Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af Ferrari 488 GTB | bil.guide.dk

Test af Ferrari 488 GTB

Ferrari melder sig ind i tidsalderen, hvor det nye sort er lavt forbrug. Derfor har nyeste stejlende hingst en downsizet motor med turbo – på tværs af selve filosofien, indvender nogle. Men når den nye har 20 pct. mere effekt og udsender 20 pct. mindre CO2, er alting godt, konkluderer vi efter den første test af en bil, der mere end noget andet er vild.

Ferrari 488 GTB

Kommentar: Supersportsvogn med vildskab. Teknisk fremtidssikret. Men prisen forhindrer, at 488 GTB får den sjette stjerne.

Plus

  • Power
  • Lyd
  • Greb
  • Image

Imod

  • Pris

MARANELLO, ITALIEN - Nytårsaften 2019. Mens vi venter på ”90-års fødselsdagen” på DR1, stiller dette spørgsmål sig selv: Hvilken sportsvogn var så årtiets bedste?

En af dem, der sikkert maser sig på, holder lige dér: badet i skarp italienersol, parkeret på en af de tre p-pladser til højre for bilverdenens måske mest berømte port – den ind til Ferrari-fabrikken her i Maranello.

Ferrari. Ferrari 488 GTB. Ufattelig rød.

Hvorfor tesen om, at det netop er bilen, der kan være med i kapløbet om at blive årtiets bedste sportsvogn? Fordi 488 GTB er efterfølgeren til 458 Italia, som for mange står som øjeblikkets bedste, fordi den er hurtig og effektiv. Men den nye – 30 numre op og GTB i stedet for Italia – har taget det betydningsfulde skridt ind i en ny teknisk tidsalder: tager nutidens krav om CO2-udslip alvorligt og er derfor skiftet fra en 4,5-liters sugemotor til 4,0-liters turbo.

Resultatet: knap 20 pct. større effekt end forgængeren. Og cirka 20 pct. lavere udslip af CO2. 20 op og 20 ned. Derfor gætter jeg på, at fire otte otte, som de bare siger her, er med på listen nytårsaften om fire et halvt år. Dog under én forudsætning: at den kører, som en Ferrari skal.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81CO.1-0.jpg

Virker aircon på asfalt?

Når i dag er gået, har jeg ladet i runde tal 200 km løbe ind under den bevægelige frontspoiler. Og så er jeg langt tættere på at vide det: en af årtiets bedste?

En klassiker genopstår

Det er en varm dag i dag – dansk sommer kender de intet til her i Maranello og omegn. Og i hvert fald ikke her ”in the hills”, som de frisk siger på fabrikken om de mange bakker med godt med snoet asfalt syd for Maranello. 39 grader i skyggen. Godt, at 488 GTB også er den store vare i nogle af de olierige stater i Mellemøsten, så aircon virker virkelig godt. Men selv verdens bedste aircon virker ikke nede på asfalten. Så det er ikke nødvendigt at vente på, at dækkene bliver varme. Det er de. Og motorolien med.

Så det er lige på og hårdt.

Wouww! Holy s***. Er du gal? Hvad gør den?

Jeg har faktisk ikke rørt rat, højre pedal og skiftepaddles på rattet, inden bilen skriger til sportsvognshimmelen af fart. Om det lige er speederen, der er mest hys, eller om det er styringen? Eller den måde, bremserne hamrer på, kan jeg ikke bedømme lige nu. Det er overvældende det hele. Fart, aaaaacceleration, drej. STOP.

Var det ikke for aircon, ville jeg få sved på panden og måske helt ned i køreskoene, endnu inden vi er nået hen til næste landsby.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81C0.1-0.jpg

Fart- og gripmonster

Nå. De første km er kørt. Det første fartchok har lagt sig. Forbløffelsen over så vild acceleration, drejepower og stopevne er så småt ved at ændre sig til ”hold da op, hvor kører den dog hurtigt, min røde fire otte otte.”

Når bare man ved, at en forsigtig bevægelse med højre fod ikke nu, men NU omsættes til fart, er alt jo godt. Og så kan man da roligt bare tage noget mere af det – al poweren og accelerations-kraften. For alle svingene bagude har jo lært mig, at kulfiberskiverne får overstået opbremsningerne i en ruf, og at de brede, varme fordæk nok skal få skudt forenden ind i næste sving. Også selv om det måske er en 2.-gears hårnål. Det er lige meget. For fire otte otte er et gripmonster.

Super-Evora skal bane vejen for Lotus

Om det var præcis 200 km testkørsel, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der var rigeligt til at konstatere, at 488 står uendelig fast ude på almindelige veje. Grip holder slet og ret aldrig op. Og til forskel fra stort set alt andet viste den aldrig antydningen af understyring.

Og poweren på baghjulene – de skræmmende 670 hk. Her på vejene in the hills blev det aldrig til baghjulsudskridninger. ESP’en var inde nogle gange, men ikke meget og aldrig på en måde, der var irriterende. Låst forhjul på vej ind i sving? Kun én gang, og det var asfaltens skyld.

