrioleten 2013 er teknisk præcis som altid – selv om marketingfolkene rundt om på bilfabrikkerne gerne vil lægge lidt ekstra værdi til ved at lege med navnene. Se bare to af bilerne her – Opel Cascada hedder ikke Astra Cabriolet. Selv om Cascada har sit eget karrosseri og altså eget navn, er den rent teknisk en Astra. Og tilsvarende leg hos Audi. Vel kan man sige, at en A5 Cabriolet slet og ret er en kaleche-udgave af A5; men den bil er jo igen en karrosseri-variant over Audi A4, der hedder A5 netop for værdiens skyld. Fint skal det være – og det er det.

Hos Volkswagen har de valgt at gå samme vej ”wie immer”. Cabriolet-udgaven af Beetle hedder sørme bare Beetle Cabriolet.

B97317309Z.1_20130904201552_000+GA06LMLV.2-0.jpg

En kalechebil som en cabriolet har selvfølgelig kaleche. Det vil sige, da Mercedes-Benz i 1996 lancerer sin topersoners sportsvogn SLK, blev der vendt op og ned på kalechebegrebet. Kalechen på SLK var netop slet ikke lavet af stof, derimod af metal præcis som selve karrosseriet. Takket være et sindrigt foldesystem kunne taget klappe sig sammen og forsvinde ned i bagagerummet. Det store argument var, at SLK var lige så åben som en kalechebil, når taget var nede, og lige så tæt, lun og støjsvag som en coupé, når taget var oppe. Dertil ikke så lidt lir over, at det i det hele taget kunne lade sig gøre.

Dén idé fængede de alle steder. Og de følgende 10-15 år var en kaleche af stof så gammeldags, at det slet ikke kunne formuleres, og en kaleche af metal – og nogle få gange aluminium eller ligefrem kulfiber – slet og ret et must. Biler med CC-tag, som vi sagde, dukkede op på alle hylder: fra Peugeot 308 CC via BMW Z4 til Ferrari 458 Spyder.

Stoffet er tilbage

Men senest – og understreget af de tre nye biler i artiklen – er CC-tag bare blevet så yesterday, at det slet ikke er til at forstå, at nogen nogen sinde har kunnet finde på det. Nogle steder kan in blive til out hen over en nat.

At kalechebiler er tilbage med kalecher, har en praktisk årsag, en designmæssig – og som på så mange andre måder i bilverdenen en miljømæssig. Et spørgsmål om CO2.

Den praktiske begrundelse for at gå tilbage til kalecher af stof er, at det nu er muligt at fremstille en kaleche, der vitterligt er både helt tæt og helt støjsvag.

Den designmæssige handler ikke om selve CC-taget, men om bagagerummet. For uanset hvor meget teknikerne maser med foldemekanismen, vil taget altid fylde meget i bagagerummet. Og for at få plads i bagagerummet må det derfor være stort. Og en alt for stor popo? Nej, vel.

Endelig vil et foldetag af metal inkl. alle beslag altid veje mere – og i en tid, hvor CO2 er så afgørende, er for meget vægt bandlyst.

Men måske handler det mest af alt om mode – selv det mest moderne bliver jo gammeldags en dag. Som CC-taget er i 2013.

B97317309Z.1_20130904201552_000+GA06LMLR.2-0.jpg

To nye mod kongen

De tre biler til test her i artiklen er altså Audi A5 Cabriolet 2,0 TFSI quattro 225 hk, Opel Cascada 1,6 SIDI og Volkswagen Beetle Cabriolet 1,2 TSI. To af sæsonens største kaleche-nyheder plus bilen, der på mange måder er konge af cabrioleterne, nemlig Audi A5, der tilmed blev opdateret sidste år.

Og netop opdateret er det rigtige ord for den seneste A5 Cab. Ændringerne er nemlig så små og få, at begrebet facelift ikke kan komme i brug her. Opdateringen i den nyeste udgave er: nye lygter for og bag plus nyt design af kofangerne i begge ender. Derfor let ændret udseende plus en lidt større totallængde. Den nye er 10 mm længere end forgængeren.

Cascada og Beetle Cab derimod er regulære nyheder, der begge er dukket op her i landet i år. Cascada er på trods af navnet en Astra indenunder, mens Beetle Cab er en – ja, det siger navnet jo helt præcist.

Ad Strandvejen cruiser Audi, Opel og VW på den helt tilbagelænede måde. Men typisk for alle tre er det, at der skal monteres den lille ”windbreaker” bag forsæderne, for at det ikke skal trække alt for meget i nakken. Men selv om det søde liv bag cabriolet-rattet – og i passagersædet – er den afslappede stil, appellerer uendeligt højt til loftet også på en særlig måde til lige at prøve næste sving med skrald på. Ikke som en topersoners roadster; men alligevel.

De kan også køre ...

Her scorer alle tre faktisk godt med point. Audi er nummer et i denne disciplin. Bilen er overbevisende, den griber hårdt og effektivt med fordækkene, og bagenden bare lige sætter sig, når speederen bliver løftet.

Med til at give forklaringen er, at netop testbilen står på S-line-undervogn og på særligt store hjul.

Også indstyring med power præsterer sammenligningens Cascada. Mellem-Opelen er i versionerne med lukket tag ganske dynamisk; de store hjul på den topløse – faktisk 20” – understreger hurtighed og præcision på rattet.

