Find mere om:
Nyhed: Let japaner skyder ryg | bil.guide.dk

Nyhed: Let japaner skyder ryg

Toyota er klar med et bud på en mere praktisk version af sportsvognen GT86.

Den er født som en letbenet sportsvogn, hvor to personer lige kan knibe sig ind på bagsædet. Og nu knopskyder den med en shooting brake-version, som er en mellemting mellem en stationcar og en coupé.

Vi taler om Toyota GT86, som det japanske mærke har udviklet sammen med Subaru til at bringe lidt rustik klassisk køreglæde ind i modelrækkerne.

Den nye GT86 shooting brake er dog kreeret af Toyotas australske importør, og den er foreløbig tænkt som en konceptbil.

Skal kunne flere ting

Modellen er udviklet som et bud på en bil, som både er sportslig og praktisk.

»Det er en bil, som vil kunne gøre sig både på weekendudflugt og på racerbanen til trackday, den taler både til hjerte og forstand,« lyder det fra Brad Cramb, der er marketingchef for Toyota Australia til dpp.de.

B972290305Z.1_20160517092233_000+GJBT57EO.2-0.jpg

En række andre bilfabrikker er på vej med shooting brake-modeller, som gør ellers smalle modelserier mere anvendelige. Det gælder bl.a. Porsche, som planlægger en Panamera shooting brake, mens Audi angiveligt overvejer en TT shooting brake som et led i tankerne om at gøre TT-modellerne til en helt selvstændig familie.

Det er uklart, hvor seriøse Toyota er med GT86 shooting brake. Ifølge internationale medier kommer der nemlig modstridende meldinger fra Tetsuya Tada, der er chefingeniør for GT86-modellerne, og som kalder bilen for et internationalt design-studie uden planer for produktion, men samtidig tilføjer:

»Vi siger aldrig aldrig. Og jeg ville elske at se denne bil komme i produktion.«

Faceliftet i år

GT86-modellen fra 2012 får for øvrigt et mindre facelift i år, som betyder ændret trim. Motoriseringen er fortsat en 2,0 liter boxermotor med 200 hk.

Fræk Toyota bliver endnu frækkere

GT86, som herhjemme koster fra 490.000 kr. plus levering og med baghjulstræk kører som en mere gammeldags sportsvogn, har dog kun solgt i et forholdsvis lille antal på vore breddegrader.

Nyhed: Fræk Toyota bliver endnu frækkere

31-03-2016: GT86 er navnet på Toyotas lille sportsvogn med frontmotor og baghjulstræk. Nu er den på vej i opdateret udgave med nye spoilere, nye lygter og ny kabine. Men det virkeligt spændende – det finder vi inde bagved. Læs artikel

Guide: Sjælden ”japansk Mustang” giver unik køreoplevelse

19-10-2015: Begejstring: Bilentusiasten Bjørn Grann er vild med japanske youngtimers fra Toyota. Hans Celica RA28 2000ST fra 1978 er en blandt flere sjældne af slagsen. Læs artikel

Test: Endelig en fed Toyota

30-09-2012: Toyota har skåret ind til stålet for at spare vægt og skabe den ultimative køremaskine i den nye GT86. Læs artikel

Nyhed: Toyotas flabede coupé på vej med turbo

07-07-2012: Den hurtigere version af Toyotas lækre coupé skulle få hele 320 hk. Læs artikel

Test af Toyota GT86

03-06-2012: Det er længe siden, bilverdenen har ventet så spændt på en nyhed som Toyotas nye coupé. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...