Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Golf GTI | bil.guide.dk

Test af Golf GTI

Der er længe mellem de store skridt i bilevolutionen – men her er et af dem; den nye Volkswagen Golf GTE. Avanceret hybridteknik sikrer længere på literen end diesel og lige så meget fart som i en rigtig GTI og tilmed – og her er den store pointe – til overraskende lav pris.

Hatchback
Volkswagen Golf GTE
Volkswagen

Kommentar: Måske fortjener bilen som sådan ”kun” fem og en halv stjerne, men den får den sidste halve for at beskrive et afgørende stort skridt i bil-evolutionen.

Plus

  • Teknik
  • Forbrug
  • Fartpotentiale
  • Køreglæde

Minus

  • Intet

ZÜRICH, SCHWEIZ

Nå, der holder da en Golf derhenne, ret så store hjul og LED-forlygter, det er vel en Golf GTI.

Jeg går tættere på. Hov, kontrastfarven i grillen er jo blå og ikke rød. Så er det jo ikke en GTI?

De tre bogstaver på bagsmækken afgør sagen; der står GTE og ikke GTI. Så selv om bilen lige i farten ligner en Golf som de fleste andre, er det en verdensnyhed, der står der:

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1KK.1-0.jpg

Den nye Volkswagen Golf GTE. Har officiel verdenspremiere nu – kommer til Danmark til foråret 2015 – til priser fra … Den tager vi senere, for prisen er mildest talt noget af en sensation.

Stærk kombination

Vi er i Schweiz for at møde den nye Volkswagen for første gang. Forklaret på den korteste måde er nyheden en Golf GTI med en ny motor, en plugin-hybrid. Volkswagen har kombineret deres 1,4-liters TSI-motor – fire cylindre, benzin, turbo, 150 hk – med en elmotor, der yder 102 hk. Den samlede effekt af de to motorer er 204 hk. At de to motorers maksimale effekt ikke bare kan adderes som den samlede effekt, skyldes, at de ikke yder deres respektive største ydelse ved samme omdrejningstal.

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1EA.1-0.jpg

204 hk. Det er jo næsten det samme som en ”rigtig” Golf GTI, der yder 220 hk. Men målt på det maksimale drejningsmoment er de to ens: GTE præsterer 350 Nm – GTI præcis det samme.

Derfor er der power i GTE som i en GTI. Og da undervogn og opsætning samt i øvrigt hjulstørrelsen er ens på GTE og GTI, har vi forklaringen på, at plugin-hybriden GTE kan tage for sig af bjergvejene lige så engageret som en GTI på benzin alene.

Den moderne GTI kører også på strøm

Men hvad. Rigtigt nyt er dette måske ikke. Jeg mener, ud over GTI på benzin producerer tyskerne jo også GTD, hvor tredje bogstav i koden refererer til brændstoffet diesel. Og den, GTD’en, er også vild med bjergveje. Og GTD har jo for længe siden bevist, at Volkswagen også kan have kommerciel succes med denne ”forkerte” GTI.

Hvor er det let at køre på el

Golf GTE er mere end bare en hybrid med to motorer. GTE er en plugin-hybrid, hvis batteri som i almindelige hybrider kan lades op af motoren under kørslen og desuden – og det er det særlige for pluginer – også kan lades op af en ekstern strømkilde, når bilen holder stille.

Og der får GTE sin ekstra power til ikke alene at kunne køre som en elbil, men også at kunne køre langt og hurtigt på el – i hvert fald langt i forhold til andre hybridbiler.

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1HM.1-0.jpg

Med hybridbatteriet ladet helt op kan GTE køre som elbil op til 50 km med hastigheder op til 130 km/t. Det siger tyskerne i hvert fald. Og jeg er parat til at undersøge det.

Så af sted ad de første km af testruten, hvor jeg kører på el og på el alene.

Ny trend: Voksen-GTI’en

Det er i øvrigt snydelet at køre GTE som elbil. For det første er bilen automatisk i ”e-mode”, når den startes. Så egentlig er det bare at køre. Og man skal gøre noget aktivt for at komme ud af e-mode – enten ved at træde speederen helt i bund eller ved at trykke på GTE-knappen ved siden af gearstangen. Men hvis man hverken laver kick-down eller aktiverer GTE-knappen, fortsætter GTE med at køre som en elbil, indtil der ikke er mere strøm. Og herefter fortsætter den så på benzin.

Præstationer som en Tesla

Det sker for mig efter cirka 40 km. Da har VW’s nye plugin-hybrid kørt en blanding af stille kørsel uden en lyd gennem små byer i Zürich-området, men også præsteret en række dybe accelerationer op til de mulige og her på motorvejen tilladte 130 km/t. Og det løber den vitterligt – 130 km/t. på el og el alene. Det er imponerende. Så hurtigt og over så lang en strækning på el. Og nej, kære læser, jeg tager ikke strøm på dig.

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1L7.1-0.jpg

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1K3.1-0.jpg

Faktisk er vi på fartniveau med Tesla S for at nævne en hurtigløber blandt elbiler og på højde med en Porsche Panamera e-Hybrid for nu at sammenligne med en af de få – måske den eneste hybrid, der kan hænge på her.

