Artiklens emner:
Find mere om:

Verdensrekord i tæt parkering

Parallelparkeringer kan give mange bilister sved på panden, for andre er det en leg, der kan udføres med akkuratesse og et ryk i håndbremsen.

Måske kender du selv situationen: Du er på jagt efter en parkeringsplads midt i myldretiden. Trængsel over alt. Ingen ledige pladser. Du kører rundt, og jo endelig... Der er én. Men er der plads nok? Du kører op på siden af den foranholdende bil. Kigger ud ad bagruden, bakker og drejer ind mod fortorvet. Men nej. Du holder nu helt skævt, og bagved begynder bilerne at holde i kø. Dyt. Dyt. Du prøver igen. Kører fremad. Tilbage. Drejer. Men nej. Igen går det galt. Dyt. Dyt.

Parallelparkeringer kan give mange bilister svedige håndflader, og de fleste af os kan indimellem have svært ved at vurdere afstanden til bilen foran og bilen bagved, når vi bakker ind på parkeringsplads. Men det er med garanti ikke en følelse, som new zealænderen Peter Bell kender til.

I hvert fald ser det ikke sådan ud, når man kigger på det YouTube-klip, hvor Peter Bell elegant kaster sin bil ind på en ekstremt lille parkeringsplads med et ryk i håndbremsen og en ufattelig præcision. Faktisk gør han det så godt, at han netop har slået verdensrekorden, som hidtil har tilhørt en kineser.

Forbedrede sin egen rekord

Den hidtidige rekord lød på 32 centimeter - hvilket betyder, at parkeringspladsen er 32 centimeter længere end den bil, der skal parkeres, men rekorden tilhører nu Peter Bell, som i sit første forsøg kastede sin Toyota Corolla ind i en bås med 31 centimeters overskydende plads.

Men han sluttede ikke der. I andet forsøg lykkedes det ham at forbedre sin egen rekord til 27 centimeter.

En repræsentant fra Guinness Rekordbog overværede den sublime parallelparkering og godkendte den derefter som ny verdensrekord.

TV: Se parkeringen her

SE OGSÅ: Årtiets værste parkering?

SE OGSÅ: Sådan afliver man en campingvogn

Nyhed: Ny stil fra Toyota

18-05-2012: Ved biludstillingen i Beijing viste Toyota en fræk grøn bil, der kunne være en ny Auris. Læs artikel

Nyhed: Tysk bilgigant bag "årets bil"

05-03-2012: Det var igen i år miljøet, der blev afgørende, da årets bil skulle kåres. Læs artikel

Nyhed: Disse biler kan vi vente i 2012

27-12-2011: En pickup til bybrug, masser af åbne biler og miljøvenlige hybrider vises frem i Detroit. Læs artikel

Nyhed: Årets Bil: Sejr til bil med to motorer

12-10-2011: Opel Ampera er kåret til Årets Bil 2012 efter tre testdage på og ved FDM Jyllandsringen. Læs artikel

Nyhed: Elbil blev Årets Bil i Danmark

12-10-2011: Opel Ampera løb med titlen foran konkurrenterne BMW 1 og Ford Focus. Læs artikel
Læs også
Loading...
Bilmarked

Søg flere biler på bilmarket

Mest læste på bil.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...