Find mere om:
Porsche 911 Turbo med mere | bil.guide.dk

Porsche 911 Turbo med mere

Den har alle dage været en overdrivelse, Porsche 911 Turbo. De første versioner havde i sin tid vanskeligt ved at bremse, men siden er der i stor stil rettet op på løjerne, og på Frankfurt-udstillingen i september er Porsche klar til at vise ikonet i ny storform med masser af ny teknik.

Som ventet – og som tendensen foreskriver – fører den nye 911 Turbo sig frem med højere effekt, men lavere forbrug, blandt andet i kraft af lidt lavere vægt og bedre aerodynamik.

Hjertet, den berømmede boksermotor, er kraftigt revideret, så der i realiteten er tale om en ny motor, en 3,8 liters med 500 heste. Det er 20 heste mere end forgængeren og næsten det dobbelte af effekten i en førstegenerations 911 Turbo fra 1970’erne. Denne første helt nye motor i modellens 35-årige historie kommer med direkte benzinindsprøjtning og Porsches turbosystem med variabel geometri. En tilvalgsmulighed bliver Porsches syv-trins dobbeltkoblings-gearkasse ”PDK Doppelkupplungsgetriebe”.

Sammenlignet med forgængeren er CO2 udslippet i den nye 911 Turbo reduceret med næsten 18 pct. Afhængig af model går den mellem 8,6 og 8,8 km/l i blandet brug – men ikke når den strækker ud. Præstationerne siger 0-100 km/t på 3,4 sek. og en tophastighed på 312 km/t.

Porsche har gennem årene udviklet konstant på hækmotorbilernes undervogne, og også den nye 911 Turbo har fået køredynamiske forbedringer, herunder en udbygning af PTM-systemet, der kontrollerer firehjulstrækket, ligesom PSM Porsche Stability Management nu styrkes af det nye PTV Porsche Torque Vectoring, der tilbydes som ekstraudstyr. I forening sikrer det mere styrepræcision, større agilitet og bedre balance.

911 Turbo Coupé og Cabriolet kommer i handlen sidst på året.

Læs også: Den folkelige Porsche

Nyhed: Lille Porsche kører nu med fire cylindre

02-02-2016: Porsche Boxster får nu tilnavnet 718 og flere kræfter, men bedre økonomi. Læs artikel

Test af cabriolet'er fra Audi, BMW og Porsche

28-04-2014: Det er tid til at køre åben bil. Vi samler tre nye med højt til himlen, nye cabrioleter til en halv, en hel og to millioner kroner fra henholdsvis Audi, BMW og Porsche. Vi kører ud for at lede efter svaret på spørgsmålet, hvorfor det er så fascinerende at køre med taget nede. Læs artikel

Test af Porsche 911 Carrera4 S Cabriolet

10-11-2012: Vi var med på balkortet, da Porsche præsenterede den seneste 911 – Carrera4 S Cabriolet. Læs artikel

Test af Porsche 911 Carrera S Cabriolet PDK

04-03-2012: Med motoren bagude er Porsche 911 dybest set en forkert konstruktion. Men hvor den kører! Læs artikel

Nyhed: Porsche Boxster får en lillebror

28-01-2012: Den kommende model skulle få en firecylindret boxermotor med turbo. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...