Peugeot 208 GTI er blevet for pæn

Men efter de cirka 40 km er det sket med el som eneste drivmiddel. Jeg opdager det på vej ud ad en rundkørsel. Lyden ude fra motorrummet skifter lige toneleje. Og omdrejningstælleren står ikke længere på 0. Ellers ingen afgørende forskel. Andre lyde, for eksempel fra dæk og fartvind, er uændrede.

Seks stjerner på rad ...

Herfra står den så på en teststrækning med det hele: småbyer, lidt større byveje i Zürichs udkant, snoede biveje og bjergveje. Med GTE-knappen i bund er der både el og benzin at rutte med, og effekten er derfor 200 hk plus. Dertil er styringen strammet lidt op, og der er ekstra ”GTI-lyd” fra motoren. Her er der ingen mærkbar forskel på en GTE og en GTI.

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1L9.1-0.jpg

B971488459Z.1_20140924172459_000+GPDFQ1L4.1-0.jpg

Men hvad koster den så? På forhånd havde jeg forestillet mig et eller andet sted omkring 600.000 kr. Ud fra en betragtning om, at en almindelig GTI koster fra 450.000 kr. og op, og at en plugin-hybrid og dermed to motorer er noget dyrere at producere end en bil med bare én motor.

Men GTE’en koster faktisk 420.000 kr. For en gangs skyld giver det danske afgiftssystem en fordel. For GTE går jo 66,7 km/l ifølge EU-normen, og det sikrer faktisk et afgiftsfradrag på rundt regnet 200.000 kr. Så selv om GTE er noget dyrere ab fabrik, er den faktisk lidt billigere her i landet med nummerplader. Det er da meget pudsigt.

Derfor scorer GTE hele seks stjerner i denne test. Måske fortjener bilen isoleret set fem til fem og en halv stjerne. Men den nyeste Golf får det sidste op til seks stjerne rent, fordi den beskriver et så afgørende skridt i bilevolutionen. Så hurtig og så CO2-fattig på én og samme gang. Og her kommer den afgørende pointe – til så lav en pris.

Til sammenligning: Golf GTI koster 500.697 kr. Og Golf GTD 510.395 kr.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

FAKTA

Golf GTE

Golf GTE er nyeste variant i serien af Volkswagens bil i C-segmentet, Golf Mk VII. GTE findes udelukkende som 5-dørs hatchback. Ét motorvalg, nemlig hybridmotoren, der er en 1,4-liters TSI-motor, der suppleres af en elmotor. GTE findes udelukkende med Volkswagens DSG-gearkasse.

Teknikken

  • Type: 4-5-personers hatchback, frontmotor, forhjulstræk.
  • Motor: 4-cyl. R-benzin, 1,4 liter, 150 hk plus elmotor med 102 hk, samlet effekt: 204 hk, samlet moment: 350 Nm.
  • Forbrug if. EU-norm: 66,7 km/l
  • CO2-udslip: 35 g/km
  • Præstationer: 0-100 km/t.: 7,6 sek. Topfart: 222 km/t.
  • Pris: Fra 420.000 kr.

Dommen

Kommentar: Måske fortjener bilen som sådan ”kun” fem og en halv stjerne, men den får den sidste halve for at beskrive et afgørende stort skridt i bil-evolutionen.

Plus

  • Teknik
  • Forbrug
  • Fartpotentiale
  • Køreglæde

Minus

  • Intet

Nyhed: Den moderne GTI kører også på strøm

27-09-2014: Premiere: Dette måtte jo komme: Volkswagen klar med grøn Golf GTI. VW’s første plug-in-hybrid er i princippet en helt ny biltype. Den forener grøn fornuft med klassiske GTI-egenskaber, og prisen ser fornuftig ud. Læs artikel

Test af Toyota GT86, Golf GTI

06-04-2014: Baghjulstræk eller forhjulstræk? Diskussionen har kørt i 86 år, og den holder aldrig op. Eller også gør den efter denne duel mellem en af øjeblikkets absolut bedste baghjulstrækkere – Toyota GT86 fra Japan – og en af de ligeledes absolut bedste med træk foran – Volkswagen Golf GTI Performance. Netop disse to, fordi de matcher hinanden på effekt og pris, og fordi de begge er designet til maksimal køreglæde. Læs artikel

Test af Ford Focus ST, Golf GTI

15-09-2013: Test: Den nye Golf GTI er nærmest perfekt og vinder derfor testen mod Ford Focus ST, som til gengæld har mere karisma, takket være sit bølledesign og en potent motorlyd. Læs artikel

Test af Golf GTI

15-06-2013: Den nye VW Golf GTI er knusende effektiv og sjov på samme tid. Her er der masser af motorkraft, lavt brændstofforbrug og fremragende køreegenskaber. Læs artikel

Guide: Syv GTI-generationer spiller ud

22-06-2016: Historisk test: Vi tager på køretur gennem de sidste 40 års bilhistorie med syv generationer af VW Golf GTI. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...