Find mere om:
Peugeot på svær opgave | bil.guide.dk

Peugeot på svær opgave

Facelift til 508 er næppe nok til at hamle op med ny Ford Mondeo og VW Passat.

LONDON

Peugeot er til september klar med en opdateret 508. Bilen er opgraderet på både motorer, komfort og sikkerhed.

Men det er også nødvendigt, hvis bilen skal have en chance mod den nye VW Passat og Ford Mondeo.

De helt store tekniske ændringer er der dog ingen af, så her er intet nødbremsesystem, ingen adaptiv fartpilot og ingen detaljer, som konkurrenterne ikke har. Det ligner dermed fortsat ’’op ad bakke’’ for Peugeots topmodel, 508, når den til efteråret skal dyste mod en helt ny VW Passat og Ford Mondeo.

Vi er til statisk præsentation af den Peugeot 508, der ramte markedet i 2010, og det er svært ikke at blive en smule overrasket over, at Peugeot fremhæver et bakkamera og en gang blind-spot-detection som nøglepunkter i en faceliftet topmodel anno 2014.

Ny trend: Luksus til hverdagsbiler

LED giver markant look

De ydre ændringer omfatter et nyt fjæs på den flotte bil samt fuld LED-teknik i både for- og baglygter. I alt 44 LED’er i forlygterne alene giver bilen et karakteristisk look, også når der ikke er fuldt blus på forlygterne. LED-kørelys er standard på alle modeller, men fuldt LED-lygtesystem ventes først at være standard på den dyreste udstyrsvariant.

De designmæssige ændringer er forsigtige, for bilen var allerede ved lanceringen meget harmonisk i formerne, men lidt nyt skal der jo ske, så frontklappen har fået en fold i midten på langs og fremstår nu mere horisontal i designet.Om det direkte har gjort bilen flottere, må vi vente med at se, når bilen kommer ud i dagslys. Peugeots statiske præsentation foregår nemlig i et halvmørkt lokale, der ikke yder den smukke bil fuld retfærdighed.

B971057574Z.1_20140707134529_000+GJADV8AL.2-0.jpg

Kigger man inden døre, er der tilføjet 7’’ touchskærm, og det bliver muligt at bestille bilen med head up-display i farve, mens midterkonsollet er blevet redesignet og nu har mere plads til småting.

Ny Ford udfordrer Golf

På motorsiden er bilen klar med en ny 1,6-liters benzinmotor med 165 hestekræfter, der kan leveres med en seks-trins automatgearkasse; og alle dieselversioner er den nye Blue Hdi-serie, der er blandt de motorer i klassen, der gå længst på literen. 2,0-dieselversionen yder enten 150 eller 180 hk og når op på omkring 25 km/l. Dieselhybridversionen fortsætter, men kommer ikke til Danmark. Den faceliftede Peugeot 508 kommer til Danmark i løbet af september, lige tids nok inden Ford Mondeo og VW Passat kommer i spritnye udgaver. Det kan godt blive vanskeligt for Peugeot at hamle op med dem, for den traditionelle firmaklasse skrumper, da mange hellere vil have Audi, BMW og Mercedes. Det er altafgørende, at 508 får lave priser på leasing og beskatning.

Avisen var inviteret til London af Peugeot.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

B971057574Z.1_20140707134529_000+GJADV8A0.2-0.jpg

Teknikken

Facelift til Peugeot 508

  • Ny front med LED-kørelys
  • Stor farveskærm i cockpittet
  • Ny 1,6 benzinmotor med turbo og 165 hk
  • To nye 2.0 dieselmaskiner med hhv. 150 og 180 hk
  • I Danmark til september

Test af Peugeot 308

12-10-2013: Premiere: Citroën og Peugeot er ved at løbe tør for penge. Men Peugeot 308 giver håb for fremtiden. Det er nemlig en fremragende bil, på niveau med Golf og kører bedre. Læs artikel

Nyhed: DS5 har fået slebet kanterne til

14-05-2016: Den største DS5 er stadig helt sin egen. Den er blevet mere komfortabel efter et facelift, men alderen trykker også. Læs artikel

Test af Toyota Auris 1,2

27-04-2016: I tilfældet Toyota Auris er en ny lille 1,2-liters motor nærmest en revolution. Læs artikel

Test af Opel Astra

06-10-2015: Opels vigtigste bil er klar som 11. generation. Massagesæder og avanceret matrixlys skal lokke kunderne til at købe den nye Astra, der har tabt op til 200 kg på vægten. Læs artikel

Test af Toyota Auris 1,2T

16-07-2015: Toyota har forfinet både det udvendige og indvendige i den nye Auris. Seneste generation åbner mulighed for flere sikkerhedssystemer, byder på forbedret kørekomfort – og endelig kommer den med en helt ny og spændende turbomotor på 1,2 liter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...