Find mere om:
Nyhed: Stor interesse for ældre Porscher | bil.guide.dk

Nyhed: Stor interesse for ældre Porscher

Flere kører en ældre Porsche 911, mens nyklassikere som VW Golf GTI MKI eller Alfa Romeo GTV endnu ikke er slået igennem herhjemme.

Savler du stadig over drømmebilen fra 1970’erne eller 80’erne. Så er du ikke den eneste.

I udlandet er såkaldte ”Youngtimers” fra de sidste årtier nemlig blevet rigtigt populære. Herhjemme, hvor vi traditionelt er et skridt bagefter, lader efterspørgslen dog vente på sig.

Alligevel er der bevægelse. De sidste par år er den klassiske Porsche 911-model frem til 1973 blevet meget populær. Især S-modellen med den kraftigste motor.

”Den har noget autentisk over sig og er blevet mere eftertragtet, selv om de yngre modeller kører bedre. Og når S-modellen er populær, løfter det prisniveauet på de mindre motoriserede T- og E-modeller,” forklarer Danielle Dezzi, der er medejer af Automobili Stelvio, som sælger klassiske biler.

Han pointerer, at prisen selvfølgelig også afhænger af udbud og efterspørgsel.

Helst originale

Peter Clausen, der redaktør på Motor Classic, forklarer trenden med den fornyede interesse for 911’erne.B97316370Z.1_20130904113116_000+GU56D2B5.2-0.jpg

»Det er biler, som mange har drømt om, da de var unge, og nu vil de have dem. Men der kan være stor forskel. Mens en årgang 1973 måske koster 500.000 kr., er en tre år yngre model til at købe til det halve,« siger Peter Clausen. De yngre årgange fik nemlig flere spoilere, og nogle mener, de mistede noget af charmen.

I udlandet er biler som Golf GTI Mk1 fra 1970’erne og selv Alfa Romeo 75 fra 1980’er blevet nyklassikere. Det er også en interesse, vi vil se i Danmark, mener Peter Clausen.

»Det kommer, men lidt forsinket. Vi er lidt bagefter herhjemme. Det kunne typisk være GTI’ere fra 1980’erne som Peugeot 205 GTi, der er steget meget i Tyskland. Interessen kommer typisk hos de plus 40-årige, når børnene er vokset lidt op, der er god friværdi i huset, og man kigger efter de GTI-biler, der var spændende i ens ungdom,« siger Peter Clausen, der suppleres af Danielle Dezzi.

»Det er helt klart en udvikling, som kommer herhjemme i takt med, at folk kommer hjem fra ferie i udlandet, hvor de måske har set en flot Scirocco GTi eller Alfa Romeo GTV,« siger Danielle Dezzi.

Han vurderer også, at Peugeot 205 GTI eller måske prinsebilen Volvo 480 er modeller med potentiale som fremtidige klassikere.

»Det er jo biler, som blev masseproduceret, men så forsvandt fra vejene. I Holland er Volvo 480 ved at opnå klassikerstatus, mens den herhjemme bliver skrottet,« siger Danielle Dezzi.

»Det er typisk de mere specielle biler, som sportsvogne og cabrioleter, der har potentialet til at blive youngtimer.. En VW boble vil have svært ved det, med mindre, det er en cabriolet,« siger Danielle Dezzi.

Gå efter standen

Rådet er klart, hvis du går i tanker om en vintagebil.

»Køb en lidt bedre bil end du havde sat penge af til, frem for at finde den bil, du lige kan få for de måske 60.000 kr. der er sat af. Der kan hurtigt komme ekstraudgifter, hvis den for billig,« siger Danielle Dezzi, der har en anden pointe.

»Når du køber klassiker, er det bilen, du betaler for, fordi der er så lav afgift. I modsætning til en ny bil, hvor to-tredje dele jo er afgift,« siger han.

Prisfald på klassiske sportmodeller

Klassikere

Gode råd

  • Porsche 911 fra starten af 1970erne er populære, men også Golf GTI og Alfa 75 har potentiale til at blive eftertragtede.
  • Gå især efter et eksemplar, som enten er ekstremt vedligeholdt, eller renoveret.
  • Klassiske biler som Ford Mustang, Jaguar E-type og MGB er der faldende interesse for.

Test: Fire frække biler til en halv mio.

02-09-2011: Den hårdkogte GTI, den klassiske baghjulstrækker, designerbilen og den nyeste med kaleche. Læs artikel

Nyhed: Stigende priser på GTI-klassikere

25-05-2011: GTI-biler fra 1980’erne er ved at etablere sig på klassiker-markedet og stiger hurtigt i værdi. Læs artikel

Nyhed: Porsche-aura for VW-indkomster

09-12-2009: Så kom den endelig, den ventede, skrappe version, VW Scirocco R med 265 heste. Læs artikel

Nyhed: Det grå guld blander sig

10-07-2009: Fire af de ældre rallybiler nåede op i Top 10 sammen med moderne biler i Schackenborg Grusrally. Læs artikel

Guide: Nazi-stolthed blev til sportsvognseventyr

19-07-2016: Ikonisk bil: Historien om Porsche 911, som er en af verdens mest ikoniske sportsvogne, begynder ved et motorløb i Det Tredje Rige. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...