Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Laver BMW eller Volkswagen den bedste elbil? | bil.guide.dk

Test: Laver BMW eller Volkswagen den bedste elbil?

Testduel: BMW’s superavancerede elbil, i3, møder den helt nye og mere konservative e-Golf. Begge er fremragende elbiler, men rækkevidden imponerer stadig ikke i biltypen.

Elbil
VW e-Golf
VW

Elbil
BMW I3
BMW

Problemet med batteridrevne biler er så velkendt, at ethvert moderne legebarn kan tale med om emnet: Når der ikke er mere strøm på bilen, stopper legen øjeblikkeligt. Og det uanset hvor interessant bilen ellers måtte være.

Vi ved det, for vi har netop testet markedets to nyeste af slagsen, BMW i3 og Volkswagen e-Golf, og selvfølgelig skulle vi køre den obligatoriske tur med fuldt opladet batteri for lige at se, hvor langt de egentligt kan køre. Resultat: 103 km i BMW og 123 km i Golf, på trods af at producenterne lover op til 200 km.

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH64KE.2-0.jpg

Til gengæld er selve opladningen blevet lettere og mere effektiv. Det ser nemlig ud til, at det snart er slut med at vente et halvt døgn på at få ladet elbilen op. I takt med at flere operatører opsætter såkaldte superladere, som kan lade bilen op på en halv til halvanden time, bliver ejerglæden ved en elbil større og større, og man kan ikke undgå at blive imponeret, når den kraftigste ladestander på 50 kW lader batteriet op fra 6 pct. til 90 pct. på kun 25 min. Det gjorde vi flere gange under testen.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Samtidig er vores testbiler nogle af markedets mest gennemførte, der byder på masser af køreglæde, er lette at bruge og lavet i højeste kvalitet. Lad os gennemgå dem for at finde en vinder.

VW er bedste allroundbil

Volkswagen er den nyeste, den fungerer fremragende som elbil og kandiderer, sammen med BMW i3, til at være den bedste elbil lige nu i klassen omkring 300.000 kr. Helt præcist er Golf knap 4.000 kr. dyrere end BMW med sin pris på 285.900 kr., men så får man til gengæld integreret navigation med fra fabrikken.

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH64KF.2-0.jpg

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH64KG.2-0.jpg

Vi er også forskånede for alt for avancerede idéer, der ofte har det med at forplumre køreoplevelsen. I stedet får vi en Golf, der kører, som man forventer, og er så enkel at betjene, at man ofte slet ikke tænker over, at det er en elbil. VW har samtidig bevaret de dyder, der gør Golfen til noget særligt: karrosseriet, der er som skåret ud af ét stykke germansk panserstål. Fornemmelsen af kram, når der smækkes med døre, trykkes på knapper eller skiftes gear. Sæder, der støtter alle de rigtige steder – hvad enten man er et petit fruentimmer eller en bamsefar. Kort sagt: En helt almindelig bil, der bare er ”verdammt” godt skruet sammen. Kvik er den også og accelererer fra nul til 100 km/t. på lige godt 10 sekunder og fortsætter med at tage fart, til speedometernålen står på 140 km/t.

Bilbranchen: Danmark langt bagud med elbiler

Men lad os komme ud på motorvejen, hvor e-Golf hurtigt finder sig en niche i rækken af biler i ydersporet.

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH6500.2-0.jpg

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH6502.2-0.jpg

Når den får speederen i bund, kører den hurtigt op i fart, men heldigvis skulle vi ikke ret langt på motorvejen, for allerede på de første 15 kilometer faldt batteristanden så markant, at vi begyndte at tænke på, hvor langt vi turde fortsætte, før vi kunne bjærge os hjem. Derfor mod bymidten igen med masser af stop for røde lys. Hvordan skulle det ikke gå? Godt! Varieret bykørsel kræver ikke nær så meget strøm, som når pedalen er i bund på motorvejen.

Hybrid har overhalet elbilerne

Den automatgearlignende transmission kan sættes op i en lang række indstillinger, der både styrer ydelse og optimerer energiforbrug.

Her kan man i de tre indstillinger Normal, Eco og Eco+ vælge, hvor meget moment elmotoren skal sparke fra sig og dermed tære på batteriet, der ligger under bugen og i bagagerummet.

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH64KJ.2-0.jpg

Men vi stopper ikke her; Regeneringsfunktionen kan nemlig deles op i de fire trin D, D1, D2 og D3, hvor man selv bestemmer, hvor kraftigt motorbremsen skal tage ved.

Lyder det teknisk? Måske, men det virker faktisk overraskende nemt i praksis. Og sådan er e-Golfen: Den er superlet at køre, praktisk og gennemført. Vil man også have omverdenen til at opfange, at man har sadlet om til elbil, er BMW i3 dog et bedre svar.