Power 20 pct. op og CO2 20 pct. ned. Det skyldes jo turbo. Turbo, som nogle rettroende Ferrari-folk pr. princip vender sig imod. Det er der nu ingen grund til i hele verden. For fire otte otte leverer effekten som en nu gammeldags sugemotor. Mere og mere og mere power med flere og flere og flere omdrejninger. Indtil den eksploderer ved 6.000. Hvorefter den i øvrigt lige tager 2.000 til, hvis det skulle være.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81DE.1-0.jpg

Musikken spiller

Dertil en forførende lyd. Mange omdrejninger og verdens hurtigste gearskifte. Ferraris ingeniører talte i aftes til teknik-time meget om, hvordan de har arbejdet med ”our special Ferrari sound track”. Det kunne de godt have sparet sig. Det er jo bare at sætte sig ind og bruge speederen til det, den er skabt til – så klarer motor og udstødning plus gearkasse resten. Især når næsten alle de røde lamper øverst på rattet råber, ”SÅ SKIFT DOG GEAR” fra 6.000 og op. Så spiller musikken, den uforfalskede Ferrari-musik. Så ude på asfalten: besvimende fart og grip, der aldrig holder op. Hvordan 488 GTB så er på bane? Ved det ikke – det må blive en anden gang, for fabrikkens egen testbane, Fiorano, blev brugt til noget andet. Måske det havde noget med en tysker ved navn Vettel at gøre? Han spiste i hvert fald pasta på samme restaurant som os samme aften.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81D1.1-0.jpg

Den slags bliver leaset

Men hvad koster den, Ferrari 488 GTB? Det korte svar er 4,5 mio. kr. på danske plader og moms og det hele. Og bilen er din.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81D3.1-0.jpg

Men som den danske importør så snusfornuftigt siger: Det er jo helt lige meget, for sådan en raket bliver jo alligevel leaset. Hos Ferrari-Danmark er nøgletallene disse: førstegangsydelse: 350.000 kr. inkl. den 12 måneders kontraktperiodes afskrivning. Depositum: 208.295 kr. Månedlig leasingydelse: 35.495 kr. i 12 måneder.

B972060509Z.1_20150820162406_000+GL4N81F3.1-0.jpg

Konklusion: nytårsaften 2019. Er 488 GTB så med blandt de bedste sportsvogne dette årti? Eller er den tværtimod med på listen over periodens skuffelser?

Der er fortsat fire et halvt år til. Men efter første møde med den downsizede turbo-Ferrari føler jeg mig sikker: Bilen beviser en ny kombination af mindre CO2 og mere fart – og nok så væsentligt, ikke bare mere lige-ud-fart, men også mere bremseevne og svinghastighed.

Supersportsvognen lever og har det godt. Og supersportsvognen lever og lyder godt. Det, der skal til for at blive kandidat, er til stede.

  • Ferrari 488 GTB
  • 488 GTB er efterfølgeren til 458 Italia og den nye blandt de ”små” Ferrarier. Centermotor, chassis af aluminium, baghjulstræk, dobbeltkobling-gearkasse. Én motor, nemlig en 4-liters 90 graders V8 med fire overliggende knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Turbo. Effekten er 670 hk. Lanceres i Danmark nu, prisen er 4.515.000 kr.
  • Ferrari 488 GTB – teknikken
  • Type: 2-personers sportsvogn, coupé, centermotor, baghjulstræk.
  • Motor: 8-cyl. V-benzin, 4,0 liter, 670 hk ved 8.000 o/min., 760 Nm ved 3.000 o/min.
  • Forbrug iflg. EU-norm: 8,8 km/l
  • CO2-udslip: 260 g/km
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 3,0 sek. Topfart: 330 km/t.
  • Pris: 4.515.000 kr.

488 GTB og tre konkurrenter

Vi sammenligner Ferrari 488 GTB med Audi R8 V10 Plus, Lamborghini Huracán og McLaren 675 LT.

Bil: Motor – effekt – moment – acc. – topfart – CO2 – forbrug

488 GTB: 4,0 V8 – 670 hk – 760 Nm – 3,0 sek. – 330 km/t. – 260 g/km – 8,8 km/l

R8 Plus: 5,2 V10 – 610 hk – 560 Nm – 3,2 sek. – 330 km/t. – 287 g/km – 7,6 km/l

Huracán: 5,2 V10 – 610 hk – 560 Nm – 3,2 sek. - 325 km/t. – 290 g/km – 8,0 km/l

675 LT: 3,8 V8 – 675 hk – 700 Nm – 2,9 sek. – 330 km/t. – 275 g/km – i.o.

Priser

488: 4.515.000 kr.

R8 Plus: 3.750.000 kr.*

Huracan: 4.375.000 kr.

675 LT: 4.750.000 kr.*

*) Prisgæt.

Nyhed: Super-Ferrari bliver topløs

17-07-2016: La Ferrari smider toppen og er klar som åndeløst smuk spider med stof- eller fast tag. Læs artikel

Test af Ferrari California T

13-09-2014: Første Ferrari med turbo siden legenden F40. Går det godt? Lyder den ordentligt? Vi lader de første kilometer løbe ind under fronten på vejene nær Ferrari-byen Maranello i Norditalien. Det blev overraskelsernes dag. Læs artikel

Test af Ferrari F12berlinetta

16-09-2012: Den nyeste stejlende hingst er på alle måde de fantastiske tals bil. Især effekten er så høj, at man spørger sig selv, om det ikke er for meget. Efter en dag på Italiens bedste bjergveje er konklusionen: På ingen måde. Selv om vi begyndte noget mere tvivlende. Læs artikel

Nyhed: Ferrari FF får flere kræfter og nyt navn

01-03-2016: Den store firepersoners Ferrari FF får et løft og skifter navn til GT4 Lusso. Læs artikel

Guide: Top 10 over verdens dyreste sportsvogne

04-06-2015: Hvor dyr kan en sportsvogn egentlig blive? To mio. kr.? Let. Fem da – måske 10 mio. kr.? Verdens dyreste sportsvogne passerer faktisk let det runde beløb og langt mere endnu. Her er top-10-listen med priser, vi næppe tror mulige. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...