Find mere om:
Citroën: Leasing med reservebil | bil.guide.dk

Citroën: Leasing med reservebil

Kunder, der leaser elbilen C-Zero, kan via biludlejer få en benzinbil til længere ture.

Kostbare batterier og en rækkevidde på typisk 150 kilometer på en opladning har indtil nu være de væsentligste kritikpunkter for udbredelsen af elbiler. Men det sidste gør Citroën nu noget ved - i første omgang i de største franske byer.

Her vil Citroën i løbet af september tilbyde, at kunder, der leaser elbilen C-Zero, kan få stillet en benzin- eller dieselbil til rådighed på dage, da kørselsbehovet er større end bilens rækkevidde.

Tilbudet er i Frankrig en del af en servicepakke, som kaldes Citroën Facility. Andre tilbud er billeje i samarbejde med firmaet National/Citer, serviceaftaler, forsikring samt telefon- og gps-ordninger. Det er også National/Citer, der leverer en "erstatningsbil" til C-Zero-ejere, som får behov for at kunne køre en længere tur.

Fire byer i første omgang

"Tilbudet vil i løbet af september blive udbudt i Paris, Lyon, Marseilles og Bordeuax, og i november udvides ordningen til byerne Lille, Strasbourg, Nantes, Rennes, Toulouse og Grenoble," fortæller Ellen Nørregaard, der er informationschef hos Citroën Danmark.

"Ordningen træder først i kraft i Frankrig, men skal efterfølgende udvides til andre lande. Vi har dog endnu ikke fået besked på, om Danmark kommer med. Men ordningen er et forsøg på at sætte fart i salget af C-Zero-modellen," tilføjer Ellen Nørregaard.

Citroën har endnu ikke oplyst noget om leasingpriser og betingelser.

En elbil til byen

Citroën C-Zero er en 100 pct. elbil med plads til fire personer. Elmotoren yder 47 kW - eller 64 hk, og den har et drejningsmoment på 180 Nm. Bilen har en topfart på 130 km/t. Batteriet af typen lithium-ion består af 88 celler, der er placeret midt under bilen. Bilen kan lades op fra en stikontakt, og en fuld opladning tager 6-7 timer.

C-Zero er med en længde på 3,48 meter tiltænkt et liv i og tæt på byen. Rækkevidden på en opladning er cirka 130 kilometer.

Standard i det danske modelprogram vil bl.a. være ESP, seks airbags, eldrevne ruder for og bag, aircondition samt radio med CD-afspiller og fire højttalere.

Dansk pris er klar

C-Zero vil blive leveret med 2 års garanti på bilen og 5 år/50.000 km på batterierne.

"Bilen vil være i Danmark i begyndelsen af 2011, og prisen med moms bliver 274.988 kr." fortæller Ellen Nørregaard.

I Frankrig vil Peugeot, der også hører under PSA-koncernen, tilbyde tilsvarende ordninger for iOn-modellen.

Læs også: Elbilers rækkevidde bekymrer

Nyhed: Bilsalg: El-biler med i statistikken

17-11-2009: Salget af elbiler er langsomt og med prøvende skridt ved at vise sig i de månedlige salgsopgørelser fra De Danske Bilimportører. Af den seneste tælling fra oktober viser det sig, at elbilerne sidder på 0,1 pct. af markedet. Læs artikel

Nyhed: Elektrisk Mehari fra Citroën

07-07-2015: PSA og Bolloré i samarbejde, så den franske bilfabrik nu skal bygge den elektriske cabriolet Bluesummer. Læs artikel

Test af Citroën C-Zero, Mitsubishi Imiev

06-05-2011: Vi har prøvet elbilerne Citroën C-Zero og Mitsubishi Imiev. De passer bedst til bykørsel. Læs artikel

Nyhed: Citroën sætter pris på elbil

11-08-2010: Citroën C-Zero er en 100 pct. elbil, baghjulstrukket og med plads til fire personer. Læs artikel

Test: Citroën følger med strømmen

14-11-2009: I det japansk-franske samarbejde om en lille elbil er det nu Citroëns tur til at vise nyheden frem: C-Zero. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...