Find mere om:
Guide: Forårsklargøring er også et spørgsmål om.. | bil.guide.dk

Guide: Forårsklargøring er også et spørgsmål om sikkerhed

Vand og sæbe hører til en forårsklar campingvogn, men det er mindst lige så vigtigt, at man får tjek på gassen.

Luften er kold, men solen titter frem, og det pibler op af jorden med grønt. Det er med andre ord ved at være forår og tid til at trække campingvognen ud af vinterposen og gøre den klar til sæsonen.

Gennem de senere år er isoleringen øget generelt i alle campingvogne, og flere og flere mærker har efterhånden en så god standard-isolering, at man fint kan bruge vognen, mens det stadig er køligt udenfor.

Sæsonen er ganske enkelt længere i moderne campingvogne, så hvorfor ikke få den klargjort, så du er klar til at campere, når solen pludselig brager igennem.

Fugt, fugt og fugt

Det første forårstjek omfatter alt det synlige, der åbenbarer sig, når du får vognen ud i solen eller ud af carporten.

Se efter buler eller revner. Revner kan f.eks. opstå i plastdele som følge af frostsprængninger, eller der kan være skader efter ting, som er blæst ned på vognen i vinterens stormvejr. Sådanne skader skal udbedres, så de ikke er skyld i, at der trænger mere fugt ind i vognen. Fugt er ganske enkelt en dårlig ting i campingvognen, så det skal udbedres så hurtig som muligt for at bevare vognens værdi og et sundt indeklima.

Har vognen ikke været brugt hele vinteren, trænger den under alle omstændigheder til en grundig udluftning. Opdager du skjolder eller fugtskader, skal området rengøres, hvor skaden er sket. Og lugter der også lidt jordslået, kan der være svamp i vognen. Det oplagte sted for svampesporer er i bunden af magasiner og under hynder, så hele vognen skal endevendes.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt fugten udgør et problem, kan det være en god idé at få foretaget en professionel fugttest, der viser, om fugtniveauet i vognen er efter de gældende standarder.

Er der for fugtigt, bør du få undersøgt, hvad der kan være årsagen og få udbedret problemet, så din vogn ikke tager yderligere skade.

Er din vogn næsten ny, eller har den stået tørt og godt, er en fugttest ofte overflødig, men er der tegn på fugt i større mængder, bør du have vognen ind hos en forhandler, du har tillid til.

B971923131Z.1_20150312165650_000+GMDJQ4EA.2-0.jpg

Gas er ikke gør-det-selv

Gas er ganske ufarligt og nemt at betjene, når man bruger det med omtanke, men det er ikke et område for gør-det-selv-manden. Derfor bør campingvognen gastestes minimum hvert andet år. Herudover er mange campingpladser begyndt at stille krav om, at campingvognen er gastestet. Ellers kan bliver man afvist både herhjemme og i udlandet.

En gastest er meget omfattende og indeholder kontrol og test af alle gasforbrugende apparater i vognen. Samtidig kontrolleres der for CO2 (kul-tveilte). Testen udføres af personale, der er uddannet i at håndtere gas.

»Det er vigtigt, at man ikke selv prøver at reparere et defekt anlæg. Det er ulovligt og kan have store konsekvenser,« fortæller Claus Thomsen, Lunderskov Camping A/S.

Han understreger, at vognen skal testes af et autoriseret værksted, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og opfordrer derfor kunder til at kontrollere, om deres værksted har den fornødne godkendelse til at udføre test af gas-installationer. Det kan ske på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Ved selve testen udføres en række trykprøvninger af eksempelvis tæthed ved op til 150 mbar. Herudover kontrolleres flammestabilitet og selve forbrændingen i alle gasforbrugende installationer i vognen.

Som ejer af en campingvogn eller autocamper har du ansvaret for, at din vogn er gas-sikker. Det vil sige, at gasudstyret i vognen er vedligeholdt og sikkerhedsmæssigt i orden.

Det følger af gasreglementets afsnit B-3. For at leve op til reglerne anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at ejeren mindst hvert andet år får foretaget en gastest af campingvognens gasudstyr. Testen skal ifølge reglerne foretages enten af en autoriseret vvs-installatør med en godkendelse til installation og service eller en godkendt virksomhed inden for ”f-gas camping”, som det hedder på Sikringsstyrelsens hjemmeside.

Kig dæk og smør godt

Da dæk på campingvognen ikke kører så meget som på en bil, sker det ofte, at dækket mørner, før det slides. For at skåne dækket kan du evt. i løbet af sommeren dække hjulet til, hvis det står i direkte sollys, eftersom sollys nedbryder gummiet.

Under alle omstændigheder skal dækmønsteret være mindst 1,6 mm, ligesom dæktrykket bør tjekkes inden hver tur.

Ved forårsklargøringen er det også på sin plads at undersøge lys og lygter for at kontrollere, om glassene er hele, om stikket er i orden, og om lys og lygter virker, som de skal.

Afprøv også støtteben, der skal smøres jævnligt og vedligeholdes for at fungere ordentligt.

Sidste del af forårsmanøvren kan fint være, at forteltet slås op og efterses.

Er teltet blevet jordslået, eller er en syning begyndt at mørne hen over vinteren, skal det udbedres, inden man tager på årets første tur og opdager det på et tidspunkt, hvor reparatøren har godt travlt.

Guide: Over alle bjerge

20-04-2016: Sommerens ture går ofte til bjergrige egne, og da der jo ikke er mulighed for at træne i bjergkørsel her i landet, er det en god ide gøre sig nogle tanker om bjergkørsel på forhånd. Læs artikel

Nyhed: Fremtidens campingvogn vises som små dryp

10-02-2015: Udviklingen af campingvogne sker i et meget roligt tempo. Kun få detaljer fra design-koncepter overlever og ender i nye konstruktioner, som kommer på markedet. Knaus giver her et bud på, hvilke muligheder de ser i fremtiden. Læs artikel

Guide: Test af Hobby Premium

24-03-2012: Forholdet mellem pris og udstyr gør tyske Hobby til en bestseller på det europæiske marked. Læs artikel

Test af Dethleffs Beduin 515 DB

22-11-2011: Campingvognen Dethleffs Beduin bygger på mange års erfaringer. Kun få ting har ændret sig. Læs artikel

Test af Knaus Jubilæumsvogn

06-11-2011: Knaus fejrer 50 års jubilæum med en storsælger, der er spækket med udstyr og sænket i pris. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...