Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Opel Astra 1,0 EcoTec | bil.guide.dk

Test af Opel Astra 1,0 EcoTec

Der er længe mellem topkarakteren seks stjerner ud af seks mulige. Ved den nye Astra sætter vi imidlertid flueben ud for alt, der skal til for at opnå topkarakter: lavt forbrug, god plads i kabinen, underholdende køreegenskaber og lav pris.

Hatchback
Opel Astra 1,0 EcoTec

Kommentar: Lavt forbrug, høj køreglæde, stærk pris. Den nye Opel Astra i versionen med 1,0-liters, 3-cylindret motor scorer den sjældne høje karakter seks ud af seks.

Plusser:
Motor
Forbrug
Plads
Dynamik
Pris

Minus:
Mangler et 6. gear


BRATISLAVA, SLOKAVIET - Onsdag over frokost. International præsentation af den nye Opel Astra. Teknikere har allerede været i gang med de store gulvvioliner – så fremragende er vores nye Astra. Så ikke nu, men nu skal jeg køre de første kilometer i Opel Astra 2016.

Onsdag aften. Klokken godt og vel 20. Det er buldermørkt her lidt ude på den lille ø, hvor det meget moderne kunstmuseum Danubiana Meulensteen Art Museum ligger. Det med mørket er en afgørende pointe. Ikke for kunsten her på museet. Men for min vurdering af bilen, Astraen. Kommer tilbage til hvorfor.

B972101367Z.1_20151007170005_000+G7KOBSI0.1-0.jpg

Fra onsdag over frokost til nu. Det er ikke engang otte timer. Men afgørende otte timer for min konklusion om Astra ’16. Midt på dagen vurderede jeg den nye bil som – ja, bare en ny bil. Men nu – otte timer senere – har jeg den som en af favoritterne til at vinde titlen Årets Bil i Danmark 2016.

For Astra ’16 ligner lige en bil, der er som skabt til netop vores billand. For det første har salget af mikrobiler tabt en del af pusten; nu kigger mange på lidt større biler. Dernæst er bilen jo en Opel – jojo, et af de hæderkronede bilmærker på vore breddegrader. Og nok så vigtigt: Opels teknikere har jo gjort alt det rigtige ved bilen: gjort den lettere, givet den en motor efter nyeste opskrift og i øvrigt antydet, at prisen bliver skarp. Skarp som man siger nu til dags – i virkeligheden betyder det lav.

Dét var det, jeg vidste på forhånd. Men det er ingen kunst at få tallene til at se rigtige ud. Men det er en kunst også at få bilen til at køre rigtigt.

Som jeg her otte timer senere står på museet og kigger på fire stykker vandmelon (der viser sig at være skåret ud af en underarm – jo, det er også kunst, om end en noget anden slags) ved jeg, at Opels nyeste i den grad kører rigtigt – rigtigt fremragende.

B972101367Z.1_20151007170005_000+G2POBAKH.1-0.jpg

B972101367Z.1_20151007170005_000+G16OBH05.1-0.jpg

Første bevis fik jeg på vej væk fra lufthavnen. Ad motorvejen, én motorvej flettede sig over i en anden i langt, åbent venstresving. Lige stedet til at sætte Astra 2016 på den første prøve. Forhjulene holder grundigt fast i asfalten. Og da jeg for forsøgets skyld slipper speederen brat, sætter bagenden sig lige en anelse mod højre og på den måde hjælper til med at dreje bilen. Dette her – det er godkendt vurderet både som sikkerhed og som køresjov.

Ford med tre cylindre er golfklassens nye sekser

Senere på eftermiddagen tester jeg svingegenskaberne yderligere. Nu på egentlige bjergveje. Både opad og nedad for at tjekke den store forskel, der kan være. Hver gang samme konklusion: Forenden bider hårdt. Bagenden flytter sig præcist, som den skal. For sikkerheden. Og for sjov.

Faktisk kører Opel Astra sig denne eftermiddag ind i den klub, hvor hidtil kun Ford Focus og Mazda3 har været medlemmer. Køredynamik. Køresjov.

Slagvolumen som en liter letmælk

Fra den åbne venstrekurve på motorvejen og herud i de bløde bjerge kørte vi mange motorvejskilometer. Det kan godt ligne en udfordring for en bil i segment C med en kun 1-liters, 3-cylindret turbomotor. For det er netop dén variant af Astra, jeg har valgt. Bilen med betegnelsen Astra 1,0 EcoTec.

For netop denne opskrift: 1-liters, 3-cylindret turbo er jo den ultimativt moderne motor. Den helt rigtige størrelse, det antal cylindre, som ingeniørerne peger på som det optimale i jagten på lavt CO2-udslip. Og med turbo – aber natürlich. Vi ved allerede fra især Ford Focus med netop dette motorkoncept, at ”en og tre og turbo” kan sikre den næsten overnaturlige balance mellem kræfter og forbrug. Kan også Opel gøre det?

