Find mere om:
Ny VW Golf i superspare-liga | bil.guide.dk

Ny VW Golf i superspare-liga

Golf TSI Bluemotion klarer 23,3 km/l og ligger på linje med Ford Focus 1,0 Ecoboost.

Grænsen for at udnytte dråberne mest effektivt rykkes i disse år, hvor EU har sat tommelskruerne på bilfabrikkerne.

Nyeste bilmodel, som skubber grænserne, er den nye VW Golf 1,0 TSI Bluemotion. Den trecylindrede Golf med 115 hk klarer således på papiret 23,3 km/l både som hatchback og stationcarudgaven, Variant, og 22,2 km/l med DSG-automatgear.

De ekstra km/l er ikke kun hentet fra motoren. Karrosseriet er optimeret aerodynamisk ved at sænke bilen 15 mm med en sportsundervogn, og bilen har en mere tillukket kølergrill og radiatorlameller, der åbner efter behovet for køling. Mesterskabskamp i mikrovægt

Samtidig har den start-stop-automatik og dæk med lav rullemodstand, mens udvekslingen på de øverste gear er højere for at reducere omdrejningstal og forbruget på lande- og motorvej.

Flere biler er topsparere

I samme liga finder vi den trecylindrede Ford Focus 1,0 Ecoboost, 99 gram med 100 hk, der klarer 23,3 km/l, mens den 125-hk’s Focus Ecoboost kaperer 21,7 km/l. Peugeot 308 1,2 e-THP med 130 hk samt Citroën C4 med 110 hk og 130 hk, der også er trecylindrede, kører alle 21,3 km/l.

Hvem laver den bedste miljøvenlige bil?

VW ligger altså på linje med Focus Ecoboost 99 gram, men har alligevel førertrøjen, da den leverer flest hk i forhold til forbruget. Det gælder også søstermodellen Sportsvan, der klarer 22,2 km/l og 21,7 km/l med DSG-gear.

Golf TSI Bluemotion bygger på en 40 Years Edition-model og har standardudstyr som Radiosystem Composition Colour med 5,8 tommers berøringskærm med Bluetooth mobiltelefonforberedelse og USB-stik, multifunktionslæderrat, kørecomputer, tozonet klimaanlæg, fartpilot, multikollisionsbremse, og 15-tommers Lyon-aluminiumsfælge.

Den nye Golf TSI Bluemotion koster godt 289.000 kr. plus lev. og en halv snes tusinde kr. mere med syvtrins DSG-gear.

Test af Golf GTI

05-10-2014: Der er længe mellem de store skridt i bilevolutionen – men her er et af dem; den nye Volkswagen Golf GTE. Avanceret hybridteknik sikrer længere på literen end diesel og lige så meget fart som i en rigtig GTI og tilmed – og her er den store pointe – til overraskende lav pris. Læs artikel

Nyhed: Den moderne GTI kører også på strøm

27-09-2014: Premiere: Dette måtte jo komme: Volkswagen klar med grøn Golf GTI. VW’s første plug-in-hybrid er i princippet en helt ny biltype. Den forener grøn fornuft med klassiske GTI-egenskaber, og prisen ser fornuftig ud. Læs artikel

Test af Skoda Octavia 1,2 TSi Ambition, VW Golf 1,2 TSi Startline

13-05-2013: Den nye Skoda kører lige op med VW Golf og vinder på plads og motorkraft, viser den første test. Læs artikel

Test af Honda Civic 1,6 i-DTEC Sport, VW Golf 1,6 TDI Comfortline

06-04-2013: Honda Civic har fået en fremragende 1,6 dieselmotor og er nu tæt på VW Golf-niveau. Læs artikel

Test af VW Golf 2,0 TDI Highline

14-12-2012: Den nye Volkswagen Golf er så vellykket, at man retteligt må spørge, om det kan blive ret meget bedre. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...