Find mere om:
Test af Hyundai i20 Active Cross | bil.guide.dk

Test af Hyundai i20 Active Cross

Hyundai i20 Active Cross byder på udstråling og stor frihøjde, men er mest for sjov.

Klæder skaber folk. Den gamle talemåde gælder endnu – og i høj grad i bilernes verden. Tag bare modeller som DS4 Crossback, Volvo V40 Cross Country og endda Dacia Sandero Stepway. Det er udstyrsvarianter, som med halvråt trim får et friluftsskjorte- og eventyrlook.

Nu vil Hyundai også være med på vognen med den nye i20 Active Cross. Den bygger på miniklassebilen i20, som kom i fjor, og har været en tur forbi koncernens europæiske stylingcenter med base i Frankfurt.

Kuren er en frihøjde, der er hævet seks centimeter, bredere sidebeskyttelseslister, tagræling og alupedaler. Du skal dog ikke prøve kræfter i terræn. Modellen trækker udelukkende på de forreste poter som en almindelige i20.

Forvandlingen har en vis effekt, som den står her ved siden af en almindelig i20, der pludselig ser mere flad og leverpostejsagtig ud.

Kører som en i20’er

Vi tester i20 Active Cross med den 90 hk dieselmotor og det pæne Trend-udstyr; pris 210.000 kr. plus levering. Det er 27.000 kr. mere end en tilsvarende femdørs i20.

På vejen opleves Active Cross-modellen som en almindelig i20’er. Den største fordel er de ekstra cm i frihøjde, som gør, at du sætter dig mere ubesværet ind i bilen og har et lidt bedre overblik i trafikken. Her har vi et stykke hen ad vejen en SUV-fornemmelse. På vejen kører udstyrsstykket som en almindelig i20. Det vil sige sikre køreegenskaber, der hverken begejstrer eller falder igennem. Der er dog lidt mere vindstøj end i den lavere og mere strømlinede donormodel. Men det er til leve med.

B972272361Z.1_20160425103514_000+G91SK1AU.2-0.png

B972272361Z.1_20160425103514_000+G91SK1AV.2-0.png

B972272361Z.1_20160425103514_000+G91SK1AT.2-0.png

Dieselmotoren med et moment på 240 Nm, som hentes ved 1.500-2.500 omdrejninger, flytter os komfortabelt og kraftfuldt. Du skal dog nøje overveje dine behov. Vi kommer direkte fra en i20’er med den nye og smidige trecylindrede 1,0 T-GDI benzinmotor med turbo. Den klarer i Active Cross-versionen på papiret 22,2 km/l mod dieselens 23,8 km/l. Til gengæld er benzinudgaven 20.000 kr. billigere. Det hele afhænger af, hvor meget motorvejskørsel, du kører. Her holder dieselen nemlig forbruget bedre på grund af sit større moment. Men ved by- og landevejskørsel er den nye benzinmotor blevet et mere realistisk alternativ i forhold til de gamle mere tunge og tørstige benzinmotorer.

Plusser og minusser

Betjeningen bag rattet spiller rimeligt. Men det noget ferske instrumentbord, der ikke har storskærm, medmindre du smider 14.000-16.000 kr, er ikke klassens mest indbydende. Til gengæld ser det ud til at kunne klare mosten og slitagen i årevis.

B972272361Z.1_20160425103514_000+G91SK1BR.2-0.jpg

Kabinen matcher også en almindelig i20. Og det er ikke så ringe endda. Det betyder, at du får en af de mest rummelige biler i klassen, hvor der er luft både foran og på bagsæderne samt plads til 326 liter bagage. Det betyder også, at der er sikkerhedsudstyr som vejbaneassistent fra Trend-udstyrsnivauet, men ikke mulighed for automatisk nødbremse. Til gengæld har du mærkets fem års garanti uden km- begrænsning.

Mange bud

Klassen af crossovere bugner på det europæiske marked. Spørgsmålet er så, i hvor stort omfang danskerne tager de nye modeller til sig? Men der er en udvikling i gang. En rendyrket crossover som Renault Captur og Peugeot 2008 har fået godt fat herhjemme, mens Opel Mokka, der snart kommer i en ny generation, ikke har slået an.

Hyundai i20 Active Cross giver på sin vis ikke mere bil end en almindelig Hyundai i20. Til gengæld er helhedsoplevelsen en tand bedre.

Så det er en bil, der skal købes med følelserne frem for fornuften. Betragt derfor først og fremmest modellen som en ekstra udstyrsvariant. Og det tæller i en tid, hvor vi i stadig større grad vil gøre bilerne mere personlige.

B972272361Z.1_20160425103514_000+G91SK1BQ.2-0.png

Test af Hyundai i30 1,4

01-06-2015: Hyundai i30 har fået et lille, vigtigt facelift - læs med og find ud af hvorfor. Læs artikel

Test af Hyundai i20

29-03-2015: God plads på bagsædet og i bagagerummet, en stærk pris og markedets bedste garantiordning. Hyundais nye bil i poloklassen, i20, kører sig i stilling med fornuftige dyder. Til gengæld aner den ikke, hvad køredynamik er. Læs artikel

Nyhed: Hyundai i20 har plads som trumfkort

10-03-2015: Den nye koreaner får premiere midt i marts til priser fra 120.000 til 200.000 kr. Læs artikel

Test af Hyundai i20

06-12-2014: Premiere: Med kækt design, klassens bedste benplads og fornuftige priser ligner Hyundais VW Polo-rival et seriøst bud på en bundsolid familiebil til masserne. Læs artikel

Nyhed: Koreansk bil må ikke skifte navn

03-10-2012: Hyundai Santa Fe er det tætteste, man kommer på en koreansk kult-bil. Bilen er så vigtig for Hyundais image, at koreanerne dropper deres nye navnepolitik og fortsætter med at kalde den helt nye bil for… Santa Fe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...