Find mere om:
Nyhed: Citroën Mehari genfødes som elbil | bil.guide.dk

Nyhed: Citroën Mehari genfødes som elbil

E-Mehari med en elmotor på 68 hk er den første model i Citroëns nye modelserie med det åbne retro-karrosseri.

Stilen var slået an, da Citroën tidligere på året viste konceptbilen for den genfødte åbne Mehari byjeep. Og det endelige resultat er med de let buttede og afvæbnede former bestemt ikke uden charme. Det er overraskende nok en elektrisk version, som åbner ballet.

Bilen, som kaldes E-Mehari, er udviklet sammen med franske Bolore, der også er med i produktionen af den elektriske Blue Summer fra Citroën, og netop den satsning viser, at elbiler nu får mere opmærksomhed.

Rækkevidden er med sine teoretiske 200 km dog stadig ikke noget at råbe hurra for. Konstruktionen med en enkel kaleche og et karrosseri i et termoplastmateriale, der kan tåle skrammer og endda spules af med en vandslange indvending har klare tråde til den oprindelige Mehari med glasfiberkarosseri, der blev bygget fra 1968-1987.

Med en længde på 3,78 meter er den elektriske E-Mehari kortere end de 4,16 meter, som den benzindrevne konceptbil Cactus M, der matcher den nuværende Cactus, og som blev vist på Frankfurt motorshow, er.

Her er den genfødte Citroën Mehari

Det tyder på, at Citroën også knopskyder Mehari-familien med flere varianter. Produktionen af elektriske Mehari, der er udstyret med en elmotor, der har en maksimal ydelse på 68 hk og en topfart på 110 km/t., går i gang i franske Rennes til næste år.

Test af Citroën C-Zero, Mitsubishi Imiev

06-05-2011: Vi har prøvet elbilerne Citroën C-Zero og Mitsubishi Imiev. De passer bedst til bykørsel. Læs artikel

Nyhed: Ny C3 går Cactus i bedene

12-07-2016: Den nye Citroën C3, der kommer til Danmark i 2017, får crossover-look. Læs artikel

Nyhed: Teslaen med de mærkelige døre

17-06-2016: Premiere: Rapport fra et bizart pressemøde hos Tesla, som til gengæld bød på en fin oplevelse af selve bilen. Læs artikel

Nyhed: Aston Martin er på vej med Tesla-killer

06-11-2015: Inden for få år er Aston Martin klar med en elektrisk limousine på 1000 hk. Læs artikel

Nyhed: VW-koncernen går hårdt efter Tesla

15-09-2015: Elektrisk Porsche Mission E skal sammen med Audi e-tron quattro concept crossover give Tesla modstand. VW-koncernen lover sofistikeret teknologi, som sætter nye standarder, men modellerne vil først begge være på banen inden for tre-fire år. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...