B972101367Z.1_20151007170005_000+G2POBAM0.1-0.jpg

B972101367Z.1_20151007170005_000+G2POBAMH.1-0.jpg

Op og ned ad motorvejen viser, at den lille turbomotor arbejder uden vibrationer og uden støj. Nu og da kan motoren virke så stille, at beskrivelsen ”tyst” faktisk er den rigtige. 105 hk er jo ikke nok til at forskrække ret mange, men der er ingen problemer med at cruise med de tilladte 130 i timen. Og officiel topfart er da også 200 km/t. lige ud.

På bjergvejene sætter vi 1-liters EcoTec på en stresstest: Den får alt, den kan trække op ad de lange, seje bakker. Her – når speederen er helt parallel med gulvet, og omdrejningstælleren arbejder ikke langt fra det røde felt – er det ikke svært at høre, at motoren har tre og altså ikke fire cylindre. Men den 3-cylindrede lyd er ikke anstrengt som i en Toyota Yaris eller en Peugeot 107 fra nullerne. Her er det bare den moderne motorlyd; kan man sige ”blødt snerrende”?

Ny VW Golf i superspare-liga

Nå, nu er idéen med downsizing og en cylinder mindre jo ikke at køre hurtigt op ad bakker. Det er at strække benzindråberne så meget som muligt. Og det er lykkedes for Opel. Ifølge EU-normen rækker en liter til 23,3 km – det er præcist det samme som den mest sparsommelige af Fords EcoBoost-motorer og Volkswagens 1,0 TSI – men de to sidste biler koster markant mere. Denne pointe vender jeg tilbage til.

Og på bagsædet – riiigelig plads

Astra ’16 er mindre end Astra ’15. Det er sjældent, biludvikling går i den retning. Men ikke desto mindre. Opel har som mål at gøre den nye mindre tørstig – koste, hvad det koste vil. En effektiv vej er at gøre bilen lettere, og en mindre bil vejer alt andet lige mindre end en større. Derfor.

Men faktisk er det lykkedes Opels indretningsarkitekter at hule karrossen bedre ud. For man sidder glimrende bag rattet og på passagersædet. Og omme bagi kommer så oveni noget af en overraskelse. Her er nemlig virkelig masser af plads. Når jeg tager plads bag mig selv – jeg er 189 cm høj – er der stadig en tommes luft mellem knæ og forsædets ryglæn. Og der er rigelig plads opad og til skuldrene. Og det uden at lårstøtten er for ringe.

B972101367Z.1_20151007170005_000+G16OBH0G.1-0.jpg

Apropos at det er mørkt lige nu. Opel har omhyggeligt timet dagen i dag, så vi slutter af med at køre med lys. Som ekstraudstyr kan man nemlig få Astra med – nu kommer et meget langt navn – ItelliLux LED Matrix-lygter. Avancerede lygter med i alt otte lygter i hver, otte lygter, der automatisk slukker og tænder afhængig af, om de blænder en modkørende eller ikke. Det lyder vildt, ikke sandt. Men det virker overbevisende; det konstaterede vi på turen fra Bratislava herud til museet. Så nu behøver man altså ikke at købe en luksusbil til over en million kroner eller være Tom Kristensen og deltage i Le Mans om natten for at kunne køre med den nyeste lygteteknik.

B972101367Z.1_20151007170005_000+G2POBAMJ.1-0.jpg

Opel gør sig klar til matchen mod Volkswagen Golf, Ford Focus, Peugeot 308, de to koreanere Kia cee’d og Hyundai i30 og mange flere med en bil, der kører glimrende, går langt på literen og har masser af plads – især på bagsædet. Men hvad så med prisen? Måske er det her, Opel skærper sværdet allermest: Astra koster fra 200.000 kr. (minus en tier), vel at mærke for udgaven med den nye 1,0-liters, 3-cylindrede motor. En Ford Focus med tilsvarende motor og forbrug koster 53.000 kr. mere, en Golf med 3-cylindret, 1-liters koster tæt ved 90.000 kr. mere.

Holder myten om den tyske kvalitet?

Så derfor: Opel Astra 2016 med 1-liters motor får derfor den sjældne høje karakter seks stjerner ud af seks mulige.

Fem priseksempler

Benzin

  • Astra 1,0 EcoTec Essentia, 105 hk: 199.990 kr.
  • Astra 1,0 EcoTec Enjoy, 105 hk: 224.990 kr.
  • Astra 1,4 EcoTec Enjoy, 125 hk: 244.990 kr.

