Find mere om:
Audi TT sætter nye standarder | bil.guide.dk

Audi TT sætter nye standarder

Premiere: En helt ny, lettere, hurtigere og lækrere Audi TT er præsenteret – kan du finde pengene, kan du godt glæde dig – her har du vores første indtryk.

MALAGA

Man skal ikke være et bilgeni for at kunne forudse, at en ny Audi TT nok er hurtigere, lækrere og bedre kørende end forgængeren. Det vigtige spørgsmål er altid, om den har sjælen i behold.

Audi TT har nemlig altid – lige siden den første, meget anderledes TT-model så lyset i 1998 – været en bil, som man ikke kunne være ligeglad med. Dels var der designet – især den første udgave var modig og særlig – ja, faktisk så anderledes, at den stadig i 2014 ser lidt sci-fi-agtig ud. At Audi havde problemer med at gøre bilen sikker nok og måtte eftermontere en hækspoiler for at gøre bilen mindre livsfarlig i en hurtig motorvejskurve, er en anden sag.

Andenudgaven blev tæmmet markant i designet – og tilbage stod en nydelig coupé, som hverken chokerede eller overraskede. Til gengæld var det den mest sportsligt kørende Audi til dato, hvis man altså lige ser bort fra den, for de fleste, uopnåelige R8-model.

Skarpere

Tredje skud på stammen ligner forgængeren så meget, at jeg i et kort øjeblik tænker, at den er et facelift af forgængeren. Men det er altså ikke tilfældet. Den har fået lidt mere kant og er strammet op de rette steder, og især forenden og interiøret ser funklende nyt og spændende ud. Stor Audi får nænsomt facelift

At den ligner sig selv så meget, skal nok ses som en konsekvens af, at Audi har udviklet på bilen i en tid, hvor alle bilfabrikker har måttet satse på de sikre løsninger.

B971476361Z.1_20140923113720_000+GM4FL162.2-0.jpg

Finanskrisen har ikke gjort bilerne mere forskellige at se på – og især Audi er repræsentant for det sikre design. Ser man bort fra det forudsigelige i det faktum, er TT en spændende og dejlig nyhed for os, der kan li’ biler og kan li’ at køre i dem.

De første km kører jeg i den foreløbige topudgave, der er udstyret med samme 2-liter-turbomotor, som ligger i Audi S3 og Golf R for den sags skyld. I den nye TT har den 310 i stedet for 300 hk – men ellers er der ikke ret meget forskel på teknikken her og i de to andre biler. Det lyder en smule kedeligt og kønsløst – men i realiteten er bilen rigtig velkørende og godt balanceret – og naturligvis utrolig hurtig med sit effektive firehjulstræk og S-tronic-gearkasse, som svarer til VW’s DSG-gearkasse.

Lettere

Audien er langt hen ad vejen bygget i aluminium. Alle udvendige paneler og de bærende dele i for- og bagende er bygget i alu – enten plader, støbte dele, ekstruderede paneler eller hydroformede dele. Kun bunden er lavet i stål. Alt i alt er Audi TT 50 kg lettere, stivere og har et tyngdepunkt, der er 9 mm lavere end hidtil.

B971476361Z.1_20140923113720_000+GQKFPAQ4.2-0.jpg

Audi TT kører temmelig forrygende – nøjagtigt så meget bedre end Golf R og Audi RS3, at det kan mærkes for alvor. Den ligger fladt på vejen og styrer skarpt ind i svingene og accelererer hårdt ud af dem igen, uden at dækkene giver ret mange piv fra sig. Interessant nok, og heldigvis for os danskere, er den mindste udgave, som har motoren fra Golf GTI Performance, der yder 230 hk, som den bruger forhjulene til at levere, lige så underholdende som storebror med 310 hk.

Smart tænkt

Uanset om du vælger stort eller småt i motorrummet, er kabinen i top. Det er længe siden, jeg har oplevet så lækkert et instrumentbord i en ny bil. LED-skærmen i instrumenthuset erstatter analoge instrumenter. Fordelen er naturligvis, at den kan vise nøjagtigt de instrumenter, du har brug for. Skal du finde vej, kan du ved et tryk på en knap på rattet få Google-navigationen til at fylde det meste og speedometer og omdrejningstæller til at fylde mindre. Det er også ret banebrydende, at man har valgt at indbygge alle knapper og displays til bilens klimaanlæg i luftdyserne. Det er virkelig godt tænkt – og helt sikkert noget, vi kommer til at se i eksempelvis den kommende Audi A4. Det eneste, der for alvor trækker ned er lyden fra motorerne, som dog heldigvis kan boostes, når du kører sportsligt. Først der får bilen den snerren, du forventer at høre i sportsvogne. Om der dukker en femcylindret motor op som i TT RS-udgaven af forgængeren, er dog tvivlsomt. Ny Audi kan blive elbilens gennembrud

Audi TT kører bedre og hurtigere, er flottere bygget og sjovere, end den nogensinde har været før. Så tilbage til det første spørgsmål: Er sjælen i behold? Det må man sige.

JP var inviteret til Malaga af Audi.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Teknikken

Audi TT

  • Audi TT er en helt ny konstruktion bygget i stål og aluminium.
  • Bilen vejer fra 1.230 kg med en 2,0’er på 230 hk og er 50 kg lettere end forgængeren.
  • En ny, digital instrumentering på en 12-tommer-skærm er standard fra billigste version.
  • Pris: ej prissat i DK, 35.000 euro i Tyskland

Test af Audi A1 Sportback

28-10-2012: På trods af to ekstra sidedøre mangler Audi A1 Sportback plads og anvendelighed. Men lækkert design, sporty køreegenskaber og økonomisk dieselmotor trækker op. Læs artikel

Nyhed: Denne Audi kan blive et hit i Danmark

08-03-2016: Audi er klar med den nye Q2, der bliver et eksklusivt bud i den mindre klasse for højbenede biler. Læs artikel

Test af Audi RS Q3 2,5

02-01-2015: Premiere: Audi er efter årsskiftet klar med ny version af Q3. Motorerne går længere på literen, men moderne autobrems er dog stadig ikke en mulighed i Audi Q3. Læs artikel

Nyhed: Ny kraftkarl fra Audi

30-12-2014: Audi RS3 Sportback sparker 367 hk fra sig og klarer 0-100 km/t. på 4,3 sekunder. Læs artikel

Test af Audi S1

26-04-2014: Premiere: Audi S1 er køreglæde i sin enkleste form. Hestekræfter, hurtig styring og kræfter nok. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...