Radikal BMW

I forhold til den konservative Golf, er BMW radikalt anderledes. Den er næsten en hel klasse mindre og er omtrent lang som en VW Polo. Til gengæld er den meget høj og bygget i kulfiberplast, så den er 300 kg lettere end VW e-Golf.

Langt flere eltankstationer på vej

I kabinen er der god plads, men kun sæder til fire personer, og bagagerummet på 260 liter er markant mindre end i Golf. BMW i3 har også en meget anderledes indretning. Bilen har plads til to i bagsædet – og nu kommer vi til den største anke ved bilen: Dørene er af den såkaldte selvmordstype – dvs. med bagdøre, som åbner bagud.

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH6501.2-0.jpg

B971791219Z.1_20141125114928_000+GQEH64KH.2-0.jpg

Det ser smart ud, men det gør adgangen til bagsædet besværlig. Man skal f.eks. åbne fordørene for at kunne åbne bagdørene. Når man er placeret deromme, sidder man til gengæld godt, højt og med fint udsyn.

Amerikansk muskelbil kører på strøm

Fra førerpladsen opleves i3 lys og meget rummelig. BMW har droppet den konventionelle midterkonsol, og det giver en ekstra oplevelse af plads.

Samtidig har du en konstant oplevelse af at sidde i noget særligt. Der er ingen almindelig plast på døre og instrumentbord, i stedet har BMW lavet en slags planteplast-komposit, som er billig at producere, men sjovt nok får det hele til at se meget eksklusivt ud.

Batteriet er placeret under gulvet, og ved baghjulene finder vi elmotoren – en konstruktion, som giver gode køreegenskaber. I3 er kort fortalt hurtig og underholdende at køre. Meget sjovere end Golf. BMW er lykkedes med at give bilen en god balance, meget lav vægt og en masse kraftoverskud. Med en 170 hk’s elmotor er den markant hurtigere end Golf. Der, hvor i3 kommer tættest på BMW-fornemmelsen, er i accelerationen, der virkelig imponerer og gang på gang overrasker andre bilister, der tror, at deres bil med forbrændingsmotor er hurtig.

Ny Audi kan blive elbilens gennembrud

Stort set intet følger da heller ikke med en i3, der kommer rullende mod det røde lys med 5-10 km/t. og så får pedalen lagt ned, det sekund lyset skifter til grønt. Efter nogle timer har man prøvet det nok og bliver træt af at se, hvor meget strøm det æder, og i stedet går vi i gang med det kørselsmønster, som bilen er designet til. Det vil først og fremmest sige bykørsel, men i3 er også helt i hopla på motorvejen, hvor den kan fortsætte til 150 km/t. Ved den fart er det dog om at få lokaliseret en kraftig ladestander, for rækkevidden daler hurtigt ved den slags hastigheder.

Konklusion

To meget fine elbiler af høj kvalitet. VW Golf vinder, fordi den er mere anvendelig, mens BMW er helt unik i sin opbygning.

VW E-GOLF

  • Pris: 285.900 kr. plus lev.
  • Rækkevidde: 190 km
  • Motorkraft:115 hk
  • 0-100 km/t.:10,4 sek.
  • Topfart:140 km/t.

BMW I3

  • Pris: 282.000 kr. plus lev.
  • Rækkevidde: 200 km
  • Motorkraft: 170 hk
  • 0-100 km/t.:7,2 sek.
  • Topfart: 150 km/t.

Guide: Seks elbiler i Danmark

26-04-2014: Lige nu er der seks oplagte elbiler at vælge imellem med priser fra knap 200.000 kr. helt op til 800.000 kr. Men nok så vigtigt; med rækkevidder mellem typisk cirka 150 km og op til tæt ved 500 km. Læs artikel

Test af BMW i3

30-03-2014: Test: Anderledes design, eksotisk kulfiber og imponerende acceleration er ikke helt nok. BMW’s elektriske i3 imponerer på mange områder, men har ikke BMW-feeling. Læs artikel

Test: Passat-topmodel udfordrer BMW

22-12-2014: Test: Ny Volkswagen Passat 2,0 TDI BMT 4-motion med kæmpekræfter og træk på alle fire til samme pris som en basisversion af BMW 520d. Hvilken skal man vælge? Læs artikel

Nyhed: VW Golf med fremtidens teknik

27-04-2014: Premiere: Første danske prøvetur i den nye Golf GTE, der kan oplades i stikkontakten og suppleres med en kraftig benzinmotor, så den er hverdagsanvendelig. Læs artikel

Nyhed: Folkevogns elbil kører med strømmen

07-04-2014: Premiere: I forbifarten er den anonym, men VW e-Golf er så kompetent, at den ligner øjeblikkets bedste elbil. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...