Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Audi TT 2,0 TFSI Quattro S-tronic | bil.guide.dk

Skarp Audi TT med fremtidstakter

Vi tester Audi TT med 230 hk, firehjulstræk og det nye virtuelle cockpit.

Coupé
Audi TT 2,0 TFSI Quattro S-tronic
Audi

Det forpligter at skabe et ikon. Mens den første Audi TT fra 1988 vakte opsigt med sit Bauhaus-inspirerede rundbue-design, var efterfølgeren nærmest underspillet i sit udtryk, mens tredje generation, som nu er på gaden, er mere pågående.

På afstand ligner den nye Audi TT dog mest et facelift, men de opstrammede linjer tilføjer designet et fornyet hightech anstrøg, som matcher det indre. TT’eren har nemlig et nærmest katteagtigt antrit på vejen, og så er testbilens Audi Virtuel Cockpit med TFT-display, som erstatter viserne, fremtidens instrumentering. Vi kører TT 2,0 TFSI med 230 hk, Quattro-firehjulstræk, S-Tronic automatgear og en pæn udstyrspakke. Pris fra 812.884 kr. plus levering.

B972003879Z.1_20150610125817_000+GBELL5QU.2-0.png

B972003879Z.1_20150610125817_000+GU5LM02S.2-0.png

Bilen og kørestillingen er lav, så du nærmest glider ned bag læderrattet med den flade bund. Her er der udsigt til TFT-displayet, hvor du selv kan skrue op eller ned for størrelsen af de elektroniske ure eller lade kortet fra navigationsanlægget fylde hele den store skærm med knivskarp grafik.

Opmærksomheden fremad

Det hele virker overbevisende. Efter få kilometers kørsel opleves det helt rigtigt, at kunne fastholde blikket i kørselsretningen, frem for at skulle dreje det mod en central skærm. Her er noget at hente for trafiksikkerheden.

B972003879Z.1_20150610125817_000+GBELL5QR.2-0.jpg

B972003879Z.1_20150610125817_000+GBELL5QS.2-0.jpg

B972003879Z.1_20150610125817_000+GBELL74J.2-0.jpg

Til gengæld virker det gammeldags og bøvlet, at adresser skal tastes ind bogstav for bogstav med et klassisk rullehjul i rattet eller midterkonsollen, hvor du også kan tegne bogstaverne på en indbygget plade. Audi har dog opkobling til Google Maps, vi har gode erfaringer med fra Tesla S, men det fik vi aldrig til at virke. Til gengæld er der mening i funktioner som en indbygget pristjekker på benzinpriser, mens en tilsvarende for kulturelle tilbud var for bredmasket. Den nye skærmteknologi, vi også ser i Volvo XC90, lover godt, men er stadig i en prisklasse, hvor den er for dyr i almindelige biler. I Audi TT er den dog standardudstyr.

Den 230 hk-motor, som får TT til at klare 0-100 km/t. på 5,3 sek., er det perfekte match. Den er civiliseret i det daglige, men har en potent brummen, når varen skal leveres. Det lave tyngdepunkt, skarpe styretøj og en undervogn, som giver god respons fra vejen, gør, at du har en perfekt føling med underlaget og de kurver, firhjulstrækket hjælper dig gennem med knusende sikkerhed. Den nye Audi TT er om nogen i endnu højere grad blevet en drivers car, der også byder på en større involvering af føreren.

Faceliftet Audi A7 er blevet endnu kønnere

Affjedringen i testbilen er, om ikke hård, så fast, uden at være så ulidelig, og den kan sagtens gøre sig til hverdagsbrug. Bagsædepladsen er dog stadig minimalistisk. I det daglige kan du også glæde dig over små kunstgreb som luftdyser med indbyggede kontakter til indstilling af varmen i klimaanlægget, selvfølgelig!

Det gælder også bagspoileren, der selv popper op, når du nærmer dig motorvejsfart. S-Tronic-automatgearet med dobbeltkobling spiller med lynhurtige og rykfrie skift sammen med resten af bilen, der i finish matcher, hvad vi kan forvente af en Audi; nemlig helstøbt.

Audi TT 2,0 TFSI Quattro S-tronic

  • Pris: 812.884 kr. plus levering.
  • Forbrug: 15,6 km/l.
  • CO2 per km: 149 gram.
  • Grøn ejerafgift: kr. 1.190 kr. halvårligt.
  • Motor: Firecylindret motor på 2,0 liter.
  • Ydelse: 230 hk.
  • Moment: 370 Nm/ 1.600-4.300 omdr.
  • Topfart: 250 km/t.
  • 0-100 km/t.: 5,3 sek.

Nyhed: Skulpturel Audi A5 Coupé

12-06-2016: Den elegante todørs coupé slår tonen an som den første model i den nye generation af A5-modeller. Læs artikel

Test af Audi A7 Sportsback 3,0 TDI quattro Tiptronic

01-04-2015: Den store chef-bil fra Audi er blevet smukkere og fås nu med en mageløs effektiv motor 320 hk-dieselmotor. Læs artikel

Nyhed: Forførende super-Audi er født til fart

05-04-2016: Den nye Audi R8 V10 Spyder med 540 hk byder på en buldrende åben køreoplevelse. Læs artikel

Test af Audi S1 Sportback

02-11-2014: Audi S1 Sportback med 231 hk og firehjulstræk er en liden og sublim køremaskine. Læs artikel

Test af Audi A8 3,0 TDI

21-04-2014: Test: Den faceliftede Audi A8 fremstår yngre end forgængeren og byder på verdens vel nok bedste lys. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...