Find mere om:
Ford går amok | bil.guide.dk

Ford går amok

Så kan store dele af GTI-klassen godt gå hjem og lægge sig.

Ford er på vej med en sand overdrivelse til klassen, en Ford Focus RS med over 300 heste og præstationer, der nærmer sig superbil-niveau. Den bliver den hurtigste serieproducerede europæiske Ford nogensinde.

I forhold til alt, hvad Ford gennem tiderne har tilbudt af den slags gaderacere, lægger den nye RS afstand med flere længder. Den 2,5 liters turbomotor har 305 heste og et drabeligt drejningsmoment på 440 Nm. Det skulle give et afsæt fra 0-100 km/t på 5,9 sek. Tophastigheden er endnu ikke endelig verificeret, men ligger et sted på den anden side af 260 km/t.

Stort kraftoverskud

Fords ingeniører har givet den velkendte 2,5 T motor fra Focus ST en kraftig overhaling. Knastaksler, topstykke, pakninger, luftindtag, manifold og udstødning er alle nyudviklinger og en del af hemmeligheden bag det betragtelige kraftoverskud.

For at undgå momentstyring ved hård acceleration eller i sving, har Fords ingeniører udviklet et nyt forhjulsophæng og et nyt differentiale. ESP systemet er modificeret til RS, så det tillader en mere sporty kørestil, før det griber ind. ESP’en kan deaktiveres, hvis der skal køres på bane.

Ude og inde har den naturligvis fået hele raseri-kuren. Udvendigt med bl. a. lave-brede dæk, en mere dramatisk front med meget større luftindtag, bredere skærme og skørter. Og indvendigt med bl. a. sportssæder fra Recaro, carbon-look og RS-logo.

Ford Focus RS ventes til Danmark i april i farverne Ultimate Green, Performance Blue og Frozen White med matchende interiør. Prisen for en Ford Focus RS tredørs bliver 572.750 kr. plus leveringsomkostninger.

Læs også: Charme-Ford

Se alle de seneste artikler på Bilsektionen og føj evt. linket til dine foretrukne links

Test af Ford Mustang GT

15-06-2015: En ærkeamerikansk muskelbil tilsat en knivspids europæisk raffinement. Det er hovedessensen af den nye Ford Mustang, der i sjette generation lefler for de europæiske kunder med sit attraktive design, sin bedre kabinekvalitet og upolerede badass-attitude. Læs artikel

Test af Ford Mustang GT

12-06-2015: Premiere: Danskere med højoktan i blodet, turbo på nostalgien og 700.000 kr. på bankbogen bør kigge nærmere på den nye Ford Mustang, der for første gang er bygget til at køre andet end ligeud. Læs artikel

Nyhed: Muskelbiler vises frem i Detroit

30-12-2009: Cadillac præsenterer en ny konceptmodel, Ford en heftig Mustang, og BMW viser sin nyeste Z4-model på biludstillingen. Læs artikel

Nyhed: Porsche-aura for VW-indkomster

09-12-2009: Så kom den endelig, den ventede, skrappe version, VW Scirocco R med 265 heste. Læs artikel

Guide: Bagsiden af en billegende

14-07-2016: Ikonisk bil: Ford Mustang er en legende lavet af jern, men også historien om en bilboss, der for alt i verden ville være kendt som manden bag Mustangen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...