Find mere om:
Nyhed: Sjælden original Chevrolet | bil.guide.dk

Nyhed: Sjælden original Chevrolet

Det er sjældent at møde helt originale amerikanske muskelbiler. Michael Schou var heldig med sin 1971'er Chevrolet Chevelle.

Somme tider kan en klassisk bil overraske i en grad, så det ikke går, som man havde regnet med. Michael Schou i Randers havde egentlig tænkt, at hans netop indkøbte Chevrolet Chevelle fra 1971 skulle ombygges efter alle kunstens regler, så den ville fremstå som en skrap og råtunet gaderacer.

Men sådan gik det slet ikke.

Det viste sig nemlig efter købet, at han havde været så heldig at få fat i en bil med ”matching numbers”, altså en bil, der stadig har de samme komponenter, som da den forlod fabrikken og altså er gennemført original. Her var det oven i købet en amerikansk muskelbil, der kun er bygget i 6.100 eksemplarer på fabrikken i Van Nuys, Californien.

»Begyndelsen af 1970'erne var en ny æra for muskelbilerne, men der var stor arbejdsløshed i USA på det tidspunkt. Derfor besluttede man hos Chevrolet at producere en model, som ikke kostede det samme som den eftertragtede SS-model, men som havde samme udstyr, og resultatet blev denne Heavy Chevy. Den blev produceret i 1971 og 1972, men modellerne var ikke helt ens,« forklarer Michael Schou.

Pakkeløsning

Hans Heavy Chevy kampagnemodel blev leveret med interessant ekstraudstyr, så den kunne tiltrække købere, som måske drømte om den skrappe Chevelle SS, men som gerne ville have en lidt billigere og alligevel spændende løsning. Til udstyrspakken hørte bl.a. de sportslige pins til motorhjelmen, power steering, bremseforstærkere, Heavy Chevy stafferinger og ikke mindst den 350 kubiktommers V8'er med 245 heste.

»Mit valg af bil gik ud på at få en muskelbil til det ”yngre” publikum i veteran-genren, da mine kammerater i klubben har været med i længere tid end mig. Det næste var, at jeg søgte en bil, der var mere eller mindre en ”Turn Key Car”, så jeg ikke skulle rode med den i lang tid for at få den på vejen,« siger Michael Schou.

Navnet Chevelle optrådte første gang hos Chevrolet i 1964, og serien fortsatte til 1977 som en af GM's mest succesfulde biler. Modelfamilien spændte fra forholdsvis økonomiske familiebiler til muskelcoupeer og cabrioleter.

Test af Chevrolet Camaro

12-12-2011: Den legendariske Chevrolet Camaro fylder 45 år. Vi prøvede den nye generation i Schweiz. Læs artikel

Test af Chevrolet Camaro

15-10-2011: Den danske Chevrolet-organisation begynder import af Camaro og Corvette-sportsvognene. Læs artikel

Test af Chevrolet Camaro

18-12-2009: V8-eren rumler, som den skal. Prisen er lav og ventelisten lang. Den nye Chevrolet Camaro vækker enorm opsigt og minder amerikanerne om dengang, da de havde succes med at lave biler. Læs artikel

Guide: Det hele begyndte i 1979

10-09-2015: Amerikansk motorjournalist indirekte medvirkende til, at Mazda MX-5 overhovedet blev til noget. Læs artikel

Guide: En klassiker med sjæl

30-06-2014: Morgan Plus 8 er med sin store V8-motor og klassiske attitude det tætteste, du kan komme på en naturoplevelse på fire hjul. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...