Diesel

  • Astra 1,6 CDTi Enjoy, 95 hk: 249.990 kr.
  • Astra 1,6 CDTi Dynamic, 136 hk: 314.990 kr.


Opel Astra 1,0 versus tre konkurrenter

Bil: Motor – effekt – moment – acc. - topfart – CO2 – forbrug – pris

  • Astra: 1,0 R3 – 105 hk – 170 Nm – 11,2 sek. – 200 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 199.990 kr.
  • Focus: 1,0 R3 – 100 hk – 170 Nm – 12,5 sek. – 185 km/t – 105 g/km – 21,7 km/l – 250.580 kr.
  • Focus 99g: 1,0 R3 – 100 hk – 170 Nm – 12,5 km/l – 185 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 253.180 kr.
  • Golf: 1,0 R3 – 115 hk – 200 Nm – 9,7 sek. – 204 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 288.995 kr.

*) Vi sammenligner Opel Astra 1,0 EcoTec med Ford Focus 1,0 EcoBoost, Ford Focus 1,0 EcoBoost 99 g og Volkswagen Golf 1,0 TSI BlueMotion

Jyllands-Posten var inviteret til testkørsel i og nær Bratislava af Opel-Danmark.

Opel Astra 2016 – helt kort

  • Ny udgave af Opels bil i segment C. Først som 5-dørs hatchback, fra foråret 2016 endvidere som 5-dørs stationcar. Frontmotor, forhjulstræk.
  • En række motorer, som Opel selv deler op i små benzinmotorer og mellemstor benzinmotor samt mellemstor diesel. Effekt fra 105 til 200 hk i benzinere, diesel fra 95 til 136 hk.
  • Prisstart: 199.990 kr. for benzin, 249.990 kr. for diesel.

Opel Astra 1,0 EcoTec – teknikken

  • Type: 4-5-personers hatchback, frontmotor, forhjulstræk.
  • Motor: 3-cyl. R-benzin, 1,0 liter, 105 hk ved 5.500 o/min., 170 Nm ved 1.800-4.250 o/min.
  • Forbrug i flg. EU-norm: 23,3 km/l.
  • CO2-udslip: 99 g/km.
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 11,2 sek.
  • Topfart: 200 km/t.
  • Pris: Fra 199.990 kr.

Fem priseksempler

Benzin

  • Astra 1,0 EcoTec Essentia, 105 hk: 199.990 kr.
  • Astra 1,0 EcoTec Enjoy, 105 hk: 224.990 kr.
  • Astra 1,4 EcoTec Enjoy, 125 hk: 244.990 kr.

Diesel

  • Astra 1,6 CDTi Enjoy, 95 hk: 249.990 kr.
  • Astra 1,6 CDTi Dynamic, 136 hk: 314.990 kr.

Opel Astra 1,0 versus tre konkurrenter

Bil: Motor – effekt – moment – acc. - topfart – CO2 – forbrug – pris

Astra: 1,0 R3 – 105 hk – 170 Nm – 11,2 sek. – 200 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 199.990 kr.

Focus: 1,0 R3 – 100 hk – 170 Nm – 12,5 sek. – 185 km/t – 105 g/km – 21,7 km/l – 250.580 kr.

Focus 99g: 1,0 R3 – 100 hk – 170 Nm – 12,5 km/l – 185 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 253.180 kr.

Golf: 1,0 R3 – 115 hk – 200 Nm – 9,7 sek. – 204 km/t – 99 g/km – 23,3 km/l – 288.995 kr.

*) Vi sammenligner Opel Astra 1,0 EcoTec med Ford Focus 1,0 EcoBoost, Ford Focus 1,0 EcoBoost 99 g og Volkswagen Golf 1,0 TSI BlueMotion

Nyhed: Ny stærkere brygget mokka

22-02-2016: Opels lille Mokka får et midtvejsfacelift og ny teknologi om bord. Læs artikel

Test af Opel Astra

06-10-2015: Opels vigtigste bil er klar som 11. generation. Massagesæder og avanceret matrixlys skal lokke kunderne til at købe den nye Astra, der har tabt op til 200 kg på vægten. Læs artikel

Nyhed: Opel Corsa på vej med ny mekanik

27-07-2014: Opel Corsa er nået til sin femte generation – og aldrig har den set bedre ud eller haft mere udstyr. Læs artikel

Nyhed: DS5 har fået slebet kanterne til

14-05-2016: Den største DS5 er stadig helt sin egen. Den er blevet mere komfortabel efter et facelift, men alderen trykker også. Læs artikel

Nyhed: Avanceret Opel Astra klar til "Golfkrig"

03-06-2015: Avancerede full LED-forlygter, nye multimedie- og sikkerhedssystemer og markant vægttab er nogle af midlerne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...