Find mere om:
Nyhed: Toyotas svar på Nissan Juke går efter.. | bil.guide.dk

Nyhed: Toyotas svar på Nissan Juke går efter de unge bilkøbere

Den høje C-HR skal give Toyota kant i en helt ny bilklasse.

Modellen er ikonisk ligesom Aygo og IQ. Den skal være et statement fra Toyota.

Ordene var klare og uden tøven, da den danske bildesigner Stephan Rasmussen for nogle måneder siden skulle beskrive den nye Toyota C-HR, som han har været med til at designe.

Dengang kunne vi se en koncept-version. Men nu står den her i spotlyset på motorshowet i Geneve, den endelige model, der snart kommer i produktion.

Stephans drøm om bildesign er gået i opfyldelse

Det er en bil, som markerer, at Toyota rykker ind i en ny bilklasse af mellemstore crossovere, hvor Nissan Juke ind til nu har regeret sammen med Mazda CX-3 og Honda HR-V.

Helt sin egen

Designet har klare tråde til de hightech-inspirerede Mirai og Prius, men langt flere linjer og flader, som møder hinanden. Ifølge Toyota er bilen skabt med en køredynamik, som gør, at den let kan sno sig agilt gennem sving og i tæt bytrafik.

Bilens coupé-lignende linjer er designernes svar på udfordringen med at kreere en bilmodel, der skiller sig positivt ud blandt de eksisterende Toyota-modeller og samtidig viser en ny vej i crossover-bilklassen.

Det signalerer da også, at det er storbyfolk, som går mere efter en bestemt stil frem for pikpak-praktikalitet, man sigter mod. C-HR’eren er da også skabt med en coupé som forbillede.

Instrumenteringen byder på et touch af japansk elegance og gadget-layout.

Toyota introducerer C-HR i Danmark i starten af 2017. Kia vil vippe Toyota Prius af pinden med denne nye hybridbil

De almindelige Toyota-modeller har et forholdsvis underspillet design, mens nye hightech-biler som Prius og brintbilen Mirai går den anden vej med markante former.

Prius og Mirai er biler, som er hævet over de andre. De skal kommunikere innovation. Du kan ikke sammenligne dem med andre biler. Folk køber dem ikke på grund af deres design. Men de er bevidste om, at de køber en anderledes bil. De fortæller deres helt egen historie, lyder det fra Stephan Rasmussen.

Og det er også meningen med C-HR.

Fås som hybrid

På motorfronten byder modellen ind med den nye 1,2-liters turbo benzinmotor på 115 hk eller en 1,8-liters hybridmodel på 122 hk, mens Toyotas store Safety Sense-sikkerhedspakke, der her omfatter automatisk nødbremse, som reagerer på fodgængere, er standard. Så ruller Toyotas fremtidsbil ud i Danmark

Produktionen går i gang senere på året i Tyrkiet, hvor det er fabrikken i Sakarya, som lægger rammer til. Danske priser eller udstyr er ikke meldt ud endnu.

Hybrid og turbo

Toyota C-HR

  • Motormæssigt kommer Toyota C-HR både som hybridbil og med ren benzinmotor.
  • Som hybridbil kan C-HR mønstre samme helt nye 1,8-liters benzinhybridmotor, som også netop er introduceret i fjerde generation Prius, og som byder på 122 hk.
  • Det bliver også muligt at vælge Toyotas nye 1,2-liters turbobenzinmotor til C-HR. Turbobenzinmotoren, der yder 116 hk, debuterede for et halvt år siden i Auris og vil til C-HR både kunne fås med manuelt gear og CVT-automatgear.

Test: Kassebilerne kommer

20-10-2009: En sværm af funky, farverige og firkantede biler er på vej. Læs artikel

Nyhed: Tysk baby-SUV med charme

07-07-2016: Audi har skruet en gedigen crossover sammen. Det er et stærkt design kombineret med den luksus, som vi kender fra de dyrere minier. Q2 er på vej til Danmark – her er de første indtryk. Læs artikel

Nyhed: Fræk Toyota bliver endnu frækkere

31-03-2016: GT86 er navnet på Toyotas lille sportsvogn med frontmotor og baghjulstræk. Nu er den på vej i opdateret udgave med nye spoilere, nye lygter og ny kabine. Men det virkeligt spændende – det finder vi inde bagved. Læs artikel

Nyhed: Mere bidsk attitude til fransk crossover

12-03-2016: Nyt udtryk til den høje og praktiske Peugeot 2008, der får et midtvejsfacelift. Læs artikel

Nyhed: Her er Cadillacs hypede storsatsning

24-11-2015: XT5 er den første af fire nye crossovers, som skal kapre nye markeder for Cadillac. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...