Find mere om:
Test: MiTo for pendlere | bil.guide.dk

Test: MiTo for pendlere

Alfas mini fås også med Fiatgruppens nye 1,6 dieselmaskine. Den går rigtig godt - hvis man ellers er til den slags ...

For Alfa-entusiaster, som dagligt har en lang transport fra Alfa til Omega, har MiTo-programmet en fornuftig mulighed med en diesel med 120 heste. Selv om det ikke lyder af alverden, får man alligevel en særlig alfistisk køreoplevelse, ligesom bevidstheden om at sidde i et stykke flot design også bidrager til den daglige glæde.

Også prisen for dieselversionen kan virke larmende al den stund, at bilen ikke er større end en Fiat Punto. Med Distinctive-udstyr koster bilen 288.040 kr.

Den nye 1,6 liters JTDM diesel-Alfa med 120 heste har, hvad man forventer af en moderne diesel. Under høje marchhastigheder er den stille som en benziner. Og selv når man står uden for bilen, der går i tomgang, skal man lytte godt efter for at høre, at det er en diesel.

Den er også til en vis grad omdrejningsvillig. Og alle de kvaliteter tilsammen gør JTDM til en bil, der også kan tiltale folk, der ellers kun tænker i benzin.

Motoren med partikelfilter kommer fra Fiats Powertrain division, og den har et enestående højt drejningsmoment på hele 320 Nm allerede fra 1.750 omdrejninger, noget som normalt kun matches af langt kraftigere biler.

Forvandlingsduelig
Men det sjove er, at også dieselen har DNA-knappen, der ændrer bilen i tre forskellige opsætninger - et princip, der kendes fra Ferraris ”Manettino”-knap. Her justeres på faktorer som servostyring, speederrespons, motorens drejningsmoment og ESP systemets funktion - altså akkurat som i benzinversionen. Det er den lille DNA-detalje, der gør, at en dieselbil med en trods alt beskeden effekt på 120 heste bliver spændende.

Men er man pendler, vil man vide at sætte pris på de øvrige kvaliteter med langtur som overskrift, nemlig gode stole, en fin retningsstabilitet og det lave lydniveau.

Og forbruget? Det officielle gennemsnit siger 20,8 km/l. I prøveperioden kørte MiTo JTDM'en 14,6 km/l, men bedre værdier kan sikkert opnås af dem, der vil.

Men alt i alt: Dieselen er for den økonomibevidste og kilometerkrævende pendler. Giv mig benzineren til hver en tid ?

Alfa MiTo JTDM

?Pris: 288.040 kr. excl. lev. Årlig ejerafgift: 2.600 kr.

?Opbygning: Egenvægt: 1.339 kg. Maks. trailervægt: 1.000 kg. Bagagerum 270 l. Tank: 45 l.

?Motor: Firecylindret 16-ventilet common rail turbodiesel på 1.598 ccm. 120 hk v/3.750 omdr. Maks. moment 320 Nm v/1.750 omdr.

?Præstationer og forbrug: Topfart: 198 km/t. (fabrikstal). Acceleration: 0-100 km/t.: 9,9 sek. 70-120 km/t. i 6. gear: 13,4 sek. 70-120 km/t. maks.: 8,5 sek. Forbrug EU-snit: 20,8 km/l Forbrug i prøven: 14,6 km/l

Nyhed: Verdens smukkeste bil

10-02-2009: En jury bestående af kendte bildesignere har lavet en hitliste over alle tiders dejligste biler, og mange vil nok mene, at resultatet er ganske overraskende. Læs artikel

Test af Fiat Punto Evo Sport

27-08-2010: Fiat Punto Evo Sport med 135 hestes turbomotor er den bedste Punto i mands minde. Desværre er den en kende for dyr. Læs artikel

Nyhed: Ferrari FF får flere kræfter og nyt navn

01-03-2016: Den store firepersoners Ferrari FF får et løft og skifter navn til GT4 Lusso. Læs artikel

Nyhed: Denne Fiat er som en samurai i Armani-habit

26-11-2015: Den genfødte åbne Fiat 124 Spider lander herhjemme til næste sommer med japansk hjerte og italienske klæder. Læs artikel

Nyhed: Ferrari på den store klinge

04-11-2015: Den avancerede Ferrari F12tdf med 780 hk, som klarer 0-200 km/t. på 7,9 sekunder, har teknik fra motorsportens verden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...