Find mere om:
Han kom til at købe en Ferrari | bil.guide.dk

Han kom til at købe en Ferrari

Henning Hjorth, som fyldte 60 i går, er til lave biler. Sådan nogen med »halv højde og dobbelt hastighed«, som han siger på syngende langelandsk.

Smagen er bred, entusiasmen er høj, men bilerne skal helst være lave. Sådan står sagerne hos Henning Hjorth i Rudkøbing, som sidste år »kom til at købe en Ferrari«, den seneste i en lang række af biler, som kan sende drømmene på flugt.

Læsere af spalterne her vil huske Henning Hjorths navn fra reportager om historisk motorsport, da han har været en aktiv rallykører i en MGB GT. Men gennem årene har også biler som Porsche 911, Lotus Seven, Lotus Europa og en hel eskadrille MG'er været inde i stalden. Spændende biler, der foreløbig krones af hans seneste, en sort Ferrari 308 GTS fra 1978.

»Ja, jeg kom jo til at sælge min Morgan Plus 8, og pengene brændte i lommen,« siger Henning Hjorth, der pludselig har oplevet den tiltrækningskraft, det italienske mærke har.

»Folk er ved at besvime, når de ser den, og alle drengene standser op. Nu hyler den jo også lidt ved 7.000 omdrejninger,« siger Henning Hjorth, der tilføjer, at Ferrari'en kan det samme i sving som hans tidligere Lotus.

»Vejen skal bare helst være dobbelt så bred,« siger ejeren, der vil bruge sin bil til sjov og søndagskørsel.

»Jeg har altid brugt mine biler, også til ture ud i Europa, og det skal den her også,« siger han om bilen, der stammer fra USA, men er bygget om til europæiske specifikationer med bl.a. fire dobbelte Weber-karburatorer og skrappere knastaksler. Det betyder også, at bilen har genvundet sin tiltænkte effekt på 255 heste.

Supersælger
Ferrari 308 blev præsenteret på biludstillingen i Paris i 1975 som efterfølger til Ferrari 246 Dino. Medregner man 328, som tog over i 1985, og varianten Mondial, blev der bygget over 12.000 eksemplarer, som gør bilen til den foreløbig mest succesfulde modelrække i Maranellos historie.

De første 712 biler blev bygget i glasfiber, derefter i stål.

Hjertet i centermotorsportsvognen er en tværstillet 2,9 liters V8, som skulle udløse en tophastighed på 252 km/t og et afsæt fra 0-100 km/t på bare 6,9 sekunder - hvis olien i gearkassen ellers er varm nok.

Senere versioner fik Bosch-benzinindsprøjtning af hensyn til miljøbestemmelser på det amerikanske marked, og det reducerede effekten helt ned til 214 heste.


Guide: Top 10 over verdens dyreste sportsvogne

04-06-2015: Hvor dyr kan en sportsvogn egentlig blive? To mio. kr.? Let. Fem da – måske 10 mio. kr.? Verdens dyreste sportsvogne passerer faktisk let det runde beløb og langt mere endnu. Her er top-10-listen med priser, vi næppe tror mulige. Læs artikel

Nyhed: Super-Ferrari bliver topløs

17-07-2016: La Ferrari smider toppen og er klar som åndeløst smuk spider med stof- eller fast tag. Læs artikel

Test af Ferrari 488 GTB

21-08-2015: Ferrari melder sig ind i tidsalderen, hvor det nye sort er lavt forbrug. Derfor har nyeste stejlende hingst en downsizet motor med turbo – på tværs af selve filosofien, indvender nogle. Men når den nye har 20 pct. mere effekt og udsender 20 pct. mindre CO2, er alting godt, konkluderer vi efter den første test af en bil, der mere end noget andet er vild. Læs artikel

Guide: 5 vilde døre

19-02-2015: Intet kan give en bil attitude som særegne døre. Da Mercedes af tekniske grunde blev nødt til at hængsle dørene i taget på deres racerbil Mercedes 300SL, var biler med vilde døre født. Siden er de dukket op igen og igen – her er et par nedslag fra historien og et kig ind i de vilde døres fremtid. Læs artikel

Test af Ferrari California T

13-09-2014: Første Ferrari med turbo siden legenden F40. Går det godt? Lyder den ordentligt? Vi lader de første kilometer løbe ind under fronten på vejene nær Ferrari-byen Maranello i Norditalien. Det blev overraskelsernes dag. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...