Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Opel Corsa OPC 1,6 Turbo | bil.guide.dk

Test af Opel Corsa OPC 1,6 Turbo

Opel Corsa OPC har med sine 207 hk fået flere muskler i seneste version, og så er den blevet til at holde ud at køre i det daglige.

Hatchback
Opel Corsa OPC 1,6 Turbo
Opel

Du kender ham måske – den raske rod. Gutten fra 1. klasse, der som en løve kaster sig ind i dyster, altid har hul i bukserne, en hudafskrabning og løbende næse. Han matcher meget godt den rolle, Corsa OPC har i Opel-familien; det er en lille og drønende hurtig vildbasse.

Den mindste fra Opels hidsige sportsafdeling er dog blevet mere friseret med årene, og selv om OPC’en i den nyeste Corsa-generation har fået flere muskler og nu byder på 207 hk mod forgængerens 192 af slagsen, er de også blevet lettere at tøjle.

B972227542Z.1_20160301095905_000+G0MQVUOT.2-0.jpg

Til drengerøve

Vi tager lige opsummeringen først: Corsa OPC er en af de mest præcise og velkørende Opeler, vi har testet. Den er også mindre rustik og mere allround end forgængeren. Men du skal være drengerøv og bidt af de dage, hvor biler som Opel Manta GT/E var noget af det mest hotte, for at lade dig forføre af Corsa OPC. På den anden side er den helt unik. Der findes ikke ret mange miniraketter af den kaliber.

Det står klart efter en uge i selskab med den nyeste aftapning af Corsa OPC, der beløber sig til 300.000 kr. plus levering, og som med en Performance-pakke med 18 tommer OPC-letmetalfælge, mekanisk spærredifferentiale, højtydende bremser og Recaro-lædersportssæder lander 90.000 kr. højere.

Ibiza Cupra – fart, men uden GTI-sjæl

Men der en mening med galskaben. Spærredifferentialet er med til at trække kareten mere præcist rundt i sving og samtidig overføre de mange kræfter til forhjulene på en kontrolleret måde. Corsa OPC er samtidig kommet mere i balance takket være støddæmpere med et ekstra oliekammer, så undervognen hurtigt omstiller sig til sportslig kørestil, men også opfører sig mere civiliseret i bytrafikken. OPC’en vækker dog alligevel opmærksomhed med sin kølerhjelm med bredt åndehul, spoilere, diffusere og dobbelte afgangsrør.

Lækkert interiør

Instrumenterne kan besigtiges bag et fedt læderrat med rumpen placeret i de nærmest minimalistisk tynde lædersæder, der minder mere om loungemøbler end racerstole.

Her kan du lytte til turbomotoren, der elsker omdrejninger, og normalmomentet på 245 Nm boostes da også til 280 Nm, når speederen rammer tæppet. Det er en sjov bil, hvor vi kan accelerere ud af sving med fuld kontrol og stadig følge ideallinjerne uden slinger i valsen. Motoren er til stede, men kommer aldrig til at lyde alt for larmende. Undervognen er selvfølgelig hård, men trods alt til at leve med i det daglige.

Til gengæld er 300.000-400.000 kr. mange penge for en tredørs miniklassebil, og markedet herhjemme er nærmest ikkeeksisterende.

Derfor er det sikkert mest for at hente point på pr-fronten, at modellen markedsføres.

Fiesta ST løber med det hele

Hvis du ikke er til trackdays, vil du kunne klare dig uden Performance-pakken, og hvis du bare vil style din Corsa, findes der OPC line-pakker.

Konkurrenterne

De få alternativer på markedet er den superskarpe Ford Fiesta ST, som koster fra 278.520 kr., Peugeot 208 GTI til 309.990 kr. og så slagtilbuddet af en Seat Ibiza Cupra til kun 215.000 kr.

  • Opel Corsa OPC 1,6 Turbo 207 hk
  • Pris: 300.000 kr. plus lev.
  • Testbilen: 389.400 kr. plus lev.
  • Forbrug: 13,3 km/l
  • CO2 per km: 174 g
  • Grøn ejerafgift: 1.770 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret benzinmotor på 1,6 liter
  • Ydelse: 207 hk
  • Moment: 245 Nm/1.900-5.800 omdr.
  • Topfart: 230 km/t.
  • 0-100 km/t.: 6,8 sek.

Test af Opel Astra OPC, Mercedes A250 Sport

20-05-2013: Opel Astra OPC og Mercedes A250 Sport repræsenterer hver deres yderpunkt i GTI-klassen. Læs artikel

Test: Forførerne – og for familien

27-10-2012: Vi kender alle den klassiske GTI, hvor man tager en standardvogn med plads til hele familien og sender den til bodybuilding. En fræk idé, som ofte resulterer i nogle forrygende køremaskiner. Læs artikel

Nyhed: Fart og tempo i Astra-topmodel

14-10-2012: Ny OPC med 280 hk skal vise, at der fortsat er masser af liv i kriseramte Opel. Læs artikel

Test af Opel Astra GTC 1,6 Turbo Sport

01-06-2012: Opel Astra GTC er nærmest forførende smuk. Men nogen sportsvogn er den dog ikke. Læs artikel

Test af Opel Astra OPC Cup

10-07-2015: Opel Astra OPC Cup er en af de nye deltagere i racerklassen Yokohama Super Cup. Hvordan føles sådan en forhjulstrækker med 356 hk egentlig på en racerbane? Vi har prøvet Opels racer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...