Find mere om:
Verdens største campingvogn? | bil.guide.dk

Verdens største campingvogn?

Den tyske Snakeliner President Suite er på 90 kvadratmeter. Prisen fra fabrikken nærmer sig fem mio. kr.

Kan du ikke holde ferie uden din helikopter, din sportsvogn og speedbåden?

Så skal du måske overveje den tyske campingvogn Snakeliner President Suite, som firmaet fra Syke ved Bremen netop har vist frem på en udstilling i Düsseldorf. Som navnet antyder, er der tale om en campingvogn, der vil være en præsident værdig.

I Snakeliner President Suite er der nemlig 90 kvadratmeter at boltre sig på. De er populært sagt placeret på en sættevogn, så du skal selvfølgelig lige have et lastvognskørekort og en sættevognstrækker for at kunne flytte rundt på det mobile hjem. Men det kan du jo have folk til.

Længden er 18 meter

Snakeliner President Suite er i køreklar stand 18 meter lang og 2,5 meter bred, men når vognen er parkeret, kan begge sider foldes ud, så den samlede bredde bliver 5 meter.

Ifølge Snakeliners hjemmeside har det mobile hjem bl.a. centralvarme, nødstrømsanlæg, døre med fjernbetjening samt et ildslukningsanlæg. Campingvognen skulle kunne bruges i temperaturer mellem - 20 og + 50 grader. Den har selvfølgelig termoruder, og et alarmsystem er også standard. Sættevognen har også niveauregulering, så frihøjden kan hæves med op til 20 centimeter, hvis du skulle få lyst til at forsøge dig med terrænkørsel. Vand- og spildevandstank kan hver rumme op til 1.000 liter.

Indvendigt kan brugerne nyde whirlpool, vandseng, fladskærms-tv, et toilet i porcelæn og et komplet køkken indrettet med Miele-produkter. Alle møbler er fremstillet i ægte træ.

Masser af ekstraudstyr

Hvis du ikke kan klare dig med standardudgaven, kan Snakelineren også leveres med gulv i granit, landingsplads til helikopteren, garage til en bil eller med "kælder" til en båd. Personbil eller sportsvogn skal du selvfølgelig have med, fordi Snakelineren har en størrelse, der ikke indbyder til smutture.

Og så er der lige det med prisen. Standardudgaven koster 650.000 euro - godt 4,8 mio. kr. Hertil kommer så mulighederne for at vælge ekstraudstyr.

Og du skal ikke holde dig tilbage med særønsker. Firmaet lover, at det ikke er noget problem at levere campingvognen med sauna, flere badeværelser eller et ekstra køkken. Hos Snakeliner er der nemlig ikke tale om samlebånds-produktion.

Men inden du bestiller, kan det være en fordel at blive fortrolig med at bakke med en trailer.

Test af Kabe Classic 470 XV2 KS

14-04-2012: Campingvogne fra Kabe er kostbare som lystbåde. En ny version skal lokke yngre kunder til. Læs artikel

Test: Håndbygget helårskram fra Cabby

14-07-2011: En campingvogn kan være luksus, der kan anvendes året rundt, og bedre designet end ens hjem. Læs artikel

Guide: Små biler kræver små campingvogne

02-06-2014: Danskernes små biler giver udfordringer, når der skal købes ny campingvogn Læs artikel

Test af Hobby Premium

24-03-2012: Forholdet mellem pris og udstyr gør tyske Hobby til en bestseller på det europæiske marked. Læs artikel

Test af Hymer Feeling 230

01-01-2012: Hymer Feeling 230 er på en og samme tid det hele og ingenting på krogen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...