Find mere om:
Nyhed: Brutal brølabe fra BMW | bil.guide.dk

Nyhed: Brutal brølabe fra BMW

Den hurtige BMW M4 GTS med 493 hk er en opvisning i avanceret teknologi som vandindsprøjtning og superflade OLED-lygter.

Hvis du er på udkig efter et investeringsobjekt på fire hjul, så kunne den nye BMW M4 GTS være et bud. Den lynhurtige sportscoupé byder ikke alene på superavanceret teknologi, den bygges også kun i 700 eksemplarer.

Det dunkende hjerte i modellen er den treliters rækkesekser med turbo fra M3 og M4, som er hidset op fra 431 hk til 493 hk, mens momentkurven er løftet fra 550 nm til 600 af slagsen. Det rækker til en acceleration 0-100 km/t. på 3,8 sekunder og en topfart, som er elektronisk begrænset til 305 km/t.

B972110529Z.1_20151019111827_000+GUROE94I.2-0.jpg

BMW bruger vandindsprøjtning til at hæve effekten. Det sker ved, at ladeluftkøleren får hjælp af vanddamp til at nedkøle luften i turboladeren. Det er en teknologi, Mercedes også har brugt på visse modeller.

På slankekur

De mange kræfter overføres med et syvtrins M DKG-automatgear med dobbeltkobling, mens forbruget lander på 12,0 km/l.

I forhold til de almindelige M-modeller er den hidsige sag optimeret med langt flere letvægtsdele som aluminium og kulfiber, der også går igen i de store spoilere og diffusere, mens dele af udstødningsanlægget er af titanium. På bundlinjen står en raket, som har et forhold, der hedder 3,0 kg per hk.

Fabrikken praler da også med, at M4 GTS-modellen klarer den legendariske Nordsløjfe på Nürnburgring på kvikke 7 minutter og 28 sekunder.

Vægten holdes også nede med baglygter i den helt nye OLED-teknologi, vi for første gang ser i en serieproduktion, og man i fremtiden vil se mere til, for eksempel til instrumenter i kabinen.

Fords allemands-sportsvogn gav mest fart for pengene

De er fremstillet af et supertyndt materiale, som kan blive ned til 1,4 millimeters tykkelse og vil give nye muligheder for bildesignere, der sparer vægt og får nye måder at formgive på. I lygter er fordelen, at lyset ikke kommer fra punkter, som ved LED-dioder, men udstråler fra hele fladen. Det giver bedre lys og lavt strømforbrug.

Fører og passager kan for øvrigt sænke sig ned i skåleformede sportssæder i en kabine, hvor de også er omgivet af ædelmaterialer.

Danske priser kendes ikke, men en almindelig M4 starter fra 1.550.000 mio. kr.

Nyhed: Teknologisk præstation

22-09-2013: Supersportsvognen BMW i8 klarer 0-100 km/t på 4,4 sekunder og 40 km/l. Prisen bliver 2,6 mio. kr. i Danmark. Læs artikel

Test af BMW i8

21-08-2015: BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe! Læs artikel

Test af BMW 435i Gran Coupe

01-03-2015: Test: BMW 435i Gran Coupé med den klassiske rækkesekser er en fantastisk køremaskine med firmaklassens måske flotteste design og i hvert fald mest intensive benzinmotor. Læs artikel

Test af BMW i8

07-02-2015: Test: BMW i8 har stikkende øjne, herkuliske former og en speeder, der giver adgang til en lille 1,5 benzinmotor og en ditto elektromotor. Vi tester, om det er noget, der dur. Læs artikel

Test af BMW M4 coupé

25-10-2014: Test: Den er lav, bred og forførende. BMW M4 er samtidig en opvisning i rendyrket køreglæde tilsat en næsten frådende sekcylindret motor med 431 hk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...