Find mere om:
Nyhed: Hyundai satser stort på brintbiler | bil.guide.dk

Nyhed: Hyundai satser stort på brintbiler

Hyundai vil masseproducere brintbiler fra 2015 og ser Danmark som et muligt foregangsland.

El, hybrid eller brint.

Det bliver teknologier, vi kommer til at se side om side i de kommende år.

Mens de første elbiler triller på vejene, og en hybridbil som Opel Ampera netop er blevet valgt til Årets Bil i Danmark 2012, er det stadig forholdsvis dyre køretøjer. Det er dog intet mod biler drevet af brint, hvor en brændselscelle producerer elektricitet til en elmotor.

De har indtil nu kostet spidsen af en jetjager. Men nu er tiden kommet til at sætte brintbilen i masseproduktion, mener Hyundai, der har forsket i brintbiler gennem mange år, og fra 2015 sigter mod at producere 10.000 brintbiler om året. Et ambitiøst antal, som i 2020 skal være på hele 100.000 biler årligt.

Ambitionen er, at de totale omkostninger ved at eje en brintbil i 2020 skal være på niveau med at eje en bil, drevet af benzin eller diesel.

Før vi kommer så vidt, skal en testflåde på 1.000 biler dog ud og rulle på vejene i de kommende år. Her af tre på danske nummerplader, som allerede er indregistreret.

Det bliver med teknologien bygget ind i SUV’en, iX35 FCEV. Den har netop været præsenteret ved et internationalt arrangement i København, hvor vi fik en forsmag på fremtiden ad lokale veje.

Flere parter

Umiddelbart virker den store iX35’er ganske letkørt og kun med en svag summen fra brændselscellen under motorhjelmen. Vi har tidligere kørt Hondas futuristiske brintbil, Clarity, og en SUV-bygget koncept brintbil fra GM.

Hyundais bud er med enkle instrumenter, som viser ladeniveau, og batteristand og er meget let at overskue. Den tunge batteripakke i bugen og en samlet vægt på 1.600 kilo gør dog kørslen - sammen med en amerikanerblød affjedring - noget gyngende.

Det vil dog blive ændret i mere europæiske versioner. Rent praktisk kan iX35’eren køre 525 km på en tankfuld brint, mens topfarten er 160 km/t.

Et stort uafklaret spørgsmål er dog brinttankstationer. Her er foreløbig kun to herhjemme, en i København og en i Herning. Og billedet med få stationer er det samme i andre lande.

Fra Hyundais talsmænd lyder det dog, at det i alle tilfælde kræver et tæt samarbejde mellem private firmaer, kunderne og det offentlige/ politiske system for at få flere brintbiler på vejene.

Det er nemlig op til politikerne, hvordan bilerne og brinten skal beskattes. Og hvordan en infrastruktur med tankstationer skal bygges op. Ligesom der skal findes standarder. En række andre bilkoncerner som Mercedes arbejder nemlig også med teknologien.

»Nu har vi udfyldt vores del. Hvis der for eksempel i Tyskland er 1.200 tankstationer, ville man jo være dækket godt ind, hvis bare hver 10. fik en stander med brint,« lyder det fra en af fabrikkens talsmænd.

Det er ikke tilfældigt, at bilerne bliver præsenteret i København, der har et grønt image. For Danmark har potentialet til at blive foregangsland inden for brintbiler, mener fabrikken.

»Nogle steder er længere fremme end andre. Danmark kunne klart være et af disse lande. Det er et de lande, som er på forkant med ren teknologi.,« siger Stefen Ph. Heinrich, der er pressetalsmand for Hyundai.

Læs også: Mellemklassebil på businessclass

Hyunda i iX35 FCEV

  • Pris: Ukendt
  • Forbrug: 0,97 liter hydrogen per 100 km.
  • Gram Co2 per km: 0
  • Rækkevidde på en tank: 525 km
  • Motor: Brændselscelle på 100 kW med to hydrogentanke.
  • Yder: 136 hk med et moment på 270 Nm. Udstyret med seks trins automatgear.
  • Batteri: 21 kW litium-polymen
  • Moment: 260 Nm/1.900 – 2.750 omdr.
  • Topfart: 160 km/t
  • 0-100 km/t: 14,1 sekunder
  • Vægt: 1605 kilo

Nyhed: Brintbiler gør klar til Danmark

27-10-2012: Hyundai, Honda, Toyota og Nissan lader op til at rulle brintbiler ud over Kongeriget, mens 10-15 brintstationer er på vej. Læs artikel

Nyhed: Ekspert: Så hurtigt kan brint- og elbiler overtage markedet

22-10-2015: Vi står på kanten af en teknologisk revolution, mener ekspert, som forudser, at alle kører i en el- eller brintbil i år 2050. Læs artikel

Nyhed: Brændselsceller deler vandene

28-12-2009: Skal fremtidens elbiler drives af batterier eller strøm fra brændselsceller, som kører på brint? Mulighederne er til skue ved klimatopmødet i København. Læs artikel

Nyhed: Hyundais 3-i-1’er ligner en rigtig bil

18-01-2016: Ioniq, der er Hyundais svar på Toyota Prius, men både kommer som el-, hybrid- og plug-in hybridbil, byder på velfriseret design. Læs artikel

Test af Toyota Mirai

27-10-2015: Egentlig en elbil, men en elbil på en helt ny måde. Den nye Toyota Mirai har nemlig sit eget kraftværk med om bord, og derfor er rækkevidden overraskende lang. Dernæst ingen, altså virkelig ingen CO2-udledning. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...