Find mere om:
Test af Toyota Auris 1,2 | bil.guide.dk

Test af Toyota Auris 1,2

I tilfældet Toyota Auris er en ny lille 1,2-liters motor nærmest en revolution.

Toyota Auris har aldrig været en bil, der stod højt på min personlige ønskeliste, men i seneste version er den blevet så homogen, at jeg er begyndt at holde af den.

Auris’ største problem i mit univers har altid været designet, også i kabinen, hvor et sammensurium af materialer og former mødte kunden.

B972272354Z.1_20160425103026_000+G07SO4B1.2-0.png

Nu er bilen opdateret med nye materialer og små ændringer i designet, men frem for alt er kvalitetsfornemmelsen i kabinen løftet.

Toyota har altid været solid kvalitet, selvom det har været svært at mærke, men Auris opleves nu som kram. Lige fra den faste stol, der støtter godt i ryggen til det lidt mindre forvirrende layout af instrumentpanelet.

Her har Toyota ryddet lidt op i de forskellige materialers overflader, og det samlede indtryk er mere roligt og harmonisk.

Ny motor i balance

Toyota er en supertanker, når det gælder om at omstille sig til ny teknik. Man lefler ikke for pludselige modeluner, men tager den tid, der skal til, før man søsætter ny teknik. Det gælder ikke mindst motorer, hvor Toyota har været længe om at få gang i mindre motorer med turbo.

Nu ligger der til gengæld en lille 1,2’er med turbo i Auris, og her ligger den godt, for den understreger Auris som en bil med fokus på komfort og velvære.

Letkørt

Toyota Auris er ikke en bil, du køber, fordi du elsker en køredynamisk oplevelse. Nej, du vælger Auris, fordi du har en voksen tilgang til bilkørsel og nyder komfort og visheden om, at du har købt kram, der ikke går i stykker.

Her passer den nye motor godt, for den har det bedst med rolig kørsel og tidlige gearskift. Modsat flere af konkurrenternes små turbo-motorer bryder Auris 1,2 sig nemlig ikke om alt for mange omdrejninger og har det bedst mellem 2.000 og 4.500 o/m.

Under 2.000 o/m sker der ikke alverden, og motoren opleves i praksis som en smule smal. På bundlinjen er den nye maskine dog et kæmpe plus til Auris og løfter oplevelsen af bilen.

B972272354Z.1_20160425103026_000+G07SO4B0.2-0.png

Motoren er firecylindret, modsat mange af konkurrenterne, der benytter tre cylindre i de mindste maskiner med let turbotryk.

Foruden direkte indsprøjtning byder motoren på en videreudvikling af Toyotas variable ventilstyring. Samlet set giver det 116 hk med et maksimalt drejningsmoment på 185 Nm.

Testbilen er en Auris T2, hvilket betyder, at man skal tilkøbe fuld sikkerhedspakke til 10.000 kr. Pakken indeholder automatisk nødbremse op til 80 km/t., vognbaneassistent, automatisk op- og nedblænding af fjernlys samt visning af vejskilte. Vælger man højeste udstyrsniveau (T4), er det standard.

Til gengæld har mediesystemet Toyota Touch, som er standard fra modeltrinnet T2, fået et løft med bedre grafik og hastighed.

Overvej en hybrid

Kører du meget i byen, er det værd at overveje den glimrende hybridversion. På hybridfronten har teknikerne optimeret den 1,8-liters benzinmotor på 136 hk – som stadig er en sugemotor – og batteripakken, så bilen nu får mere ud af dråberne.

B972272354Z.1_20160425103026_000+GEFSOJIQ.2-0.png

Udgangspunktet er det samme; du styrer transmissionen med et lille, letkørt joystick-agtigt gearskifte, og så klarer teknikken resten.

Hybriden kan som udgangspunkt køre et par km på ren strøm med en hastighed op til landevejskørsel, før benzinmotoren tager over, mens batteriet lades op, når du accelererer eller bremser.

Opladningen spæder så til forbrændingsmotoren, så den nipper mindre til dråberne.

Prisen på Auris Hybrid starter ved 257.000 kr.

Test af Toyota Auris 1,2T

16-07-2015: Toyota har forfinet både det udvendige og indvendige i den nye Auris. Seneste generation åbner mulighed for flere sikkerhedssystemer, byder på forbedret kørekomfort – og endelig kommer den med en helt ny og spændende turbomotor på 1,2 liter. Læs artikel

Test: 1, 2, 3 gange Toyota

23-08-2013: Større end Yaris, mindre end Avensis. Auris placerer sig lige midt i Toyotas modelprogram. Læs artikel

Nyhed: Auris får ny turbomotor

17-03-2015: Toyota klar med ny turbobenzinmotor, som debuterer i den faceliftede Toyota Auris, der også kan fås med automatisk nødbremse. Læs artikel

Test af Yaris Hybrid

30-08-2014: For bare et par år siden var Yaris den mest solgte bil i poloklassen. Toyota vil tilbage til de gode gamle dage med en opdateret Yaris med ny kabine, frækkere design og ikke mindst lave priser. Læs artikel

Test af Toyota Aygo

29-03-2014: Premiere: Ny Toyota Aygo overbeviser med lækkert cockpit og støjsvag fremfærd, men mangler plads. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...