Find mere om:
Test af Ford Focus 2015 1,0 ecoboost Trend | bil.guide.dk

Test af Ford Focus 2015 1,0 ecoboost Trend

Premiere: Ford Focus ser bedre ud, kører fantastisk og giver mere for pengene. Facelift har gjort den til en af klassens bedste biler.

MALAGA

Den lille mellemklasse får en ny og meget alvorlig udfordrer til klassens bedste biler i næste måned, når den faceliftede Ford Focus lander herhjemme.

Et gennemført effektivt facelift gør op med bilens ulemper og tilføjer øget styrke på de punkter, hvor bilen allerede er rigtig god. Det er konklusionen, efter at vi har kørt bilen under den internationale præsentation i Sydspanien. Dermed kan Peugeot 308, VW Golf og Skoda Octavia se frem til sværere tider.

B971598484Z.1_20141015101624_000+GEOG9REL.2-0.jpg

Da den seneste Ford Focus kom på markedet i 2011, var det Fords første verdensbil, altså en model, som bliver produceret og solgt stort set uændret i hele verden. I praksis så den dog lidt usammenhængende ud og kom hurtigt til at virke gammeldags i sit design.

Derfor har Focus fået samme omgang, som da Ford i 2012 lancerede Fiesta med et Aston Martin-agtigt gab, som man måske kunne trække lidt på smilebåndet af, men i realiteten fik den lille Polo-konkurrent til at se hamrede godt ud.

Nyt ansigt til Ford C-Max

Og nu er turen – heldigvis – kommet til storebror Focus, der med sit reviderede tandsæt og sin nye, glatte bagende igen ser ungdommelig ud.

Men det er langtfra den eneste nyhed på den nye Ford Focus – både motorerne og priserne er strammet op.

Bedre økonomi

Alle motorerne er optimeret, så de fremover kører lidt længere på literen – og for dig bliver ejerafgiften lavere.

B971598484Z.1_20141015101624_000+G3CG9SRT.2-0.jpg

Billigste version til 210.000 kr. er 1,0 med 100 hk, som kører 23,3 km på literen. Lige netop den model går dog først i produktion fra februar måned. Jeg har ikke prøvet den, men mine tidligere erfaringer fortæller, at du sagtens kan klare dig med den i hverdagen.

Den foreløbigt billigste udgave står til 222.000 kr. – så prisfaldet slår først helt igennem til februar.

B971598484Z.1_20141015101624_000+G3CG9SRH.2-0.jpg

Har du råd, kan det dog sagtens give mening at købe en helt ny og yderst vellykket 1,5’er med 182 hk, der erstatter den nuværende 1,6’er, som også har 182 hk.

Lav udledning

Der er også tre dieselmotorer på programmet med hhv. 90, 115 og 150 hk – alle motorer er i forureningsklasse 6, som først træder i kraft næste år. Euro 6-normen har ufattelig lav udledning af den giftige NOx på dieselsiden – og kræver en særlig NOx-fælde, som i Fords tilfælde foregår helt uden additiver til brændstoffet. Det er en flot bedrift.

B971598484Z.1_20141015101624_000+GEOG9RDH.2-0.jpg

Køreegenskaberne i Focus er strammet op med nye bøsninger i undervognen, som giver sig mindre i tværretningen og dermed giver en mere præcis hjulføring. Samtidig har Ford afstivet karrosseriet strategiske steder i forvognen. Lyddæmpningen har også fået et løft – f.eks. via tættere karrosserisamlinger, men også med ny isolering.

Her er den nye Ford S-Max

Konklusionen er, at Ford Focus lige nu er den mest helstøbte bil i klassen – på samme måde som Ford Fiesta blev det ved sit seneste facelift. Det, der især adskiller Focus fra de andre biler i klassen, er den gammeldags køreglæde.

B971598484Z.1_20141015101624_000+G19G9RL8.2-0.jpg

De, der vil mere, kan se frem til foråret, hvor nye ST-varianter er på markedet. Her er den store nyhed en ny dieseludgave med 185 hk.

Semi-GTI

En Focus styrer forbandet godt – og med en 182 hestes benzinmotor er bilen til 312.000 kr. med masser af udstyr i øvrigt – et regulært match til en Golf GTI målt på ren køreglæde.

Til sidst lidt om det danske marked. Herhjemme har Ford Focus klaret sig middelmådigt og kun solgt 1.150 biler til dato i år. Til sammenligning har Skoda Octavia solgt 3.600 biler og VW Golf 3.300 biler.

Ford har dog en plan om at komme til tops i Danmark med den foryngede Ford Focus, og det skulle der være en god chance for. En tilsvarende VW Golf Startline 1,2 TSI med 85 hk – og langt mindre udstyr – koster 225.000 kr. Skoda Octavia 1,2 TSI med 105 hk koster 216.000 kr. Her er Golf en smule bedre bygget, og Octavia større, ellers er Focus mindst på niveau med disse og kører langt mere underholdende.

Ford og VW i firmabilduel

Samtidig ser Focus så eksklusiv ud, at man sagtens kan forestille sig, at firmabilisterne vil være interesserede, for storebror Mondeo, der også har en Aston Martin-lignende front, stiger markant i pris, når det gælder beskatning. Her kan Focus være et billigt, men absolut meget spændende alternativ til dem, der elsker at køre bil.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Teknikken

Ford Focus 2015 1,0 ecoboost Trend

  • Pris: 210.000 kr.
  • Forbrug: 23,3 km/l EU-snit
  • Ejerafg.: 290 kr. halvårl.
  • Motor: 1,0 R3
  • Ydelse: 100 hk
  • Moment: 170 Nm
  • Topfart: 187 km/t.
  • 0-100 km/t.: 12,5 sekunder

Nyhed: Denne Ford Focus accelerer som en Porsche

30-09-2015: Verdens hurtigste Ford Focus med 350 hk, firehjulstræk og en afsindig acceleration. Læs artikel

Test af Ford Focus 1,5 Ecoboost Titanium

31-01-2015: Skarpt design, kvalitetsgefühl og køreevner gør Focus til en værdig Golf-konkurrent. Læs artikel

Nyhed: Focus med dunder-diesel

15-08-2014: ST-modellerne fås fremover med en kraftig dieselmotor. Læs artikel

Test af Hyundai i20

29-03-2015: God plads på bagsædet og i bagagerummet, en stærk pris og markedets bedste garantiordning. Hyundais nye bil i poloklassen, i20, kører sig i stilling med fornuftige dyder. Til gengæld aner den ikke, hvad køredynamik er. Læs artikel

Test af Ford Focus ST Ecoboost ST2

08-03-2015: Premiere: Den faceliftede Ford Focus ST er den måske sjoveste bil til under en halv million, og så fås den også som diesel. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...