Find mere om:
Test: Porsche klar med nye udgaver af Panamera | bil.guide.dk

Test: Porsche klar med nye udgaver af Panamera

Modellerne leveres med en ny V6 motor med 300 hk. Prisen begynder ved næsten 1,6 mio. kr.

Den tyske sportsvogns-producent Porsche er klar med nye udgaver af den fire personers Panamera-model. Panamera og Panamera 4 vises frem på biludstillingen i Beijing i april.

Modellen med tilføjelsen 4 har firehjulstræk, mens Panamera trækker på baghjulene. Til at levere fremdriften har begge biler en 3,6 liters V6-motor med direkte benzindsprøjtningen. Effekten er 300 hk, og momentet er på 400 newtonmeter.

Start/stop-funktion

Begge modeller er udstyret med Porsches dobbeltkoblingsgearkasse samt et start/stop-system, der hjælper med til at forbedre brændstoføkonomien. Uden firehjulstræk skulle Panamera kunne køre 10,8 km per liter, mens udgaven med firehjulstræk må nøjes med 10,4 km per liter.

Som ekstraudstyr kan bilerne leveres med 19 tommers aluminiumsfælge monteret med dæk med lavere rullemodstand. Det skulle forbedre brændstoføkonomien med 0,2 liter per 100 km, så modellerne kan opfylde den såkaldte EU5-norm for CO2-udledning.

For at holde vægten nede er aksler, døre, motorhjelm, skærme og bagklap fremstillet i aluminium eller en blanding af aluminium og magnesium. Samtidig er V6-motoren 30 kg lettere end V8-motoren i Panamera S og 4S-modellerne. Panamera vejer 1.730 kg.

Mulighed for luftaffjedring

Blandt ekstraudstyret kan vælges forskellige opsætninger af undervognen med enten variable støddæmpere eller luftaffjedring.

Med standardudstyret begynder priserne for Panamera og Panamere 4 ved henholdsvis 1.592.000 og 1.750.884 kr. Bilerne kan leveres fra maj.

Læs også: Verdens hurtigste Porsche

Test: Hurtigste Porsche til dato

12-05-2010: 0-100 km/t sker på blot 3,5 sek. 0-200 km/t tager 9,8 sek. Premiere til august. Læs artikel

Nyhed: Verdens hurtigste Porsche

12-02-2010: Når en ny Porsche lanceres som ”verdens hurtigste”, er der vitterlig power bag ordene. På den kommende biludstilling i Genève viser tyskerne for første gang den ny 911 Turbo S. En bil, der sætter både ikonerne 959 fra 1986 og Carrera GT med V10 til vægs. Læs artikel

Guide: Nazi-stolthed blev til sportsvognseventyr

19-07-2016: Ikonisk bil: Historien om Porsche 911, som er en af verdens mest ikoniske sportsvogne, begynder ved et motorløb i Det Tredje Rige. Læs artikel

Test af Porsche 718 Boxster

04-06-2016: Der er langt mellem biler, der scorer alle seks stjerner. Her er en af de sjældne: Den nye Porsche 718 Boxster. Læs artikel

Nyhed: Boxster og Cayman bliver til 718

04-01-2016: Porsche Boxster og Cayman får tilhæftet 718-betegnelsen samt nye firecylindrede motorer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...