Beetle Cab har ikke specielt store hjul, men Beetle med tag er i sig selv ganske hurtig på rattet – og den egenskab er ikke forsvundet i versionen uden tag.

PS: Men når racerkøreren Jan Magnussen taler om at ”cruise” i sin Corvette på Le Mans, er det mildest talt noget andet. Så betyder det bare, at han kører racerstærkt uden lige præcis at vride de sidste km/t. ud af amerikaneren. Gad vide, om også Big Mag synes, det er ”fortryllende”?

Jo, det ved vi godt – det synes han.

Stille flyder hippi-cabrioen

Audi A5 Cab. 2,0 TFSI

Helt kort

  • Rent teknisk er A5 Cabriolet en åben udgave af A5, der igen er en variant af A4. For- eller firehjulstræk, tværliggende frontmotor. Kalechetag. Tre benzinmotorer på enten 1,8, 2,0 eller 3,0 liter. Desuden to diesel-motorer. Benzin fra 664.147 kr., diesel fra 682.409 kr.

Teknikken

  • Type: 4-personers sedan, frontmotor, firehjulstræk.
  • Motor: 4-cyl. R-benzin, 2,0 liter, 225 hk ved 4.300 o/min., 350 Nm ved 1.500-4.500 o/min.
  • Forbrug: iflg. EU-norm: 14,5 km/l.
  • CO2-udslip: 159 g/km.
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 7,2 sek.
  • Topfart: 240 km/t.
  • Pris: 852.496 kr.

Dommen

Kommentar

  • Klassisk stil, stærkt cabriolet-image, og i den testede version med S-line-undervogn trækker det mod 6 stjerner. Men prisen stjæler den sjette.

Plus

  • Image
  • CO2-udslip og forbrug
  • Vejgreb og balance

Minus

  • Pris

Opel Cascada 1,6T SIDI

Helt kort

  • På trods af navnet Cascada, spansk for vandfald, er den nye Opel en åben version af Opel Astra og deler dermed også teknik med Astra. Altså frontmotor og forhjulstræk. Kalechetag. To benzinmotorer på 1,4 og 1,6 liter og en diesel på 2,0 liter. Benzin fra 419.900 kr., diesel fra 439.900 kr.

Teknikken

  • Type: 4-personers cabriolet, frontmotor, for hjulstræk.
  • Motor: 4-cyl. R-benzin, 1,6 liter, 170 hk ved 4.250-6.000 o/min., 260 Nm ved 1.650- 4.250 o/min.
  • Forbrug: iflg. EU-norm: 15,9 km/l.
  • CO2-udslip: 148 g/km.
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 9,6 sek.
  • Topfart: 222 km/t.
  • Pris: 469.900 kr.

Dommen

(4 af 6 stjerner)

Kommentar

  • Det flotte design bærer Cascada igennem til fire stjerner. For stor egenvægt trækker ned og forhindrer, at der er fem stjerner som til rivalen fra Audi.

Plus

  • Design
  • Pris i forhold til Beetle

Minus

  • Egenvægt

VW Beetle Cabriolet

Helt kort

  • Her er ingen hokuspokus med navnet – bilen er præcis, hvad den hedder – en cabriolet-version af Beetle. Derfor frontmotor og forhjulstræk. Kalechetag. I øjeblikket findes udelukkende én version, den 1,2-liters benziner med 105 hk. Men fra næste sæson er der et udvalg på flere motorer, lover Volkswagen-Danmark. Priser: fra 377.998 kr.

Teknikken

  • Type: 4-personers cabriolet, frontmotor, for hjulstræk.
  • Motor: 4-cyl. R-benzin, 1,2 liter, 105 hk ved 5.000 o/min., 175 Nm ved 1.550 o/min.
  • Forbrug: iflg.
  • EU-norm: 17,2 km/l.
  • CO2-udslip: 134 g/km.
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 11,7 sek.
  • Topfart: 178 km/t.
  • Pris: 377.998 kr.

Dommen

Kommentar

  • Beetle i lukket udgave er en charmetrold, men det er ikke lykkedes VW at føre den samme udstråling over til den åbne udgave. Dertil er motoren slet og ret for svag til en bil, der gerne vil have så brede skuldre.

Plus

  • Kalechebil
  • VW-image

Minus

  • Udstråling
  • For svag motor

Test: Cabrioleter gjort af det rette stof

05-07-2012: En hat af stål er blevet standarden, men der er stadig et marked for stofkalecher. Læs artikel

Guide: Her er de sjove biler til lave priser

20-08-2014: Nichebiler er forholdsvis billige og kan være genveje til en sjov bil. Men der er faldgruber. Læs artikel

Test af Opel Cascada Cosmo 1,6 T 200 hk

07-07-2014: Cabrioleten Opel Cascada finder formen med den 1,6 liters benzinmotor på 200 hk. Læs artikel

Test af VW Beetle Cabriolet

07-05-2013: Den ikoniske åbne Boble er tilbage i en fin nyfortolkning. Kun én udgave er i Danmark, og den er meget tilbagelænet. Læs artikel

Test: Fire frække biler til en halv mio.

02-09-2011: Den hårdkogte GTI, den klassiske baghjulstrækker, designerbilen og den nyeste med kaleche. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...