Find mere om:
Disse biler gør det sværest for tyven | bil.guide.dk

Disse biler gør det sværest for tyven

Citroën C5 er bedst til at holde tyven ude, viser en svensk undersøgelse af 120 modeller.

Lad være med at efterlade værdigenstande i bilen.

Man bliver mindet om rådet på mange parkeringspladser, men selv om man efterlever det, er det ikke nogen garanti mod indbrud i bilen. Eller måske endnu værre: at hele bilen er væk.

I Sverige er forsikringsbranchen i gang med at klassificere bilmodellerne efter, hvor god tyverisikringen er, og foreløbig er 120 bilmodeller blev undersøgt. Bilerne bliver testet efter en britisk norm, New Vehicle Security Assessment eller NVSA, som svenskerne tog til sig i 2008. Læs mere hos den svenske forsikringsbranche.

Tyveri af bil og indbrud i bil

NVSA-normen fortæller både, hvor nemt eller hvor svært det er at stjæle bilen, og hvor nemt eller svært det er at bryde ind i bilen. Ifølge den svenske undersøgelse klarer en tredjedel af modellerne sig rigtig godt, men en lige så stor andel klar sig mindre godt. Samtidig må mange modeller undvære en bedømmelse, fordi bilproducenterne vægrer sig ved at være med.

"Det er yderst beklageligt, at nogle bilproducenter ikke vil være med. Det gælder mærker som BMW, Mercedes, Kia, Nissan og Honda. For bilkøberne er det vigtigt at vide, hvor godt bilen er sikret mod tyveri og indbrud. Det kan bl.a. have betydning for forsikringspræmien. Det er især trist, at nogle af de producenter, som afviser at være med, ligger højt på statistikkerne over stjålne biler," lyder det fra Anders Edvardsson, der er ansvarlig for NVSA-undersøgelserne i Sverige.

Citroën C5 viser vejen

Normen stiller nogle produktionsmæssige krav til bilernes konstruktion og udstyr, og det er bilproducenten, der i første omgang selv skal bedømme bilen. Derefter foretager forsikringsbranchen en kontrol, og på den baggrund får bilen en bedømmelse med op til fem stjerner som det bedste. Blandt de bedste er modeller fra Volvo, Audi, Volkswagen, Porsche, Renault, Seat og Saab.

Den bedst sikrede bil mod tyveri og indbrud er dog Citroëns C5, der får topkarakter i begge discipliner. Se bedømmelsen af de enkelte modeller hos Trafikforsäkringsföreningen.

De foreløbige undersøgelser viser, at nye biler ofte har god beskyttelse mod tyveri af bilen, men at det derimod kniber mere med at sikre bilen mod indbrud.

Læs også: Sådan undgår du indbrud i feriebilen

Nyhed: Citroën: Leasing med reservebil

08-09-2010: Kunder, der leaser elbilen C-Zero, kan via biludlejer få en benzinbil til længere ture. Læs artikel

Nyhed: Franske miljøambitioner

12-08-2010: Franske Peugeot og Citroën fører sig frem med nye ambitioner på miljøområdet. PSA Peugeot Citroën solgte sidste år næsten en mio. biler med en CO2-udledning på mindre end 130 g/km. Læs artikel

Test: Store biler til et stort land

28-05-2010: Citroën viser koncept for Mercedes S-klasse konkurrent, mens Audi løfter sløret på forlænget A8 til især det kinesiske marked. Læs artikel

Nyhed: Næsten 1.300 franske bilpåhit

31-03-2010: For tredje år i træk er PSA Peugeot Citroën det franske firma, som har søgt om flest patenter. Læs artikel

Nyhed: Her er fremtidens DS

26-03-2010: Citroën barsler allerede med en udvidelse af DS-serien med DS4. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...